The Bible

 

Esekiel 34

Study

   

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?

3 Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.

4 Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.

5 Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.

6 Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.

7 Hør derfor Herrens ord, I hyrder!

8 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -

9 derfor, I hyrder, hør Herrens ord!

10 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.

11 For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.

12 Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.

13 Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.

14 På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beiteIsraels fjell.

15 Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.

16 Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.

17 Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.

18 Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?

19 Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?

20 Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.

21 Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,

22 så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.

23 Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David*; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde. / {* d.e. Kristus, hvis stamfar og forbillede David var.}

24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.

25 Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.

26 Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.

27 Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.

28 Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.

29 Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.

30 Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.

31 Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.

   

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #46

Study this Passage

  
/ 10837  
  

46. That 'beasts' means affections residing with man - evil affections in evil men and good affections in good men - becomes clear from many examples in the Word, as in Ezekiel,

Behold, I am for you, and I will turn to you, so that you will be tilled and sown; and I will multiply upon you man and beast, and they will be multiplied and be fruitful, and I will resettle you 1 to be as in your ancient times. Ezekiel 36:9-11.

This refers to regeneration. In Joel,

Fear not, you beasts of My field, for the dwelling-places of the wilderness have been made green. Joel 2:22.

In David,

I was stupid, a beast 2 was I with God. Psalms 73:12.

In Jeremiah,

Behold, the days are coming when I will sow the house of Israel and the house of Judah with the seed of man and the seed of beast, and I will watch over them to build and to plant. Jeremiah 31:27-28.

This refers to regeneration.

[2] 'Wild animals' (fera) has a similar meaning, as in Hosea,

I will make for them a covenant on that day, with the wild animals of the field, and with the birds of the air, 3 and with the creeping things of the earth. Hosea 2:18.

In Job,

You will not fear the wild animals of the earth, for your covenant will be with the stones of the field, and the wild beasts of the field will be at peace with you. Job 5:22-23.

In Ezekiel,

I will make with them 4 a covenant of peace, and I will banish the evil wild animal from the land, so that they may dwell securely in the wilderness. Ezekiel 34:25.

In Isaiah,

The wild animals of the field will honour me, for I have given water in the desert. Isaiah 43:20.

In Ezekiel,

In its branches all the birds of the air 3 made their nests and under its branches every wild animal of the field gave birth, and in its shadow dwelt all great nations. Ezekiel 31:6.

This refers to Assyria, which means the spiritual man and is compared to the Garden of Eden. In David,

Praise Jehovah, all his angels, praise Him from the earth, sea monsters, fruit trees, wild animals, and all beasts, creeping things, and flying birds! Psalms 148:2-4, 7, 9-10.

Here the list is precisely the same - sea monsters, fruit trees, wild animals, beasts, creeping things, and birds. Unless they all mean things that are alive in human beings, they cannot possibly be referred to as praising Jehovah.

[3] A careful distinction is made in the Prophets between beasts and wild animals of the earth, and between beasts and wild animals of the field. The practice of calling goods 'beasts' extends to calling people in heaven who are nearest to the Lord 'living creatures', both in Ezekiel and in John,

All the angels stood around the throne, and the elders, and the four living creatures; and they fell on their faces before the throne and worshipped God. 5 Revelation 7:11; 19:4.

The expression 'creatures' is also used of people who are to have the gospel preached to them because they are to be created anew, Go into all the world and preach the gospel to every creature. Mark 16:15.

Footnotes:

1. literally, I will cause you to inhabit

2. literally, beasts

3. literally, bird of the heavens (or the skies)

4. The Latin means with you; but the Hebrew means with them which Swedenborg has in other places where he quotes this verse.

5. The Latin means the Lamb; but the Greek means God which Swedenborg has in other places where he quotes this verse.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.