³² Men enhver, som påkalder HE ENs Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HE EN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HE EN kalder.

⁶ Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.

¹ Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gå frem for etten!

² Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå,

³ forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt.

⁴ Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, HE EN, som er den første og end hos de sidste den samme.

⁵ Fjerne Strande så det med Gru, den vide Jord følte ædsel, de nærmede sig og kom.

⁶ Den ene hjælper den anden og siger: "Broder, fat Mod!"

⁷ Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.

⁸ Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, - Ætling af Abraham, min Ven -

⁹ hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged":

¹⁰ Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min etfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig.

¹¹ Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår.

¹² Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.

¹³ Thi jeg, som er HE EN din Gud, jeg griber din Hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper.

¹⁴ Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra HE EN, din Genløser er Israels Hellige.

¹⁵ Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuste Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner;

¹⁶ du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i HE EN, rose dig af Israels Hellige.

¹⁷ Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, HE EN, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud.

¹⁸ Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.

¹⁹ I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,

²⁰ at de må se og kende, mærke sig det og indse, at HE ENs Hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.

²¹ Fremlæg eders Sag, siger HE EN, kom med Bevis! siger Jakobs Konge.

²² De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer!

²³ Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden!

²⁴ Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger.

²⁵ Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler.

²⁶ Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: "Han fik et!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord.

²⁷ Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud.

²⁸ Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved åd, så de svarer mig på mit Spørgsmål.

²⁹ Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.