¹ Og HE EN talede til Moses og sagde:

² "Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner Moders Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!"

³ Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førte HE EN eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød.

⁴ I Dag vandrer I ud, i Abib Måned.

⁵ Når nu HE EN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned.

⁶ I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skal der være Højtid for HE EN.

⁷ I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

⁸ Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HE EN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

⁹ Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, for at HE ENs Lov må være i din Mund, thi med stærk Hånd førte HE EN dig ud af Ægypten.

¹⁰ Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, År efter År.

¹¹ Og når HE EN fører dig til Kana'anæernes Land, således som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

¹² da skal du overlade HE EN alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre HE EN.

¹³ Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

¹⁴ Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Hånd førte HE EN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

¹⁵ og fordi Farao gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HE EN alt det førstefødte i Ægypten både af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HE EN alt, hvad der åbner Moders Liv, for så vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

¹⁶ Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte HE EN os ud af Ægypten."

¹⁷ Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: "Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten."

¹⁸ Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i etning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

¹⁹ Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!"

²⁰ De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved anden af Ørkenen.

²¹ Men HE EN vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; så kunde de rejse både Dag og Nat.

²² Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.

¹⁵ Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen.

¹ De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn.

² Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HE ENs Navn

³ og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en osinkage.

⁴ Foran HE ENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HE EN, Israels Gud;

⁵ Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,

⁶ og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.

⁷ Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HE EN.

⁸ Pris HE EN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

⁹ Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,

¹⁰ ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HE EN,

¹¹ spørg efter HE EN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;

¹² kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,

¹³ I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!

¹⁴ Han, HE EN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

¹⁵ han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

¹⁶ Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:

¹⁷ han holdt dem i Hævd som et for Jakob, en evig Pagt for Israel,

¹⁸ idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

¹⁹ Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

²⁰ og vandred fra Folk til Folk, fra et ige til et andet,

²¹ tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:

²² " ør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

²³ Syng for HE EN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;

²⁴ kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

²⁵ Thi stor og højlovet er HE EN, forfærdelig over alle Guder;

²⁶ thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HE EN er Himlens Skaber.

²⁷ For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.

²⁸ Giv HE EN, I Folkeslags Slægter, giv HE EN Ære og Pris,

²⁹ giv HE EN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed HE EN i helligt Skrud,

³⁰ bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

³¹ Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HE EN har vist, han er Konge!"

³² Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.

³³ Da fryder sig Skovens Træer for HE ENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.

³⁴ Lov HE EN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!

³⁵ Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!"

³⁶ Lovet være HE EN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HE EN!"

³⁷ Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HE ENs Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;

³⁸ og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.

³⁹ Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HE ENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon

⁴⁰ for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HE EN Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HE EN havde pålagt Israel;

⁴¹ og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HE EN med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!"

⁴² Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.

⁴³ Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.