The Bible

 

Esekiel 34

Study

   

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?

3 Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.

4 Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.

5 Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.

6 Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.

7 Hør derfor Herrens ord, I hyrder!

8 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -

9 derfor, I hyrder, hør Herrens ord!

10 sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.

11 For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.

12 Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.

13 Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.

14 På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beiteIsraels fjell.

15 Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.

16 Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.

17 Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.

18 Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?

19 Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?

20 Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.

21 Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,

22 så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.

23 Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David*; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde. / {* d.e. Kristus, hvis stamfar og forbillede David var.}

24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.

25 Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.

26 Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.

27 Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.

28 Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.

29 Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.

30 Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.

31 Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.

   

Commentary

 

#145 To Save His People from Their Sins

By Jonathan S. Rose

Play Video
Spirit and Life Bible Study broadcast from 6/26/2013. The complete series is available at: www.spiritandlifebiblestudy.com

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #612

Study this Passage

  
/ 10837  
  

612. 'Noah was a righteous and blameless man among members of his own generation' means that he was such as could be endowed with charity. This is clear from the meaning of 'righteous' and 'blameless', 'righteous' having regard to the good of charity, and 'blameless' to the truth of charity; also from the fact that the essential element of that Church was charity, in the Lord's Divine mercy to be dealt with later on. That 'righteous' has regard to the good of charity and 'blameless' to the truth of charity is clear from the Word, as in Isaiah,

They will seek Me daily, and will desire the knowledge of My ways, as a nation that does righteousness and does not forsake the judgement of their God. They will ask of Me the judgments of righteousness, they will desire the approach of God. Isaiah 58:2.

Here 'judgement' stands for things that have to do with truth, and 'righteousness' for those that have to do with good. 'Doing judgement and righteousness' became so to speak a stock phrase for truth and good, as in Isaiah 56:1; Jeremiah 22:3, 13, 15; 23:5; 33:15; Ezekiel 33:14, 16, 19. And the Lord said,

The righteous will shine like the sun in the kingdom of their Father. Matthew 13:43.

This stands for people who are endowed with charity. Also in reference to the close of the age the Lord said,

The angels will come out and separate the evil from the midst of the righteous. Matthew 13:49.

Here also it stands for people who receive the good that stems from charity.

[2] 'Blameless' however means the truth that stems from charity. For truth can come from one of many other origins, but that which stems from the good of charity deriving from the Lord is called 'blameless' and 'a blameless man', as in David,

Who will sojourn in Your tent? Who will dwell on Your holy mountain? He who walks blameless and does righteousness and speaks truth in his heart. Psalms 15:1-2.

This describes a person who is blameless. In the same author,

With the holy You behave in a holy way, and with a blameless man (vir). You show Yourself blameless. Psalms 18:15.

Here 'a blameless man' is one who is so by reason of what is holy, that is, good stemming from charity. In the same author,

Jehovah will withhold no good thing from those walking blamelessly. Psalms 84:11.

[3] A 'blameless' person is one who is true by reason of good, that is, one who speaks and does what is true from charity. This is clear from the fact that so many times the words 'walking', 'way', and also 'upright' or 'uprightness', words used in connection with truth, are applied to someone who is blameless or to blamelessness, as in David,

I will instruct the blameless in the way how far he shall come towards me. I will walk in the blamelessness of my heart within my house. Psalms 101:2.

And in verse 6 of the same Psalm,

He who walks in the way of the blameless will serve Me.

In the same author,

Blessed are the blameless in the way, walking in the law of Jehovah. Psalms 119:1.

In the same author,

Blamelessness and uprightness will protect me. Psalms 25:21.

In the same author,

Mark the blameless man, and behold the upright, for the latter end of that man is peace. Psalms 37:37.

From these quotations it is clear that someone who does what is good is called 'righteous', while someone who does truth deriving from it, which is the same as 'doing righteousness and judgement', is called 'blameless'. 'Holiness and righteousness' belongs on the celestial side of faith, 'blamelessness and judgement' on the derivative spiritual side.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.