The Bible

 

Daniel 7

Study

   

1 I Kong Belsazzar af Babels første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved på hans Leje; og siden nedskrev han Drømmen og gengav Hovedindholdet.

2 Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og se, Himmelens fire Vinde oprørte det store Hav,

3 og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet.

4 Det første så ud som en Løve og havde Ørnevinger; og jeg skuede, indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og stilledes på to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.

5 Og se, et andet Dyr, det næste i ækken, så ud som en Bjørn; det rejstes op på den ene Side og havde tre ibben i Gabet mellem Tænderne, og der blev sagt til det: "Kom, æd meget Kød!"

6 Så skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det så ud som en Panter og havde fire Fuglevinger på yggen og fire Hoveder, og Magt blev det givet.

7 Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde Dyr, frygteligt, skrækkeligt og umådelig stærkt; det havde store Jerntænder, åd og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med Fødderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og havde ti Horn.

8 Jeg lagde nøje Mærke til Hornene, og se, et andet Horn, som var lille, skød frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde Øjne som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.

9 Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af Dage tog Sæde; hans Klædningvarhvid som Sne, hans Hovedhår rent som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.

10 En Strøm af Ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til ede. Derpå sattes etten, og Bøgerne lukkedes op.

11 Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte. Jeg skuede, indtil Dyret blev dræbt og dets Krop tilintetgjort, og det blev kastet i Ilden og brændt.

12 Også de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid fastsattes til Tid og Stund.

13 Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom en, der så ud som en Menneskesøn. Han kom hen til den gamle at Dage og førtes frem for ham;

14 og Magt og Ære og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og Tungemål skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig går den til Grunde, hans ige kan ikke forgå.

15 Jeg, Daniel, blev såre urolig til Sinds ved alt dette, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.

16 Så trådte jeg hen til en af de omstående og bad ham om sikker Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:

17 "Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremstå af Jorden;

18 men siden skal den Højestes hellige modtage iget og have det i Eje i Evigheders Evighed."

19 Så bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overmåde frygteligt, med Jerntænder og Kobberkløer, og som åd ogknuste og med sine Fødder nedtrampede, hvad der levnedes,

20 og om de ti Horn på dets Hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ord, og som var større at se til end de andre.

21 Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn førte Krig mod de hellige og overvandt dem,

22 indtil den gamle af dage kom og etten blev givet den Højestes hellige og Tiden kom, da de hellige tog iget i Eje.

23 Hans Svar lød: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde ige skal fremstå på Jorden, som skaj være forskelligt fra alle de andre iger; det skal opsluge hele Jorden og søndertræde og knuse den.

24 Og de ti Horn betyder, at der af dette ige skal fremstå ti Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre Konger

25 og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre Tider og Lov, og de skal gives i hans Hånd en Tid og to Tider og en halv Tid.

26 Men så sættes etten, og hans Herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt.

27 Men iget og Herredømmet og Storheden, som tilhørte alle igerne under Himmelen, skal gives den Højestes helliges Folk; dets ige er et evigt ige, og alle Magter skal tjene og lyde det."

28 Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev såre forfærdet over mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i mit Hjerte.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Apocalypse Explained #330

Study this Passage

  
/ 1232  
  

330. Out of every tribe and tongue. That this signifies from all those who are in truths as to doctrine and as to life, is clear from the signification of a tribe, as denoting all truths and goods in the aggregate (concerning which see above, n. 39); for those things are signified by the twelve tribes, and hence by every tribe is signified something of truth and good, therefore by out of every tribe is signified from all those who are in any kind of truth and good; and from the signification of tongue as denoting the doctrine of life and faith. That tribes signify all truths and goods in the aggregate, will be shown more fully in its proper article below. Similarly, that tongue signifies the doctrine of life and faith, thus religion. (Those [passages] only shall be adduced here that are shown in the Arcana Coelestia concerning the signification of the tribes, namely, the twelve tribes of Israel represented, and thence signified, all truths and goods in the aggregate, n. 3858, 3926, 4060, 6335; similarly the twelve apostles of the Lord the like, n. 2129, 3354, 3488, 6397. There were twelve, because twelve signifies all, n. 577, 2089, 2129, 2130, 3272, 3858, 3913. Because the twelve tribes represented, and thence signified, all truths and goods in the aggregate, therefore they represented heaven and the church, n. 6337, 6637, 7836, 7891, 7996. The twelve tribes signify various things according to the order in which they are named, and thus also all things of heaven and the church with variety, n. 3862, 3926, 3939, 4603 et seq., 6337, 6640, 10335; therefore, replies could be given and were given by the Urim and Thummim, on which the names of the twelve tribes of Israel were engraven in precious stones, n. 3858, 6335, 6640, 9863, 9865, 9873, 9874, 9905.)

  
/ 1232  
  

Translation by Isaiah Tansley. Many thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #10335

Study this Passage

  
/ 10837  
  

10335. 'And I, behold, I have appointed with him Aholiab the son of Ahisamach, belonging to the tribe of Dan' means those in whom the good and truth of faith are present, among whom the Church is to be established. This is clear from the representation of 'Aholiab' as those in whom the good and truth of faith are present. The reason why these are represented by Aholiab is that he was from the tribe of Dan, and that tribe means those in whom the good and truth of faith are present, see 3923, 6396. And the reason why these two - Bezalel from the tribe of Judah, and Aholiab from the tribe of Dan - were chosen to carry out the work, by which Divine celestial and spiritual realities would be represented, was that by Bezalel all those in whom the good of love is present should be understood, and by Aholiab all those in whom the good and truth of faith are present. Thus those who are in the inmost parts of heaven and the Church should be understood by Bezalel, and those who are in the last and lowest parts of them by Aholiab. And when they who are inmost and those who are last and lowest are referred to by name, all who are within the whole of heaven and within the whole of the Church should be understood. For this matter, see above in 10329; and when reference is made to what is first and what is last all things should be understood, 10044.

[2] The tribe of Judah was also in reality the first of the tribes, and the tribe of Dan the last of them. The fact that the tribe of Judah was in reality the first of the tribes is clear from father Israel's blessing of his sons in Genesis 49, where Reuben, Simeon, and Levi, who were the firstborn, are cursed, and Judah is blessed. See regarding Reuben there, verses 3, 4; regarding Simeon and Levi, verses 5-7; and regarding Judah, verses 8-12. And the fact that Dan was the last of the tribes, see 1710, 3923, 6396. The inmost heaven furthermore is inhabited by those in whom the good of love to the Lord exists, and the lowest by those in whom the truth of faith springing from good is present. The expression 'in whom the truth of faith springing from good is present' is used because the truth of faith is not the truth of faith present in a person unless it springs from good; for truth is born from good. Therefore unless good resides within truth there is no soul and so no life within it. Those in whom the truths of faith springing from good are present inhabit the lowest parts of heaven, but not those in whom the truths of faith are devoid of good; the latter do not inhabit heaven. Since the truth of faith acts as a servant to the good of love, as what is last does to what is first, it says of Aholiab that Jehovah appointed him to be with Bezalel, that is, to be his assistant; and of Bezalel it says that Jehovah filled him with the spirit of God in wisdom, and in intelligence, and in knowledge, and in all [manner of] work, verse 3.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.