The Bible

 

Jeremias 49

Study

   

1 Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?

2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod abba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HE EN.

3 Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I abbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

4 Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"

5 Se, jeg lader ædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HE E. I skal drives bort i hver sin etning, og ingen samler de flygtende.

6 Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HE EN.

7 Om Edom. Så siger Hærskarers HE E: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges åd, er deres Visdom rådden?

8 Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.

9 Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.

11 Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig.

12 Thi så siger HE EN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

13 Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HE EN: til ædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

14 Fra HE EN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

16 ædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du ede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HE EN.

17 Edom skal blive til ædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af ædsel og spotte over alle dets Sår.

18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HE EN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

19 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til egnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?

20 Hør derfor det åd, HE EN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

22 Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til o.

24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.

25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

26 Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HE E.

27 Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

28 Om Kedar og Hazors iger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger HE EN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!

29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er ædsel!"

30 Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HE EN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et åd imod eder og undfanget en Tanke imod eder.

31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HE EN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.

32 Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til ov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HE EN.

33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

34 HE ENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første egeringstid:

35 siger Hærskarers HE E: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.

37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HE EN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.

38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra HE EN.

39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #468

Study this Passage

  
/ 10837  
  

468. THE INTERNAL SENSE

It is clear from what was stated and shown in the previous chapter that names meant heresies and systems of doctrine. From that it becomes clear that the names in this chapter do not mean specific individuals but other things that existed. Here they mean systems of doctrine or Churches which, though they underwent certain changes, were preserved from the time of the Most Ancient Church down to that of Noah. Now it so happens that every Church in the course of time gets smaller until at length it remains among only a few people. The few with whom it remained at the time of the Flood were called Noah.

[2] The fact that the true Church gets smaller and remains among the few becomes clear from other Churches which have in a similar manner got smaller. In the Word those who remain are called 'the Remnant' and 'that which is left', and indeed people 'in the midst (or the middle) of the land'. What applies in general applies in particular also; that is, what is true of the Church is equally true of individuals. If the Lord did not preserve remnants with each individual he would inevitably perish in eternal death, for those remnants contain spiritual and celestial life. The same applies to what is general or universal; were there not always some people among whom the Church, or true faith, existed, the human race would perish. For as is well known, a city, even a whole kingdom, is preserved for the sake of a few. These factors are akin to the heart in man: as long as the heart is sound the surrounding organs can go on living. But when it is weak, deterioration sets into them all and the person dies. Final remnants are meant by Noah, for with the exception of these, as is clear from verse 12 of the next chapter, 'the whole earth was corrupt'.

[3] The remnants residing with the individual or within the Church are frequently the subject in the Prophets, as in Isaiah,

He who remains in Zion, and he who is left in Jerusalem will be called holy to Him, everyone who has been written for life 1 in Jerusalem, when the Lord will have washed the filth of the daughters of Zion and washed away the blood 2 of Jerusalem from its midst. Isaiah 4:3-4.

Here holiness is attributed to the remnants, which mean remnants of the Church, and also of the member of the Church, for those left in Zion and in Jerusalem could not be holy people merely because they had been left there.

Similarly in the same prophet,

On that day, the remnant of Israel and those of the house of Jacob that escaped will no more lean on him that smote them; but they will lean upon Jehovah, the Holy One of Israel, in truth. A remnant will return, the remnant of Jacob, to the God of power. (Isaiah 10:20)

In Jeremiah,

In those days and in that time the iniquity of Israel will be sought, but there will be none, and the sins of Judah, but they will not be found; for I will pardon him whom I shall make one that is left. Jeremiah 50:10.

In Micah,

The remnant of Jacob will be in the midst of many peoples, like dew from Jehovah, like showers on the grass. Micah 5:7.

[4] That which is left, or the remnant, whether of the individual or of the Church, was also represented by tenths, which were holy. And any number involving ten was consequently holy too. Ten therefore has reference to things that are left over, as in Isaiah,

Jehovah will remove man far away, and there will be many forsaken places in the midst of the land; yet there will be a tenth part in it, and this will return; it will be a wiping out like an oak or a terebinth when the stump is cast away from them. The holy seed is its stump. Isaiah 6:12-13.

Here that which is left is called 'the holy stump'. In Amos,

Thus said the Lord Jehovah, The city that goes forth a thousand will have a hundred that are left, and that which goes forth a hundred will have ten that are left to the house of Israel. Amos 9:3.

In these and many other places the internal sense means remnants, also the subject here. The fact that a city is preserved for the sake of the remnant of the Church is clear from what Abraham was told concerning Sodom, Abraham said, Perhaps ten may be found there; and He said, I will not destroy it for the sake of ten. Genesis 18:32.

Footnotes:

1. literally, lives

2. literally, bloods

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

The Bible

 

Amos 9:3

Study

       

3 Though they hide themselves in the top of Carmel, I will search and take them out there; and though they be hidden from my sight in the bottom of the sea, there I will command the serpent, and it will bite them.