Bibla

 

2 Mosebok 16

Studimi

   

1 Så brøt de op fra Elim, og den femtende dag i den annen måned efterat de hadde draget ut av Egyptens land, kom hele Israels barns menighet til ørkenen Sin, som ligger mellem Elim og Sinai.

2 Og hele Israels barns menighet knurret mot Moses og Aron i ørkenen.

3 Og Israels barn sa til dem: Å, om vi var død for Herrens hånd i Egyptens land da vi satt ved kjøttgrytene, og da vi åt brød til vi blev mette! For I har ført oss hit ut i ørkenen for å la hele denne store folkeskare av hunger.

4 Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil la regne ned brød fra himmelen til eder, og folket skal ut og sanke for hver dag det de trenger; således vil jeg prøve dem, om de vil følge min lov eller ikke.

5 Og på den sjette dag skal de lage til det som de har hatt med hjem, og det skal være dobbelt så meget som det de ellers sanker for hver dag.

6 Og Moses og Aron sa til alle Israels barn: Iaften skal I kjenne at det er Herren som har ført eder ut av Egyptens land,

7 og imorgen skal I få se Herrens herlighet, fordi han har hørt hvorledes I knurrer mot ham; for hvad er vi, at I knurrer mot oss?

8 sa Moses: I skal få se det når Herren iaften gir eder kjøtt å ete og imorgen brød, så I blir mette; for Herren har hørt hvorledes I knurrer og murrer mot ham; for hvad er vel vi? Det er ikke mot oss I knurrer, men mot Herren.

9 Og Moses sa til Aron: Si til hele Israels barns menighet: Kom frem for Herrens åsyn; for han har hørt hvorledes I knurrer.

10 Da så Aron talte til hele Israels barns menighet, vendte de sig mot ørkenen, og se, Herrens herlighet åpenbarte sig i skyen.

11 Og Herren talte til Moses og sa:

12 Jeg har hørt hvorledes Israels barn knurrer; tal til dem og si: Imellem de to aftenstunder* skal I få kjøtt å ete, og imorgen skal I mettes med brød, og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud. / {* se 2MO 12, 6.}

13 Da det nu blev aften, kom det vaktler og dekket leiren, og om morgenen var det et lag av dugg rundt omkring leiren.

14 Og da duggen gikk bort, se, da lå det utover ørkenen noget fint, kornet, fint som rim på jorden.

15 Da Israels barn så det, sa de til hverandre: Hvad er det? for de visste ikke hvad det var. Da sa Moses til dem: Det er det brød Herren har gitt eder å ete.

16 Således har Herren befalt: Sank av det efter som enhver trenger, en omer til manns efter tallet på eders husfolk; enhver skal ta for dem som er i hans telt.

17 Og Israels barn gjorde således, og de sanket, den ene meget, den andre lite.

18 Og da de målte det med omeren, hadde den som hadde sanket meget, intet tilovers, og den som hadde sanket lite, fattedes intet; enhver hadde sanket efter som han trengte.

19 Og Moses sa til dem: Ingen skal levne noget av det til om morgenen.

20 Men de lød ikke Moses, for nogen levnet noget av det til om morgenen; da vokste det makk i det, og det luktet ille. Og Moses blev vred på dem.

21 Siden sanket de det hver morgen efter som enhver trengte; men når solen brente hett, smeltet det.

22 På den sjette dag sanket de dobbelt så meget brød, to omer for hver; og alle menighetens høvdinger kom og meldte det til Moses.

23 Da sa han til dem: Det er det Herren har sagt. Imorgen er det sabbat, hellig sabbat for Herren; bak nu det I vil bake, og kok det I vil koke, men alt det som blir tilovers, skal I legge til side og gjemme til imorgen!

24 Så lot de det ligge til om morgenen, således som Moses hadde befalt; og det luktet ikke, heller ikke var det makk i det.

25 Da sa Moses: Et det idag. For idag er det sabbat for Herren; idag finner I ikke noget på marken.

26 I seks dager skal I sanke det; men på den syvende dag er det sabbat, da skal det ikke være å finne.

27 Allikevel gikk nogen av folket ut den syvende dag for å sanke; men de fant intet.

28 Da sa Herren til Moses: Hvor lenge vil I være gjenstridige og ikke holde mine bud og mine lover?

29 Kom i hu at Herren har gitt eder sabbaten; derfor gir han eder på den sjette dag brød for to dager; bli hjemme enhver hos sig, ingen gå hjemmefra på den syvende dag!

30 Så hvilte folket på den syvende dag.

31 Og israelittene kalte det manna*; det lignet korianderfrø, det var hvitt, og det smakte som honningkake. / {* hebr. man, d.e. hvad er det?.}

32 Og Moses sa: Således har Herren befalt: Fyll en omer av det og gjem det for eders efterkommere, så de kan se det brød jeg gav eder å ete i ørkenen da jeg førte eder ut av Egyptens land.

33 sa Moses til Aron: Ta en krukke og legg i den en full omer manna, og sett den ned for Herrens åsyn til å gjemmes for eders efterkommere!

34 Som Herren hadde befalt Moses, således satte Aron den ned foran vidnesbyrdet* til å gjemmes. / {* lovens tavler.}

35 Og Israels barn åt manna i firti år, inntil de kom til bygget land; de åt manna helt til de kom til grensen av Kana'ans land.

36 En omer er tiendedelen av en efa.

   

Nga veprat e Swedenborg

 

Arcana Coelestia #8426

Studioni këtë pasazh

  
/ 10837  
  

8426. 'At evening you will know that Jehovah has brought you out of the land of Egypt' means that at the end of a former state comes the revelation that they have been delivered. This is clear from the meaning of 'at evening' as the end of a former state, dealt with below; from the meaning of 'knowing' as being revealed, for what Jehovah causes a person to know is called revelation; and from the meaning of 'bringing out' as delivering, as often before, at this point from the molestations that are meant by 'the land of Egypt', 7278.

[2] The reason why 'at evening' means the end of a former state is that changes of state in the next life resemble the times of day in the world, that is to say, morning, midday, evening, and night or twilight, then morning again. It should be recognized that in the spiritual world changes of state are forever taking place, which all who are there pass through, the purpose of it all being that they may continue unceasingly to be made more perfect. For without changes of states, that is, without variations constantly following one another in sequence, those who are there cannot be made more perfect. The changes of states which follow one another in sequence, resembling the times of day and seasons of the year, are never exactly the same when they come round again, but are varied. The beginning of each state corresponds to morning on earth, and also in the Word is meant several times by 'morning'. The end of each state however corresponds to evening, and is also called 'evening' several times in the Word. When it is morning they are in a state of love; when it is midday they are in a state of light or truth; but when it is evening they are in a state that is dim so far as truths are concerned and rather cool so far as good is concerned, since it is a state in which the delight belonging to natural love rules them. This delight is what is meant by 'the selav' which the people received in the evening, and good is what is meant by 'the manna' which they received every morning.

[3] All this goes to show what 'the evening' means - the end of the state of whatever the subject may be; consequently it may mean the end of a state of the Church. But see what has been shown already about the meaning of 'the evening':

In the next life there are changes of state, just as in the world there are changes of times and seasons, 5672, 5962, 6110.

'Evening' is the end of a former Church, and 'morning' the beginning of a new one, 2323, 7844; therefore 'evening, and 'morning' mean the Coming or arrival of the Lord, 7844.

In heaven there is evening and twilight before morning, but no night; night occurs in hell, 6110.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.