The Bible

 

Exodus 29

Study

   

1 Således skal du bære dig ad med dem, når du helliger dem til at gøre Præstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vædre,

2 usyrede Brød, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.

3 Læg dem så i een Kurv og bær dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to Vædre.

4 Lad derpå Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang og tvæt dem med Vand.

5 Tag så Klæderne og ifør Aron Kjortelen, Efodkåben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast på ham med Bæltet.

6 Læg Hovedklædet om hans Hoved og fæst det hellige Diadem på Hovedklædet.

7 Tag så Salveolien og udgyd den på hans Hoved og salv ham.

8 Lad dernæst hans Sønner træde frem og ifør dem Kjortler,

9 omgjord dem med Bælter og bind Huerne på dem. Og Præsteværdigheden skal tilhøre dem med evig et. Så skal du indsætte Aron og hans Sønner.

10 Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved.

11 Slagt så Tyren for HE ENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet

12 og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med din Finger og udgyd esten af Blodet ved Alterets Fod.

13 Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bring det som øgoffer på Alteret;

14 men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.

15 Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

16 Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på Alteret.

17 Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg dem på Stykkerne og Hovedet

18 og bring så hele Væderen som øgoffer på Alteret. Det er et Brændoffer for HE EN; en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN er det.

19 Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

20 Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå og spræng esten af Blodet rundt om på Alteret.

21 Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres Klæder.

22 Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder,

23 og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med de usyrede Brød, som står for HE ENs Åsyn,

24 og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade dem udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

25 Tag det så igen fra dem og bring det som øgoffer på Alteret oven på Brændofferet til en liflig Duft for HE ENs Åsyn, et Ildoffer er det for HE EN.

26 Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør Svingningen dermed for HE ENs Åsyn: det skal være din Del.

27 Således skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det, som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder.

28 Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en ettighed, de har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til HE EN.

29 Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at de kan salves og indsættes i dem.

30 I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at gøre Tjeneste i Helligdommen.

31 Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et helligt Sted;

32 og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet;

33 de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi det er helligt.

34 Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

35 Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner, ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsættelsen;

36 daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det.

37 Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig".

38 Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle Lam som stadigt Offer.

39 Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.

40 Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.

41 Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN.

42 Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for HE ENs Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig,

43 og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal helliges ved min Herlighed.

44 Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig.

45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud;

46 og de skal kende, at jeg HE EN er deres Gud, som førte dem ud af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg HE EN deres Gud!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #10135

Study this Passage

  
/ 10837  
  

10135. And the other lamb thou shalt offer between the evenings. That this signifies the like in a state of light and love in the external man, is evident from the signification of “offering a lamb,” or sacrificing it, as being the removal from evils through the good of innocence from the Lord (as just (10134) above, see n. 10134); and from the signification of “between the evenings,” as being in a state of light and of love in the external man; for by “evening” in the Word is signified a state of the interiors when the truths of faith are in obscurity and the goods of love in some cold. For the states of love and light vary with the angels as vary in the world the states of the times of the day, which are morning, noon, evening, night or twilight, and again morning. When the angels are in a state of love, it is morning with them, and the Lord appears to them as a rising Sun; when they are in a state of light, it is noon with them; but when they are in a state of light in obscurity, it is evening with them; and afterward when they are in a state of love in obscurity or in some cold, it is night with them, or rather twilight before the morning.

[2] Such states succeed continually with the angels, and by means of them they are continually perfected. But these variations do not arise from the Sun there, its rising and setting, but from the state of the interiors of the angels themselves; for like men they desire now to be in their internals, and now in externals. When they are in internals, they are in a state of love and the consequent light in clearness, and when in externals, they are in a state of love and the consequent light in obscurity, for such is the external relatively to the internal. This is the origin of the variations of the states of the angels. They have such states and such variations because the Sun of heaven, which is there the Lord, is Divine love itself; and therefore the heat which thence proceeds is the good of love, and the light which is thence is the truth of faith; for all things which proceed from that Sun are alive, and not like those which are from the sun of the world, which are dead.

[3] From this it can be seen what heavenly heat is, and what heavenly light; and whence it is that by “heat,” “flame,” and “fire,” in the Word, is signified the good of love; by “light” and its “brightness,” the truth of faith; and by the “sun,” the Lord Himself as to Divine love (that the Lord in the heavens is a Sun, see n. 3636, 3643, 4321, 5097, 7078, 7083, 7171, 7173, 8812; also that the heat thence is the good of love, n. 3338, 3339, 3636, 3693, 4018, 5115, 6032, 6314; and the light from that Sun is Divine truth, from which come faith, intelligence, and wisdom, see the places cited in n. 9548, 9684). From all this it can now be seen what is signified by “morning,” and what by “evening.”

[4] But be it known that in the present case “morning” involves also noon, and “evening” also twilight; for when “morning and evening” are spoken of in the Word, the whole day is meant, thus by “morning” also noon, and by “evening” also night or twilight; hence it is that by “morning” is here signified a state of love and also of light in clearness, and by “evening” a state of light and also of love in obscurity, that is, in the external man.

[5] That by “between the evenings” is not meant the time between the evening of one day and the evening of another day; but the time between evening and morning, thus inclusively night or twilight, is evident from the fact that the continual burnt-offering from a lamb was made not only in the evening, but also in the morning. From this it is evident that the like is signified in other places by “between the evenings,” as where it is said that they should “offer the passover between the evenings” (Exodus 12:6; Numbers 9:5, 11); which is also explained elsewhere in these words:

Thou shalt sacrifice the passover in the evening, at the going down of the sun, at the season that thou camest forth out of Egypt. And thou shalt boil and eat it in the place which Jehovah thy God shall choose; and thou shalt look back in the morning and go unto thy tents (Deuteronomy 16:6-7).

[6] That “evening” in general signifies a state of light in obscurity, is evident in Jeremiah:

Arise and let us go up at noon; woe unto you because the day departeth, because the shades of evening are stretched out; arise, let us go up in the night, and let us destroy palaces (Jeremiah 6:4-5); where “evening” and “night” signify the last times of the church, when all faith and love have been destroyed.

In Zechariah:

It shall be one day which is known unto Jehovah, when about the time of evening there shall be light. In that day living waters shall go out from Jerusalem, and Jehovah shall be King over all the earth (Zech. 14:7-9);

speaking of the coming of the Lord; the end of the church is “the time of evening;” “light” denotes the Lord as to Divine truth. So in Daniel:

A holy one said unto me, Even until evening, morning, two thousand three hundred (Daniel 8:13-14).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

The Bible

 

Matthew 26:34

Study

       

34 Jesus said to him, "Most certainly I tell you that tonight, before the rooster crows, you will deny me three times."