The Bible

 

Jeremias 49

Study

   

1 Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?

2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod abba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HE EN.

3 Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I abbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

4 Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"

5 Se, jeg lader ædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HE E. I skal drives bort i hver sin etning, og ingen samler de flygtende.

6 Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HE EN.

7 Om Edom. Så siger Hærskarers HE E: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges åd, er deres Visdom rådden?

8 Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.

9 Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.

11 Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig.

12 Thi så siger HE EN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

13 Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HE EN: til ædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

14 Fra HE EN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

16 ædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du ede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HE EN.

17 Edom skal blive til ædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af ædsel og spotte over alle dets Sår.

18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HE EN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

19 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til egnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?

20 Hør derfor det åd, HE EN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

22 Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til o.

24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.

25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

26 Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HE E.

27 Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

28 Om Kedar og Hazors iger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger HE EN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!

29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er ædsel!"

30 Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HE EN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et åd imod eder og undfanget en Tanke imod eder.

31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HE EN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.

32 Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til ov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HE EN.

33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

34 HE ENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første egeringstid:

35 siger Hærskarers HE E: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.

37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HE EN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.

38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra HE EN.

39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Apocalypse Revealed #456

Study this Passage

  
/ 962  
  

456. But the rest of mankind, who were not killed in these plagues. (9:20) This symbolizes people in the Protestant Reformed Church who were not as spiritually dead as the former were because of their illusory reasonings and love of self, a conceit in their own intelligence, and the attendant lusts, and yet who made faith alone the chief tenet of their religion.

The rest of mankind mean people who are not like those described, but who still make faith alone the chief tenet of their religion. Their not being killed symbolizes people not so spiritually dead. The plagues in which the former were killed mean a love of self, a conceit in their own intelligence, and the attendant lusts for evil and falsity, because these three are symbolized by fire, smoke and brimstone, as discussed above in nos. 452, 453. We will see below that plagues have this symbolism. But first we must say something about the people:

[2] I have been given to see these people, too, and to speak with them. They live in the northern zone over to the west. Some of them have huts there with roofs, others huts without roofs. Their beds are made of rushes, their clothes of goats' hair. Seen in the light that flows in from heaven, their faces have a leaden color and also lack vitality. The reason is that they know nothing more from their religion than that there is a God, that there are three persons, that Christ suffered the cross for them, and that they are saved by means of faith alone, and in addition by worship in churches and prayers at set times. To anything else pertaining to religion and its tenets they pay no attention. For the worldly and personal concerns that occupy and fill their minds shut their ears to them.

Many of them were church elders, and I asked them what their thinking was when they read about works, love and charity, fruits, precepts for life, repentance - in word, about things that must be done. They replied that they had indeed read these things and so had seen them, but still did not see them, because they kept their mind focused on faith alone. Consequently they said that these all constitute faith, and that they did not think of them as being the effects of faith.

The ignorance and stupidity of people once they have embraced faith alone and made it the whole of their religion is such as to be scarcely believable, even though I have been given to witness it by a good deal of experience.

[3] That plagues symbolize spiritual plagues, which cause a person to die in spirit or as regards his soul, is apparent from the following passages:

Your rupture is hopeless, your plague severe... ...I will restore health to you and heal you of your plagues... (Jeremiah 30:12, 14, 17)

Everyone who goes by Babylon shall... hiss at all her plagues. (Jeremiah 50:13)

...plagues will come (to Babylon) in one day - death and mourning... (Revelation 18:8)

I saw... seven angels having the seven last plagues, by which the wrath of God is to be consummated. (Revelation 15:1, 6)

Woe to a sinful nation, a people laden with iniquity... From the sole of the foot even to the head, there is no soundness in it. A wound and a scar and a fresh plague - these have not been expressed, bound up, or soothed with ointment. (Isaiah 1:4, 6)

In the day that Jehovah will bind up the fracture of His people and heal the wound of its plague. (Isaiah 30:26)

So, too, elsewhere, as in Deuteronomy 28:59, Jeremiah 49:17, Zechariah 14:12, 15, Luke 7:21, Revelation 11:6; 16:21.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.