Bibla

 

Ezekiel 23

Studimi

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Meneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.

3 De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.

4 Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.

5 Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende

6 klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, yttere højt til Hest;

7 og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.

8 Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attrå over hende.

9 Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Hånd, for hvem hun var i Brynde;

10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, så hun fik Vanry blandt Kvinder; således fuldbyrdede de Dommen over hende.

11 Det så hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.

12 Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, yttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.

13 Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.

14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun så Mænd afbildede på Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,

15 med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,

16 så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:

17 Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.

18 Da hun havde åbenbaret sin bolerske Attrå og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes søster.

19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,

20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;

21 og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,

22 Derfor, Oholiba, så siger den Herre HE EN: Jeg hidser dine Elskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,

23 Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;

24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres et.

25 Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;

26 de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;

27 jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.

28 Thi så siger den Herre HE EN: Se, jeg giver dig i deres Hånd, som du hader og ledes ved;

29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, så din bolerske blussel blottes.

30 Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.

31 Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Hånden.

32 siger den Herre HE EN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er både dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;

33 det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og ædsel er din Søster Samarias Bæger.

34 Du skal drikke det ud til sidste Dråbe, gnave dets Skår og sønderrive dine Bryster, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HE EN.

35 Derfor, så siger den Herre HE EN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din yg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.

36 Og HE EN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder,

37 at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden.

38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;

39 endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, således gjorde de i mit Hus.

40 Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på;

41 og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, på hvilket du satte min øgelse og min Olie.

42 Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone på deres Hoved.

43 sagde jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet.

44 Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.

45 Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers et; thi de horede og har Blod på Hænderne.

46 Thi så siger den Herre HE EN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;

47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.

48 Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.

49 Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Nga veprat e Swedenborg

 

Apocalypse Revealed #449

Studioni këtë pasazh

  
/ 962  
  

449. And thus I saw the horses in the vision and those who sat on them. (9:17) This symbolizes the discovery then that the reasonings of the interiors of their minds concerning faith alone were fanciful and illusory, and that they themselves were insane because of them.

To see means, symbolically, to perceive their character. The horses symbolize the reasonings of the interiors of their minds concerning faith alone - here their fanciful and illusory reasonings, because we are told that John saw them in vision. People sitting on horses symbolize people who are intelligent owing to their understanding of the Word - here people who are insane because of their fanciful and illusory reasonings contrary to the Word.

[2] Because the interiors of these people's minds appeared in such guises, guises which symbolize fanciful and illusory reasonings concerning faith alone, we should disclose some of them that I took from their own mouths. As for example:

"After the so grievous fall of man, was faith alone not made the one means of salvation? How can we appear before God apart from that means? Is it not the only means? Are we not born in sin? Is our nature not utterly corrupted by Adam's transgression? Is there any other means of healing than faith alone? What shall our works contribute to this? Who can do any good work of himself? Who can purify himself, absolve himself, or justify and save himself? Do not merit-seeking and self-righteousness lie concealed in every little work that a person does of himself? And if perchance we were to do something that is good, could we do it all and fulfill the law? Furthermore, if one sins again one precept, one sins against them all, because they are bound up together.

"Why did the Lord come into the world and so grievously suffer the cross except to take away from us the condemnation and curse of the law, to propitiate God the Father, to become Himself alone merit and righteousness, which are imputed to a person through faith? Otherwise what good or for what good purpose was His advent?

"So, then, since Christ suffered for us and fulfilled the law for us, and took away its power to condemn, can evil in that case any longer condemn us? Or goodness save us? Consequently we who have faith are at complete liberty to think, will, speak and do whatever we please, provided we do not suffer any loss of reputation, esteem, or material gain, or incur the penalties of civil law, which would bring infamy and disgrace."

Some of these people who wandered about further north said that good works done for the sake of salvation are hurtful, destructive, and cursed. Among them were also some church elders.

[3] This much I heard; but they kept prattling on and muttering about more, which I did not hear.

They spoke, moreover, shamelessly, without constraint, and behaved wantonly in both word and deed, free of any fear over any wickedness except to keep up pretenses in order to appear respectable.

Such are the interior workings of the minds, and so the outer actions of the bodies, of people who make the whole of religion faith alone.

All of this that they told me collapses, however, if one turns to the Lord directly as Savior, believing in Him and doing good, both of these for the sake of salvation, and this by the person as if of himself, yet believing that it is the Lord's doing. Unless a person does this as if of himself, no faith is possible, and no charity, and thus no religion and so no salvation.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.

Nga veprat e Swedenborg

 

Apocalypse Revealed #494

Studioni këtë pasazh

  
/ 962  
  

494. And if anyone wants to harm them, fire will proceed from their mouth and devour their enemies. (11:5) This symbolically means that anyone who wishes to destroy these two essential elements perishes from a hellish love.

To want to harm the two witnesses means, symbolically, to wish to destroy the two essential elements of the New Church, namely, an acknowledgment of the Lord as being God of heaven and earth even as to His humanity, and a life in accordance with the Ten Commandments. To be shown that these are the two witnesses, see no. 490 above.

Fire's proceeding from their mouth means, symbolically, that hellish love will do so; and its devouring their enemies means, symbolically, that those who harm them will perish because of it. Here, however, it is not to be supposed that fire will issue from the mouth of the witnesses, but that it will do so from people who wish to destroy these two essential elements of the New Church, meant by the two witnesses (no. 490). The fire is the fire of hell; for people who do not live according to the Ten Commandments, and who do not turn to God, their Savior and Redeemer, cannot help but be caught up in a hellish love and perish.

[2] The case is the same as elsewhere in the Word where we are told that Jehovah sends fire that consumes the wicked, or that Jehovah does other things like that out of the fire of His wrath, anger, or fury, which mean not that they come from Jehovah, but that they do so from the hellish love of the wicked.

We read of instances like that in the Word because that is how they appear, and the Word in its literal sense was composed in terms of appearances and things that correspond.

Since we are told that fire proceeded from their mouth, and this means that it originated from people caught up in a hellish love, we will cite some passages where fire is said to issue from Jehovah:

The breath of Jehovah, like a stream of brimstone, will consume it. (Isaiah 30:33)

Smoke went up from His nostrils, and fire from His mouth...; coals were kindled by it. (Psalms 18:8)

(I will) pour out on them... the wrath of My anger; for all the earth shall be devoured in the fire of My zeal. (Zephaniah 3:8)

...behold, Jehovah will come with fire... for retribution in the wrath of His anger, and His rebuke in flames of fire. (Isaiah 66:15)

You will be visited by Jehovah... with the flame of devouring fire. (Isaiah 29:6, cf. 30:30)

And so on in many places elsewhere.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.