The Bible

 

Genesis 21

Study

   

1 HE EN så til Sara, som han havde lovet, og HE EN gjorde ved Sara, som han havde sagt,

2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.

3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;

4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.

5 Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.

6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."

7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"

8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.

9 Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,

10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"

11 Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;

12 men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;

13 men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"

14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,

15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene

16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen !" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.

17 Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens øst der, hvor,han ligger;

18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"

19 Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.

20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.

21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.

22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;

23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"

24 Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"

25 Men Abraham krævede Abimelek til egnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.

26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"

27 Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.

28 Men Abraham satte syv Lam til Side,

29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"

30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."

31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;

32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.

33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HE EN den evige Guds Navn.

34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #2770

Study this Passage

  
/ 10837  
  

2770. And he said, Here am I. That this signifies thought and reflection, is evident from the signification of “saying,” as being to perceive (n. 2769), but here to think and reflect, because they are the words of an answer; for all thought and the reflection therefrom comes from perception (n. 1919, 2515, 2552).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #2515

Study this Passage

  
/ 10837  
  

2515. And said to him. That this signifies thought therefrom, namely, from the perception, is evident from the signification of “saying,” as being to perceive, and also to think (as shown in n. 2506). As it is here said that there was thought from the perception, it may be well to state in a few words how the case is with thought. There are thoughts from perception; thoughts from conscience; and thoughts from no conscience. Thoughts from perception exist only with the celestial, that is, with those who are in love to the Lord; such thought is the most internal that exists with man; and it exists with the celestial angels in heaven, for it is perception from the Lord by which and from which their thought exists; and to think contrary to perception is impossible. Thoughts from conscience are lower, and exist with the spiritual, that is, with those who are in the good of charity and faith as to life and as to doctrine. Moreover with these persons to think contrary to conscience is impossible; for this would be to think against the good and truth which are dictated to them from the Lord through conscience.

[2] But thoughts from no conscience exist with those who do not suffer themselves to be inwardly directed by what is good and true, but only by what is evil and false; that is, not by the Lord, but by themselves. Such persons believe that they inwardly think just as do those who think from conscience and perception, for the reason that they do not know what conscience is, still less perception; but the difference is as great as is that between hell and heaven. They who think without conscience think from any cupidities and phantasies whatever; thus from hell; and when it seems otherwise, it is from external decorum for the sake of reputation. But they who think from conscience think from the affections of good and truth; thus from heaven. But as regards the Lord’s thought, it transcended all human understanding, for it was immediately from the Divine.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.