The Bible

 

Klagesangene 3

Study

   

1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HE EN er ude."

19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

22 HE ENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

24 Min Del er HE EN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.

25 Dem, der bier på HE EN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

26 det er godt at håbe i Stilhed på HE ENs Frelse,

27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

30 ække Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

35 når Mandens et for den Højestes Åsyn bøjes,

36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HE EN,

41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej o,

50 før HE EN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

55 Dit Navn påkaldte jeg, HE E, fra Grubens Dyb;

56 du hørte min øst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

59 HE E, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min et!

60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres ænker,

61 du hører deres Smædeord HE E, deres ænker imod mig,

62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

64 Dem vil du gengælde, HE E, deres Hænders Gerning,

65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Coronis (An Appendix to True Christian Religion) #57

  
/ 60  
  

57. IV. THE FOURTH STATE OF THE CHURCH WAS THE PROFANATION OF HOLY THINGS, AND THEN WAS ITS CONSUMMATION OR NIGHT. Vastation and consummation differ from each other, as do the shade of evening and the thick darkness of night; for vastation is a receding from the Church, but consummation a complete separation from it. Vastation, therefore, is as when any one descends from heaven but not as far as to hell, and tarries in the middle, standing near both; but consummation exists when any one, standing thus, turns his face and breast to hell, and his back and the hinder part of his head to. heaven; in like manner as happened with the Dragon and his angels when they were cast down out of heaven (concerning which see Rev. 12): while they were fighting with Michael, they were in the middle; but when vanquished, they were in hell. Vastation takes place when man looks upon the holy things of the Church from falsities and falsified truths; but consummation when he lives in evils or in adulterated goods.

[2] But, that the difference and distinction between the state of vastation and the state of consummation may be still more clearly grasped, it shall be illustrated by comparisons. The state of vastation may be compared with a certain garden, or grove, round a temple-which garden, by reason of the Divine worship performed in the temple, is regarded as holy-in which are places for drinking, feasting, dancing, and histrionics and farce, with spectators in the courts and windows of the temple; but the state of consummation may be compared to the same garden, or grove, in which are satyrs and libertines, with harlots and witches, who all together enter the temple dancing, and there celebrate profane revels, as the Pythons in their sabbaths.

[3] The state of vastation may also be compared with a hostile army, when it enters the suburbs of a besieged city and rules them; but the state of consummation may be compared with the same army, when it has demolished the wall, and rushes into the city and gives the inhabitants over to destruction. The state of vastation may further be compared with a ship upon sandbanks, or a sandy shore, when it is violently battered there, and tossed up and down, and the steersman, captain and sailors bewail on account of their danger; but the state is one of consummation when the ship's keel is fretted away by the gravel beneath, and the ship, being shattered and pierced with holes, sinks, and those on board, and the cargo, perish in the waves.

[4] The state of vastation may be compared with every disease which invades the members, viscera and organs of the body, by reason of which the patient apprehends death, consults a physician, takes medicines, and all the while lies in bed in hope of recovery; but the state of consummation may be compared with the same disease when it invades the breast, where the heart and lungs reside as in their tabernacle, into which when the disease penetrates, it makes an end of the life of the body.

  
/ 60  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

The Bible

 

Ezekiel 35:14-15

Study

      

14 Thus says the Lord Yahweh: When the whole earth rejoices, I will make you desolate.

15 As you rejoiced over the inheritance of the house of Israel, because it was desolate, so will I do to you: you shall be desolate, Mount Seir, and all Edom, even all of it; and they shall know that I am Yahweh.