The Bible

 

Jeremias 51

Study

   

1 siger HE EN: Jeg opvækker en ødelæggelsens ånd mod Babel og dem, som bor i "mine Modstanderes Hjerte".

2 Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og tømme dets Land, thi fra alle Hanter er de over det på Ulykkens Dag.

3 Ingen skal spænde sin Bue eller rejse sig i Brynje. Spar ikke dets Ynglinge, læg Band på hele dets Hær!

4 Dræbte Mænd skal falde i Kaldæernes Land og gennemborede i Gaderne;

5 thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, Hærskarers HE E, men deres Land var fuldt af Skyld mod Israels Hellige.

6 Fly ud af Babel, enhver redde sit Liv, at I ikke skal omkomme for dets Brøde! Thi det er Hævnens Tid for HE EN, han øver Gengæld imod det.

7 Et gyldent Bæger var Babel i HE ENs Hånd, det gjorde al Jorden drukken; Folkene drak af Vinen, derfor blev Folkene galne.

8 Babel faldt i et Nu, det knustes; jamrer over det! Hent Balsam hid til dets Sår, om det muligt kan læges!

9 Vi vilde læge Babel, men det lod sig ikke læge. Gå fra det og lad os drage hver til sit Land, thi dets Straffedom når til Himmelen, løfter sig til Skyerne.

10 HE EN har bragt vor et for Lyset; kom, lad os kundgøre HE EN vor Guds Værk i Zion!

11 Hvæs Pilene, gør Skjoldene blanke! HE EN har vakt Mederkongens Ånd, thi hans Hu står til at ødelægge Babel; thi det er HE ENs Hævn, Hævn for hans Tempel.

12 Løft Banner mod Babels Mure, forstærk Vagten, sæt Vagtposter ud, læg Baghold! Thi HE EN har et åd for og gør, hvad han har talet mod Babels Indbyggere.

13 Du, som bor ved de mange Vande, rig på Skatte, din Ende er kommet, den Alen, hvor man skære dig af.

14 Hærskarers Herre har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde dig med Mennesker som Græshopper, og de skal istemme Vinperserråbet over dig.

15 Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin Visdom, og i sin indsigt udspændte han Himmelen.

16 Når han løfter sin øst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende; han får Lynene til at give egn og sender Stormen ud af sine Forrådskamre.

17 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt, hver Guldsmed får Skam af sit Billede; thi Løgn er hans Støbning, der er ingen Ånd i dem;

18 Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.

19 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt alt, er dets Arvelod; Hærskarers HE E er hans Navn.

20 Du var mig en Stridshammer, et Våben; med dig knuste jeg Folk, med dig ødelagde jeg iger;

21 med dig knuste jeg Hest og ytter, med dig knuste jeg Vogn og Vognstyrer,

22 med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gammel og ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru,

23 med dig knuste jeg Hyrde og Hjord, med dig knuste jeg Agerdyrker og Oksespand, med dig knuste jeg Statholder og Landshøvding.

24 Men jeg vil gengælde Babel og alle Kaldæas Indbyggere alt det onde, de gjorde mod Zion for eders Øjne, lyder det fra HE EN.

25 Se, jeg kommer over dig, du ødelæggende Bjerg, lyder det fra HE EN, du, som ødelægger hele Jorden; jeg udrækker Hånden imod dig og vælter dig ned fra Klipperne og gør dig til et afsvedet Bjerg;

26 man skal ikke fra dig hente Sten til Tinder eller Grundvolde, thi du skal blive en evig Ørken, lyder det fra HE EN.

27 Løft BannerJorden, stød i Horn blandt Folkene, vi Folkene til Kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenazs iger imod det, indsæt en Tipsar, lad Hestene fare frem som lodne Græshopper;

28 vi Folkene til Strid imod det, Mederkongen, hans Statholdere og alle hans Landshøvdinger og hele det Land, han råder over!

29 Jorden skal skælve og vride sig, thi HE ENs Tanker mod Babel fuldbyrdes, at gøre Babels Land til en Ørken, hvor ingen bor.

30 Babels Helte opgiver Kampen, de sidder stille i Borgene, deres kraft ebber ud, de er blevet til Kvinder; dets Boliger afbrændes, dets Portstænger knækkes.

31 Løber iler Løber i Møde, og Bud iler Bud i Møde for at melde Babels Konge, at hans By er indtaget fra Ende til anden,

32 Overgangsstederne taget, Borgene brændt og Krigsfolkene rædselslagne.

33 Thi så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Babels Datter er som en Tærskeplads, når den stampes endnu en liden Stund, så kommer Høstens Tid for den.

