¹ Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige Bjerg! Alle i landet skal bæve, thi HE ENs Dag, den kommer;

² ja, nær er Mulms og Mørkes Dag, Skyers og Tåges Dag. Et stort, et vældigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste Slægters År.

³ Foran det æder Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landet som Eden og bag det en øde Ørk; fra det slipper ingen bort.

⁴ At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem;

⁵ det lyder som raslende Vogne, når de hopper på Bjergenes Tinder, som knitrende Lue, der æder Strå, som en vældig Hær, der er rustet til Strid.

⁶ Folkeslag skælver for dem, alle Ansigter blusser.

⁷ Som Helte haster de frem, som Stridsmænd stormer de Mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen.

⁸ De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen Sti. Trods Våbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster sig over Byen,

⁹ stormer Mulen i Løb; i Husene trænger de ind, gennem Vinduer kommer de som Tyve.

¹⁰ Foran dem skælver Jorden, Himlen bæver; Sol og Måne sortner, Stjernerne mister deres Glans.

¹¹ Foran sin Stridsmagt løfter HE EN sin øst, thi såre stor er hans Hær, ja, hans Ords Fuldbyrder er vældig; thi stor er HE ENs Dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?

¹² Selv nu, så lyder det fra HE EN, vend om til mig af ganske Hjerte, med Faste og Gråd og Klage!

¹³ Sønderriv Hjerterne, ej eders Klæder, vend om til HE EN eders Gud! Thi nådig og barmhjertig er han, langmodig og rig på Miskundhed, han angrer det onde.

¹⁴ Måske slår han om og angrer og levner Velsignelse efter sig, Afgrødeoffer og Drikoffer til HE EN eders Gud.

¹⁵ Stød i Horn på Zion, helliger Faste, udråb festlig Samling,

¹⁶ kald Folket sammen, helliger et Stævne, lad de gamle samles, kald Børnene sammen, også dem, som dier Bryst; lad Brudgom gå ud af sit Kammer, Brud af sit Telt!

¹⁷ Imellem Forhal og Alter skal Præsterne, HE ENs Tjenere, græde og sige: "HE E, spar dog dit Folk! Overgiv ej din Arv til Skændsel, til Hedningers Spot! Hvi skal man sige blandt Folkene: Hvor er deres Gud?"

¹⁸ Og HE EN blev nidkær for sit Land og fik Medynk med sit Folk.

¹⁹ Og HE EN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder korn, Most og Olie, så I kan mættes deraf; og jeg vil ikke længer gøre eder til Skændsel iblandt Hedningerne.

²⁰ Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og støder ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop ud i Havet i Øst og hans Bagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt; thi han udførte store Ting.

²¹ Frygt ikke, Jord, fryd dig, vær glad! Thi HE EN har udført store Ting.

²² Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi Ørkenens Græsmarker grønnes, og Træerne bærer Frugt; Figentræ og Vinstok giver alt, hvad de kan.

²³ Og I, Zions Sønner, fryd eder, vær glade i HE EN eders Gud! Thi han giver eder Føde til Frelse, idet han sender eder egn, Tidligregn og Sildigregn, som før.

²⁴ Tærskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne løbe over med Most og Olie.

²⁵ Og jeg godtgør eder de År, da Græshoppen, Springeren, Æderen og Gnaveren hærgede, min store Hær, som jeg sendte imod eder.

²⁶ I skal spise og mættes og love HE EN eders Guds Navn, fordi han handler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.

²⁷ Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, og ingen anden er HE EN eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.

²⁸ Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over alt kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme drømme og eders unge skue Syner;

²⁹ også over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de Dage.

³⁰ Og jeg lader ske Tegn på Himmelen og på Jorden, Blod, Ild og øgstøtter.

³¹ Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HE ENs store og frygtelige Dag kommer.

³² Men enhver, som påkalder HE ENs Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HE EN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HE EN kalder.

¹ I den ottende Måned i Darius's andet egeringsår kom HE ENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

² HE EN var fuld af Harme imod eders Fædre.

³ Men sig til dem: Så siger Hærskarers HE E: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers HE E, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers HE E.

