¹ HE EN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;

² så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!

³ Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

⁴ Og Abram gik,som HE EN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;

⁵ og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.

⁶ Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.

⁷ Men HE EN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HE EN. som havde åbenbaret sig for ham.

⁸ Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HE EN et Alter der og påkaldte HE ENs Navn.

⁹ Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.

¹⁰ Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.

¹¹ Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;

¹² når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;

¹³ sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"

¹⁴ Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;

¹⁵ og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.

¹⁶ Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.

¹⁷ Men HE EN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.

¹⁸ Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?

¹⁹ Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"

²⁰ Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;

¹⁴ What good is it, my brothers, if a man says he has faith, but has no works? Can faith save him?

¹⁵ And if a brother or sister is naked and in lack of daily food,

¹⁶ and one of you tells them, "Go in peace, be warmed and filled;" and yet you didn't give them the things the body needs, what good is it?

¹⁷ Even so faith, if it has no works, is dead in itself.

¹⁸ Yes, a man will say, "You have faith, and I have works." Show me your faith without works, and I by my works will show you my faith.

¹⁹ You believe that God is one. You do well. The demons also believe, and shudder.

²⁰ But do you want to know, vain man, that faith apart from works is dead?

²¹ Wasn't Abraham our father justified by works, in that he offered up Isaac his son on the altar?

²² You see that faith worked with his works, and by works faith was perfected;

²³ and the Scripture was fulfilled which says, "Abraham believed God, and it was accounted to him as righteousness;" and he was called the friend of God.

²⁴ You see then that by works, a man is justified, and not only by faith.

²⁵ In the same way, wasn't Rahab the prostitute also justified by works, in that she received the messengers, and sent them out another way?

²⁶ For as the body apart from the spirit is dead, even so faith apart from works is dead.