34 Kong Nebukadrezar af Babel har fortæret mig, oprevet mig, sat mig til Side som et tomt kar. Som en Drage har han slugt mig, fyldt sin Vom med mine Lækkerbidskener og drevet mig bort.

35 Den Vold, jeg led, og min Overlast komme over Babel, siger de, som bor i Zion, mit Blod over Kaldæas Indbyggere, siger Jerusalem.

36 Derfor, så siger HE EN: Se, jeg fører din Sag og giver digHævn, jeg lægger dets Hav tørt og udtørrer dets Kilde.

37 Babel skal blive en Grushob, Sjakalers Bolig, til ædsel og Spot, så ingen bor der.

38 De brøler alle som Løver, knurrer som Løveunger i deres Vildskab.

39 Jeg holder et Drikkelag for dem og gør dem drukne, så de døves og falder i evig Søvn uden at vågne, lyder det fra HE EN.

40 Jeg fører dem ned til af slagtes som Får, som Vædre sammen med Bukke.

41 Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al Jordens Stolthed, hvor Babel dog blev til ædsel imellem Folkene!

42 Havet steg over Babel, af dets Bølgers Brus blev det skjult.

43 Dets Byer er blevet en Ørken, øde Land og Ødemark; intet Menneske bor i dem, intet Menneskebarn færdes i dem.

44 Jeg hjemsøger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han slugte, til ham skal ej Folkeslag strømme mer. Også Babels Mur er faldet.

45 Drag ud deraf, mit Folk, enhver redde sit Liv for HE ENs glødende Harme.

46 Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de Tidender, der høres på Jorden, når der i det ene År kommer een Tidende og i det næste en anden, når der er Voldsfærd på Jorden og Hersker følger på Hersker.

47 Se, derfor skal Dage komme, da jeg hjemsøger Babels Gudebilleder, og alt dets Land bliver til Skamme, og alle deri skal falde på Valen.

48 Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra Nord kommer Hærværksmænd over det, lyder det fra HE EN.

49 Også Babel skal falde for de dræbte af Israels Skyld, ligesom dræbte på hele Jorden faldt for Babel.

50 I, som undslap Sværdet, drag bort, stands ikke, kom HE EN i Hu i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders Tanker!

51 Vi blev til Skamme, thi Smædeord måtte vi høre; Blusel lagde sig over vore Ansigter, thi fremmede overfaldt HE ENs Huss Helligdomme.

52 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg hjemsøger dets Gudebilleder, og sårede skal stønne i hele dets Land.

53 Selv om Babel stiger op til Himmelen, og selv om det gør sin Borg utilgængelig i det høje, fra mig skal der komme Hærværksmænd over det, lyder det fra HE EN.

54 Der lyder Skrig fra Babel, et vældigt Sammenbrud fra Kaldæernes Land.

55 Thi HE EN hærger Babel og gør Ende på den vældige Larm der; deres Bølger bruser som mange Vande, deres Brag lyder højt.

56 Thi en Hærværksmand kommer over Babel, og dets Helte skal fanges, deres Buer knækkes; thi en Gengældelsens Gud er HE EN, han giver fuld Løn.

57 Jeg gør dets Fyrster og Vismænd, dets Statholdere, Landshøvdinger og Helte drukne, og de skal falde i evig Søvn uden at vågne, lyder det fra kongen, hvis Navn er Hærskarers HE E.

58 siger Hærskarers HE E: Babels brede Mur skal nedbrydes til Grunden og dets høje Porte opbrændes. Folkeslagenes Møje er spildt, og Folkefærdene slider sig trætte for Ilden.

59 Det Ord, som Profefen Jeremias sendte med Seraja, en Søn at Masejas Søn Nerija, da han rejste, til Babel med Kong Zedekias af Juda i hans fjerde egeringsår; Seraja sørgede for Nattely til Kongen, når han var på ejse.

60 Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en og samme Bog, alle disse Ord, der er skrevet mod Babel;

61 og Jeremias sagde til Seraja: "Når du kommer til Babel og ser Lejlighed dertil, skal du oplæse alle disse Ord

62 og sige: HE E, du truede selv dette Sted med Udryddelse, så der ikke bliver nogen, som bor der, - hverken Folk eller Fæ, men det skal blive en evig Ørken.

