Bibla

 

Exodus 12

Studimi

   

1 Derpå talede HE EN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:

2 "Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder.

3 Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.

4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.

5 Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne.

6 I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.

7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.

8 I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.

9 I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.

10 I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.

11 Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HE EN.

12 I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HE EN!

13 Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.

14 Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HE EN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.

15 I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.

16 På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.

17 I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.

18 På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen.

19 I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.

20 I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød."

21 Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;

22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.

23 Thi HE EN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder.

24 Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.

25 Og når I kommer til det Land, HE EN vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.

26 Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?

27 så skal I svare: Det er Påskeoffer for HE EN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.

28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HE EN havde pålagt Moses og Aron.

29 Men ved Midnatstid ihjelslog HE EN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.

30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.

31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HE EN, som I har forlangt.

32 Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"

33 Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"

34 Og , Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.

35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;

36 og HE EN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.

37 Så brød Israeliterne op fra ameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.

38 Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.

39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til ejsen.

40 Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.

41 Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HE ENs Hærskarer ud af Ægypten.

42 En Vågenat var det for HE EN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HE EN, en Vågenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.

43 HE EN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.

44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.

45 Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.

46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.

47 Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.

48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for HE EN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.

49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."

50 Og Israeliterne gjorde, som HE EN havde pålagt Moses og Aron.

51 På denne selv samme Dag førte HE EN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentimi

 

Works

  

'Works,' as in Revelation 16:11, signify falsities of faith, and the resulting evils of life.

In Revelation, 'I know thy works,' is said frequently. This makes it clear that 'works' signify, generally, every aspect of the church.

'Works,' as in Genesis 46:33, denote goods, because they are from the will, and anything from the will is either good or evil, but anything from the understanding, like spoken words, are either truths or falsities.

In Genesis 2:2, the work signifies the celestial man, the highest use of God; or the accomplishment when the spiritual man becomes celestial. (Arcana Coelestia 84, 88)

In Exodus 5:9, work signifies assault for the purpose of subjugation. (Arcana Coelestia 7120)

In Genesis 39:11, it signifies the process when the Lord was conjoining Himself with spiritual good in the natural. (Arcana Coelestia 5004)

In Genesis 47:3; Psalms 8:3; 44:1; 63:12, works concern offices and uses which are done for the neighbor, the country, the church, and the Lord's kingdom.

In Exodus 5:4, work signifies that the people were not to be exempted from things that were hard to bear. (Arcana Coelestia 6073, Arcana Coelestia 7104)

In Revelation 2:2, works signify that the Lord sees man's exterior as well as his interior things. (Apocalypse Revealed 76)

In Revelation 2:6, it signifies that people do not want to claim personal merit. (Apocalypse Revealed 86)

In Revelation 2:19, 23, 26, it signifies all things of charity and faith. (Apocalypse Revealed 138, 141)

In Revelation 9:20, it signifies that they did not shun as sins their own things, which are evils of every kind. (Apocalypse Revealed 457)

(Referencat: Arcana Coelestia 6048)


Nga veprat e Swedenborg

 

Apocalypse Revealed #457

Studioni këtë pasazh

  
/ 962  
  

457. Still did not repent of the works of their hands. This symbolically means, nor did they refrain from their native proclivities, which are evils of every kind, as being sins.

The works of a person's hands symbolize a person's native proclivities, which are evils and their attendant falsities, because the hands symbolize in summary the things that emanate from a person; for the forces of the mind and consequently of the body are directed into the hands and terminate there. Consequently the hands in the Word symbolize power. For the same reason the works of a person's hands symbolize his native proclivities, which are evils and falsities of every kind. Evils are the native proclivities of his will, and the attendant falsities the native proclivities of his intellect.

We are told regarding the people who are the subject here that they did not repent, because people who make faith alone the totality of religion say to themselves, "What need do I have of repentance, when through faith alone our sins are forgiven and we are saved? What do our works contribute to this? I know that I was born in sin and that I am a sinner. If I confess this and pray that my faults not be imputed to me, then I have repented. What need do I have of anything more?"

Thus the person then gives no thought to sin, even to the point of not knowing what sins are. Consequently the delight and gratification they afford continually carry him along in them and into them, the way a favorable wind and current carry a ship onto rocks when both captain and crew are asleep.

[2] In the natural sense of the Word, the works of a person's hands mean carved images, cast images, and idols; but in its spiritual sense, they symbolize evils and falsities of every kind, which are a person's native proclivities. As, for example, in the following passages:

...do not provoke Me to anger by the work of your hands...; (if you were) to provoke Me to anger by the work of your hands to your own hurt..., I will repay them according to their work and according to the deeds of their hands. (Jeremiah 25:6-7, 14)

...the children of Israel have provoked Me... to anger by the work of their hands... (Jeremiah 32:30, cf. 44:8)

I will utter My judgments against them concerning all their wickedness, because they... bowed themselves to the works of their hands. (Jeremiah 1:16)

In that day... people's eyes will look to the Holy One of Israel, and... not to the altars, the work of their hands, and... what their fingers have made... (Isaiah 17:7-8, cf. 31:7; 37:19, Jeremiah 10:9)

[3] The work of a person's hands is his own doing, thus evil and falsity, and this can be clearly seen from the fact that it was for this reason that the Israelites were forbidden to built an altar or temple out of hewn stones, or to use an iron tool on those stones; for they symbolized the work of a person's hands:

If you make Me an altar of stones, you shall not build it of hewn stones; for if you use your chisel on it, you will profane it. (Exodus 20:25)

Joshua built... an altar of... stones, on which he did not use an iron tool. (Joshua 8:30-31)

The temple (at Jerusalem)...was built of whole stone, and no hammer or axe or any iron tool was heard... while it was being built. (1 Kings 6:7)

[4] Everything that the Lord does is likewise called the work of His hands, and these are His inherent attributes, which in themselves are goods and truths. As, for example, in the following places:

The works of (Jehovah's) hands are truth and judgment. (Psalms 111:7)

Your mercy, O Jehovah, endures forever; do not cease the works of Your hands. (Psalms 138:8)

Thus said Jehovah, the Holy One of Israel, and his Maker: "Seek from Me signs concerning My children; concerning the work of My hands, command Me." (Isaiah 45:11)

Your people are all just..., the offshoot of My planting, the work of My hands... (Isaiah 60:21)

...O Jehovah, You are our Father, we are the clay, and You our potter, and all we the work of Your hands. (Isaiah 64:8)

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.