The Bible

 

Esekiel 34

Study

   

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?

3 Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.

4 Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.

5 Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.

6 Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.

7 Hør derfor Herrens ord, I hyrder!

8 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -

9 derfor, I hyrder, hør Herrens ord!

10 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.

11 For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.

12 Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.

13 Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.

14 På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beiteIsraels fjell.

15 Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.

16 Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.

17 Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.

18 Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?

19 Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?

20 Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.

21 Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,

22 så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.

23 Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David*; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde. / {* d.e. Kristus, hvis stamfar og forbillede David var.}

24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.

25 Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.

26 Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.

27 Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.

28 Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.

29 Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.

30 Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.

31 Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.

   

From Swedenborg's Works

 

Apocalypse Explained #55

Study this Passage

  
/ 1232  
  

55. And I heard behind me a great voice, as of a trumpet, signifies manifest perception of Divine truth about to be revealed from heaven. This is evident from the signification of "hearing," as being to perceive and obey (See Arcana Coelestia 2542, 3869, 4653, 5017, 7216, 8361, 8990, 9311, 9397); and from the signification of "behind me," as being manifestly (of which hereafter); and from the signification of "voice," when heard out of heaven, as being Divine truth (See Arcana Coelestia 219-220, 3563, 6971, 8813, 8914); and from the signification of a "trumpet," as being truth to be revealed out of heaven (of which hereafter). "Behind me" signifies manifestly, because the things that flow in from heaven into man's affection flow in into the occipital region, and come thus into his manifest perception; for whatever enters into affection is manifestly perceived, for the whole life of perception is from affection; but whatever flows out of heaven immediately into the thought flows into the region above the forehead. (Concerning this influx, see in the work on Heaven and Hell 251.) From this it is clear what is signified by John's having heard "behind him," and by his afterwards "having turned to see the voice which spoke with him." A "trumpet" or "horn" signifies Divine truth about to be revealed out of heaven, because sometimes Divine truth is heard in this way when it flows down from the Lord through the heavens with man; for it is increased in coming down; and it thus flows in. But it is thus heard only in the beginning with those through whom Divine truth is to be revealed in the ultimate sense, which is representative of interior things. But afterwards it is heard as a human voice. From this it is evident why "the voice of a trumpet" or "horn" signifies Divine truth about to be revealed out of heaven.

[2] He who is aware that "trumpet" or "horn," signifies Divine truth out of heaven can understand many passages in the Word where these are mentioned. As in Matthew:

He shall send forth His angel, with a great sound of a trumpet, and they shall gather together the elect from the four winds (Matthew 24:31).

In Isaiah:

All ye inhabitants of the world, and ye dwellers on the earth, when the sign of the mountains shall be lifted up, see ye; and when the trumpet is blown, hear ye (Isaiah 18:3).

In Jeremiah:

Proclaim with the trumpet in the land. Set up a standard towards Zion. How long shall I see the standard, and hear the sound of the trumpet? For my people are foolish, they are sottish sons, and they have no understanding (Jeremiah 4:5-6, 21-22).

In the same:

I set watchmen over you, saying, Hearken to the sound of the trumpet. But they said, We will not hearken. Therefore hear, ye nations (Jeremiah 6:17-18).

In Ezekiel:

He heard the sound of the trumpet, and took not warning; his blood shall be upon him; whereas if he had taken warning he should have delivered his soul (Ezekiel 33:5).

In Hosea:

[Set] the trumpet to thy mouth, because they have transgressed My covenant, and trespassed against My law (Hosea 8:1).

In Zechariah:

The Lord Jehovih shall blow the trumpet, and shall go with the whirlwinds of the south (Zechariah 9:14).

In David:

God is gone up with a shout, and Jehovah with the sound of a trumpet (Psalms 47:5).

And also in Revelation (chap. Revelation 4:1; 8:2, 7-8, 13; 9:1, 13, 14; 10:7; 18:22). Because a "trumpet" signified Divine truth, therefore when Divine truth was first about to be revealed before the people of Israel:

Sounds of a trumpet were heard from Mount Sinai (Exodus 19:16).

For this reason sounding the trumpet became representative with them:

When they were to assemble, and when they went forward, and also in their solemnities, at the beginnings of months, at burnt-offerings and eucharistic sacrifices (Numbers 10:1-10).

They also sounded trumpets when they went forth to battle against the Midianites (Numbers 31:6).

And when they took the city of Jericho (Joshua 6:4-20);

for wars and battles signified spiritual combats, which are combats of truth against falsity, and of falsity against truth.

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.

Commentary

 

One

  

A company might have executives setting policy and strategy, engineers designing products, managers handling personnel and others handling various functions. They all do different things -- but if they're doing them with a shared underlying purpose, the company -- and the individuals in it -- will likely be successful. The Lord wants all human society to function in a similar way. We have different skills and individual loves, but if we all share a mutual love -- a love of serving others -- then society will function as one, will be a reflection of heaven and will be a good receptacle for the Lord's love. This can also happen within each of us, as we unify our talents and ideas around a central love. And in an abstract sense, it illustrates how a wide collection of varying ideas can be unified around a shared good intention. That is the kind of love pictured when “one” is used in the Bible, either as a specific number or in the sense of several people or objects “being one.” In more casual references -- when used to identify a specific person or object -- the meaning is relatively literal, and is connected to that person or object.