²⁸ Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over alt kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme drømme og eders unge skue Syner;

¹ Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.

² Hvor længe skal jeg klage, HE E, uden du hører, skrige til dig over Vold, uden du frelser?

³ Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.

⁴ Derfor ligger Loven lammet, og et kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget et.

⁵ Se eder om blandt Folkene til Skræk og ædsel for eder! Thi en Gerning gør han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes.

⁶ Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.

⁷ Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgår derfra.

⁸ Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved Kvæld; dets ytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som Ørnen i Fart efter Føde

⁹ er de alle på Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst og samlede Fanger som Sand.

¹⁰ Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.

¹¹ Så suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.

¹² Er du ikke fra fordum HE EN, min hellige Gud? - Vi skal ej dø - HE E, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?

¹³ Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs på ansmænd, at gudløs sluger sin Overmand i etfærd?

¹⁴ Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er uden Hersker:

¹⁵ Han fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;

¹⁶ han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Ved dem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.

¹⁷ Skal han altid tømme sit Vod og slå Folk ihjel uden Skånsel?