The Bible

 

Daniel 9

Study

   

1 I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk Byrd og var blevet Konge over kaldæernes ige,

2 i hans første egeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter HE ENs Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År.

3 Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.

4 Og jeg bad til HE EN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!

5 Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter

6 og hørte ikke på dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.

7 Du står med etten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.

8 Herre, vi står med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.

9 Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod

10 og adlød ikke HE EN vor Guds øst, så vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.

11 Nej, hele Israel overtrådte din Lov og faldt fra, ulydige mod din øst; så udøste den svorne Forbandelse, som står skrevet i Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;

12 og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, så han bragte en Ulykke over os så stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.

13 Som skrevet står i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HE EN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.

14 Derfor var HE EN årvågen over Ulykken og bragte den over os; thi HE EN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans øst.

15 Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Hånd førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse!

16 Herre, lad dog efter alle dine etfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.

17 lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!

18 Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgået os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore etfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Åsyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.

19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!"

20 Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HE EN min Guds Åsyn fremførte min Forbøn for min Guds hellige Bjerg,

21 medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid;

22 og da han var kommet, talede han således til mig: "Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.

23 Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig Ordet og agt på Åbenbaringen!

24 Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Målfuldt, Misgerningen sonet, evig etfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.

25 Og du skal vide og forstå: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.

26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.

27 Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #3870

Study this Passage

  
/ 10837  
  

3870. 'That I was hated' means the state of faith if there is no will corresponding to it. This is clear from the meaning of 'hated' as not loved, for this is the state of faith if the will does not correspond to it. The subject in the internal sense is the advance of a person's regeneration from what is external to what is internal, that is, from the truth of faith towards the good of charity. Truth which is the truth of faith is external, and good which is the good of charity is internal. So that it may be living, truth which is the truth of faith must be introduced into the will so as to receive life there. For truth which issues from knowledge is not living, only truth which issues from the will. Through the new will which the Lord creates in man life flows in from Him. The life which comes first manifests itself in obedience, this being the first degree of the will. The life which comes second manifests itself in the affection for doing what is true, this being a more advanced degree of the will, which is arrived at when delight and blessing are felt in the doing of what is true. Unless faith advances in this way truth does not become truth but something separated from life. Sometimes it becomes the corroboration of falsity, sometimes persuasive belief, and so something debased, for it couples itself to man's evil affection or desire, that is, to the will that is properly his own and the reverse of charity. Such is the faith which is believed to be true faith by many at the present day; they believe that this faith is able - of itself, without the works of charity - to save a person.

[2] But this faith - that is to say, faith separated from charity and therefore contrary to charity - is represented later on by Reuben's lying with Bilhah his father's concubine, Genesis 35:22, and by the expression of disgust by Jacob, who by then was named Israel, in the following words,

Reuben, my firstborn, you are my strength and the beginning of my power. Unstable as water, may you not excel, for you went up to your father's bed; then you defiled it. He went up to my couch. Genesis 49:3-4.

Also described in that chapter, by means of Simeon and Levi, is the contrariety to charity of the will and affection that go with this faith, namely faith separated from charity, in the following words,

Simeon and Levi are brothers; weapons of violence are their swords. Into their secret place let my soul not come; in their assembly let not my glory be united; for in their fury they killed a man, and in their wilfulness they hamstrung an ox. Cursed be their fury, for it is fierce, and their anger, for it is severe. I will divide them in Jacob, and will scatter them in Israel. Genesis 49:5-7.

That faith separated from charity is described in this case by Simeon and Levi will in the Lord's Divine mercy be shown later on.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

The Bible

 

Isaiah 42:18

Study

       

18 "Hear, you deaf, and look, you blind, that you may see.