¹ Således lod Herren mig skue: Se, der var en kurv sommerfrugt.

² Og han sagde: "Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "En kurv Sommerfrugt!" Da sagde HE EN til mig: "Enden er kommet for mit Folk Israel; jeg vil ikke længer bære over med det."

³ Paladsets Sangerinder skal jamre på denne Dag, så lyder det fra den Herre HE EN. Dynger af Lig er henkastet alle Vegne.

⁴ Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet

⁵ og siger: "Hvornår er Nymånen omme, så vi kan få solgt noget Korn, Sabbaten, så vi kan åbne vort Kornsalg, gøre Efaen lille og Sekelen stor og med Svig gøre Vægten falsk

⁶ for at købe den ringe for Sølv, den fattige for et Par Sko og få Afaldskornet solgt?"

⁷ HE EN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg een af deres Gerninger!

⁸ Må Jorden ej skælve derover og enhver, som bor på den, sørge? Den stiger overalt som Nilen og synker som Ægyptens Flod.

⁹ På hin Dag lader jeg det ske, så lyder det fra den Herre HE EN, at Solen går ned ved Middag, og Jorden bliver mørk ved højlys Dag.

¹⁰ Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage, lægger Sæk om alle Lænder, gør hvert et Hoved skaldet, bringer Sorg som over en enbåren, en bitter Dag til sidst.

¹¹ Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre HE EN, da jeg sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brød, ikke Tørst efter Vand, men efter at høre HE ENs Ord.

¹² Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til Øst for at søge HE ENs Ord, men finder det ej.

¹³ Den Dag vansmægter af Tørst de fagre Jomfruer og unge Mænd,

¹⁴ som sværger ved Samarias Synd, som siger: "Ved din Gud, o Dan!" "Ved din Skytsgud, o Be'ersjeba!" de skal falde, ej mere stå op.

¹ HE E, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

² Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

³ Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

⁴ Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

⁵ Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

⁶ Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

⁷ Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

⁸ Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

⁹ Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

¹⁰ Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

¹¹ De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

¹² Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

¹³ Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

¹⁴ De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

¹⁵ Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

¹⁶ Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

¹⁷ Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

¹⁸ For Zions Bjerg, som er øde, æve tumler sig der.

¹⁹ Du, HE E, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

²⁰ Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

²¹ Omvend os, HE E, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

²² Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?