⁴ Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte således: Så siger Hærskarers HE E: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra HE EN.

⁵ Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?

⁶ Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: "Som Hærskarers HE E havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han."

⁷ På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er Sjebat Måned, i Darius's andet egeringsår kom HE ENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

⁸ Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste.

⁹ Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte med mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder."

¹⁰ Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: "Det er dem, HE EN udsender, for at de skal drage Jorden rundt."

¹¹ Og de tog til Orde og sagde til HE ENs Engel, som stod mellem Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille.

¹² HE ENs Engel tog da til Orde og sagde: "Hærskarers HE E! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?"

¹³ Og til Svar gav HE EN Engelen, som talte med mig, gode og trøstende Ord.

¹⁴ Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskarers HE E: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem og Zion

¹⁵ og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.

¹⁶ Derfor, så siger HE EN: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskarers HE E, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem.

¹⁷ Tal videre: Så siger Hærskarers HE E: Mine Byer skal atter strømme med Velsignelse, og HE EN vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem.

¹⁸ Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn.

¹⁹ Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?" Han svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem."

²⁰ Så lod HE EN mig se fire Smede.

²¹ Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de Horn, som spredte Juda, så det ikke kunde løfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvæsse Økser til at slå Hornene til Jorden på de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det."

¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over osj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham

³ og sig: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over osj, Mesjek og Tubal.

⁴ Jeg vender dig og sætter Kroge i dine Kæber og trækker dig frem med hele din Hær, Heste og yttere, alle i smukke Klæder, en vældig Skare med store og små Skjolde, alle med Sværd i Hånd.

⁵ Persere, Ætiopere og Putæere er med dem, alle med Skjold og Hjelm,

⁶ Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med alle dets Hobe, mange Folkeslag er med.

⁷ ust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om dig, og vær mig rede til Tjeneste.

⁸ Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved Årenes Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget Sværdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen på Israels Bjerge, der stadig lå øde hen, et Folk, som er ført bort fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe.

⁹ Du skal trække op som et Uvejr og komme som en Sky og oversvømme Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som følger dig.

¹⁰ Så siger den Herre HE EN: På hin Dag skal en Tanke stige op i dit Hjerte, og du skal oplægge onde åd

¹¹ og sige: "Jeg vil drage op imod et åbent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstænger eller Porte,

¹² for at gøre Bytte og røve ov, lægge Hånd på genopbyggede ruiner og på et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig Fæ og Gods, og som bor på Jordens Navle."

¹³ Sabæerne og Dedaniterne, Tarsiss Købmænd og alle dets Handelsfolk skal sige til dig: "Kommer du for at gøre Bytte, har du samlet din Skare for at røve ov, for at bortføre Sølv og Guld, rane Fæ og Gods og gøre et vældigt Bytte?"

¹⁴ Profeter derfor, Menneskesøn, og sig til Gog: Så siger den Herre HE EN: Ja, på hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel bor trygt,

¹⁵ og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange Folkeslag, der følger dig, alle til Hest, en stor Skare, en vældig Hær;

¹⁶ som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversvømme Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg fører dig imod mit Land; og Folkene skal kende mig, når jeg for deres Øjne helliger mig på dig, Gog.

¹⁷ Så siger den Herre HE EN: Er det dig, jeg talede om i gamle dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?

¹⁸ Men på hin dag, når Gog overfalder Israels Land, lyder det fra den Herre HE EN, vil jeg give min Vrede Luft.

¹⁹ I Nidkærhed, i glødende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, på hin Dag skal et vældigt Jordskælv komme over Israels Land;

²⁰ for mit Åsyn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde Dyr og alt kryb på Jorden og alle Mennesker på Jordens Flade skælve, Bjergene skal styrte, Klippevæggene falde og hver Mur synke til Jord.

²¹ Jeg nedkalder alle ædsler over ham, lyder det fra den Herre HE EN; den enes Sværd skal rettes mod den anden;

²² jeg går i ette med ham med Pest og Blod, med egnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag, som følger ham.

²³ Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks Øjne; og de skal Kende, at jeg er HE EN.