The Bible

 

Esekiel 34

Study

   

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?

3 Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.

4 Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.

5 Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.

6 Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.

7 Hør derfor Herrens ord, I hyrder!

8 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -

9 derfor, I hyrder, hør Herrens ord!

10 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.

11 For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.

12 Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.

13 Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.

14 På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beiteIsraels fjell.

15 Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.

16 Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.

17 Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.

18 Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?

19 Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?

20 Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.

21 Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,

22 så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.

23 Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David*; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde. / {* d.e. Kristus, hvis stamfar og forbillede David var.}

24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.

25 Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.

26 Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.

27 Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.

28 Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.

29 Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.

30 Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.

31 Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.

   

From Swedenborg's Works

 

Apocalypse Explained #67

Study this Passage

  
/ 1232  
  

67. White as white wool, as snow. That this signifies as to good and truth therein, is evident from the signification of white wool, as being good in ultimates, concerning which we shall speak presently, and from the signification of snow, as denoting truth in ultimates. Snow denotes truth in ultimates from the water of which it is composed, and from its whiteness and brightness. (That water signifies truth, may be seen below, n.71, and that whiteness and brightness signify truth, from the transparency of light, see Arcana Coelestia 3301, 3993, 4007, 5319, 8459.) The reason why white wool signifies good in ultimates, is, that the wool upon lambs and sheep has a signification similar to that of the hair upon man; and lambs and sheep signify good, lambs celestial good (Arcana Coelestia 3519, 3994, 10132), and sheep spiritual good (n. 4169, 4809). This is why hairs, by which is signified Divine truth in ultimates, are said to be white, as white wool, and as snow; as also concerning the Lord, when He was transfigured:

"His raiment became shining, exceeding shining white as snow; so as no fuller on earth can whiten them" (Mark 9:3).

And concerning the Ancient of Days, in Daniel:

"I saw until the thrones were cast down, and the Ancient of Days did sit, whose garment was white as snow, and the hair of his head as white wool" (7:9).

Garment also signifies the Divine in ultimates (as may be seen above, n. 64); and the Ancient of Days, the Lord from eternity.

[2] Because wool signifies good in ultimates, therefore good is sometimes described in the Word by wool, and truth by linen and by snow, as in Hosea:

"She said, I will go after my lovers, who give my bread and my waters, my wool and my flax. Therefore I will return and will take my corn in its time, and I will take away my wool and my flax" (2:5, 9);

and in Ezekiel:

"Ye eat the fat, and ye clothe yourselves with the wool; ye kill that which is the best, ye feed not the flock" (34:3).

In David:

"Jehovah sendeth forth his word upon earth; he giveth snow like wool" (Psalms 147:15, 16).

And in Isaiah:

"If your sins were as scarlet, they shall be white as snow; if they were red as crimson, they shall be as wool" (1:18).

The reason why snow is spoken of in reference to sins which were as scarlet, and wool of sins which were red as crimson, is because scarlet signifies truth from good, and, in an opposite sense, falsity from evil (see Arcana Coelestia 4922, 9468) and red and crimson signify good, and, in an opposite sense, evil of every kind (Arcana Coelestia 3330, 9467, 9865).

  
/ 1232  
  

Translation by Isaiah Tansley. Many thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.