The Bible

 

Genesis 30

Study

   

1 Da akel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!"

2 Men Jakob blev vred på akel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"

3 sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"

4 Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

5 Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,

6 og akel sagde: "Gud har hjulpet mig til min et, han har hørt min øst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.

7 Siden blev akels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;

8 og akel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

9 Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;

10 og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,

11 sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.

12 Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;

13 og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.

14 Men da uben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde akel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"

15 Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men akel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!"

16 Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.

17 Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;

18 og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.

19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;

20 og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.

21 Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

22 Så kom Gud akel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv,

23 så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel."

24 Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HE EN give mig endnu en Søn!"

25 Da akel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;

26 giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"

27 Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HE EN bar velsignet mig for din Skyld."

28 Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!"

29 sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;

30 thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HE EN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"

31 Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.

32 Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;

33 i Morgen den Dag skal min etfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de" Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig."

34 Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"

35 Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,

36 og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede esten af Labans Hjord.

37 Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;

38 og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke;

39 Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom.

40 Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.

41 Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;

42 men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.

43 På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #3861

Study this Passage

  
/ 10837  
  

3861. And she called his name Reuben. That this signifies the quality thereof, which is described, is evident from the signification of “name” and of “calling a name,” as being quality (see n. 144, 145, 1754, 1896, 2009, 2724, 3006, 3321). The quality itself is described by the words, “Jehovah hath seen my affliction, for now my man will love me,” which are “Reuben.” (That all the names in the Word signify actual things has been often shown above, n. 1224, 1264, 1876, 1888; and that the ancients gave names significative of states, see n. 340, 1946, 2643, 3422.) That here the names of all the sons of Jacob signify the universals of the church, will be shown. A real universal has also been put into the name of each; but what universal it is impossible for anyone to know, unless he knows what is involved in the internal sense of the expressions from which each one was called-as for instance in the expression, “hath seen,” from which Reuben was named; in the expression, “hath heard,” from which Simeon was named; in the expression, “will adhere,” from which Leviticus was named; and in the expression, “will confess,” from which Judah was named; and so with regard to all the others.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #1888

Study this Passage

  
/ 10837  
  

1888. That the sense of the letter of the Word is representative of Divine arcana, and that it is the receptacle and thus the repository of the Lord’s celestial and spiritual things, may be illustrated by two examples: first, that by “David” is not meant David, but the Lord; second, that the names signify nothing but actual things, and therefore it must be the same with all the rest of the Word. Concerning David it is said in Ezekiel:

My servant David shall be king over them, and they shall all have one shepherd; they shall dwell upon the land, they and their sons and their sons’ sons, even to eternity; and David my servant shall be their prince to eternity (Ezekiel 37:24-25).

And in Hosea:

The sons of Israel shall return, and shall seek Jehovah their God, and David their king (Hos. 3:5).

These things were written by the prophets after the time of David, and yet it is plainly said that he shall be their king and prince, from which all may see that in the internal sense it is the Lord who is meant by “David.” And the case is the same in all other passages, even those which are historical, where David is named.

[2] That the names of kingdoms, regions, cities, and men, signify actual things, may be clearly seen in the Prophets. Take merely this example in Isaiah:

Thus said the Lord, Jehovih Zebaoth, O My people, thou inhabitant of Zion, be not afraid of Asshur; he shall smite thee with a rod, and shall lift up his staff upon thee in the way of Egypt. Jehovah of Armies shall stir up a scourge for him according to the plague of Midian at the rock of Horeb; and as His rod was upon the sea, so shall He lift it up in the way of Egypt. He shall come against Aiath, He shall pass over to Migron, at Michmash shall He command His arms; they 1 shall pass over Mabarah; Geba 1 is a lodging-place for us; Ramah 1 shall tremble; Gibeah of Saul shall flee; cry aloud with thy voice, O daughter of Gallim; hearken, O Laish; O thou poor Anathoth; Madmenah shall wander; the inhabitants of Gebim shall gather themselves together; as yet there is a day for a stand at Nob; the mountain of the daughter of Zion, the hill of Jerusalem, shall shake her hand; He shall cut down the thickets of the forest with iron, and Lebanon shall fall by a magnificent one (Isaiah 10:24, 26-34).

[3] Here there is almost nothing but names, from which no sense would appear unless all the names signified actual things; and if the mind were to abide in the names, this would never be acknowledged to be the Word of the Lord. But who will believe that in the internal sense they all contain arcana of heaven? and that by them is described the state of those who are endeavoring to enter into the mysteries of faith by reasonings from memory-knowledges? Some special thing belonging to that state are described by each name; and that the meaning is that these reasonings are dispersed by the Lord by means of the celestial things of love and the spiritual things of faith. That the reasoning here treated of is signified by “Asshur,” may be clearly seen from what has been already shown concerning Asshur (n. 119, 1186); also that memory-knowledges are signified by “Egypt” (n. 1164, 1165, 1462); which see and examine. The case is the same with all other names, and also with all the several words.

Footnotes:

1. The Latin had transibit, Gibea, Chormah: but in the Doctrine of the Holy Scripture15, we find transibunt, Geba, and Ramah, like the Hebrew. [Rotch. ed.]

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.