63 Og når du er til Ende med at oplæse denne Bog, skal du binde en Sten til den, kaste den i Eufrat

64 og sige: Således skal Babel gå til Bunds og ikke mere komme op for al den Ulykke, jeg sender over det!" Til Ordene "slider sig trætte for Ilden går Jeremiass Ord.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #1327

Study this Passage

  
/ 10837  
  

1327. 'Jehovah confounded the lip of the whole earth' means the state of this Ancient Church, that internal worship started to perish. This is clear from the fact that the phrase used is 'the lip of the whole earth' and not, as previously in verse 7, the lip of those who started to build a city and a tower. 'The face of the whole earth' means the state of the Church since 'the earth' is the Church, as shown already in 662, 1066. The story of the Churches after the Flood is as follows: There were three Churches which receive specific mention in the Word - the first Ancient Church which took its name from Noah, the second Ancient Church which took its name from Eber, and the third Ancient Church which took its name from Jacob, and subsequently from Judah and Israel.

[2] As regards the first Ancient Church, that called Noah, this was the parent so to speak of those that followed, and as is usually the case with Churches in their earliest phases, it was more untarnished and innocent, as is also clear from verse 1 of this chapter which says that it had one lip, that is, one doctrine. That is to say, everyone regarded charity as the essential. But in the course of time, as usually happens to Churches, that Church also started to decline, chiefly because many people started to divert worship to themselves so as to set themselves above others, as is clear from verse 4 above - 'they said, Let us build ourselves a city and a tower, and its head in heaven, and let us make a name for ourselves'. In the Church such people were inevitably like some fermenting agent, or like firebrands that start a fire. When the danger of profaning what is holy was consequently near at hand, referred to in 571, 582, the state of this Church was, in the Lord's Providence, altered. That is to say, its internal worship perished but its external worship remained, which here is meant by the statement that 'Jehovah confounded the lip of the whole earth'. From this it is also clear that the kind of worship called Babel was not prevalent in the first Ancient Church but in those that followed when people started to be worshipped in place of gods, especially after they had died. This was the origin of so many pagan deities.

[3] The reason internal worship was allowed to perish and external remain was to prevent what is holy being profaned. The profanation of what is holy carries eternal condemnation with it. Nobody is able to profane what is holy unless he possesses cognitions of faith and also acknowledges them. Anyone who does not possess them cannot acknowledge them, still less profane them. It is internal things which may be profaned, for it is in internal things, not external, that holiness resides. The situation is similar with someone who does evil but does not have evil in mind. The evil he does cannot be attributed to him any more than to someone who does not deliberately intend evil, or to anyone devoid of rationality. Thus anyone who does not believe in the existence of a life after death, but who nevertheless has external worship, cannot profane the things that belong to eternal life because he does not believe that they exist. The situation is different with those who do know and acknowledge them.

[4] This too is why a person is allowed rather to live engrossed in lusts and pleasures, and so to isolate himself from internal things, than to enter into a knowledge and acknowledgement of internal things and so profane them. The Jews of today therefore are allowed to immerse themselves in avarice so that in this way they may be removed from an acknowledgement of internal things, for they are the kind of people who, if they acknowledged them, would inevitably profane them. Nothing does more to isolate a person from internal things than avarice, for this is the lowest of all earthly desires. The same applies to many inside the Church, and to gentiles outside, though gentiles, least of all people, are able to profane anything. This then is the reason for the statement here that 'Jehovah confounded the lip of the whole earth', and the reason why these words mean that the state of the Church was altered, that is to say, its worship became external, having no internal worship within it.

[5] The same situation was represented and meant by the Babylonish captivity into which the Israelites, and later on the Jews, were carried away. This is spoken of in Jeremiah as follows,

And there will be a nation and a kingdom that will not serve the king of Babel, and who will not put its neck in the yoke of the king of Babel. With the sword and famine and pestilence I will visit this people, until I have consumed it by his hand. Jeremiah 27:8 and following verses.

'Serving the king of Babel and putting its neck in his yoke' is being utterly deprived of the knowledge and acknowledgement of the good and the truth of faith, and so of internal worship.

[6] The point is clearer still in the same prophet,

Thus said Jehovah to all the people in this city, your brethren who did not go out with you into captivity, thus said Jehovah Zebaoth, Behold, I am sending on them the sword, famine, and pestilence, and I will make them like rotten figs. Jeremiah 29:16-17.

'Remaining in the city and not going out to the king of Babel' represented and meant people who possessed the cognitions of internal things, that is, of the truths of faith, and who profaned them - people on whom, it is said, He was sending 'the sword, famine, and pestilence', which are forms of punishment for profanation, and whom He was making 'like rotten figs'.

[7] That 'Babel' means people who deprive others of all knowledge and acknowledgement of truth was also represented and meant by the following words in the same prophet,

I will give all Judah into the hand of the king of Babel, and he will carry them off to Babel, and will smite them with the sword. And I will give over all the wealth of this city, and all its labour, and all its precious things; and I will give all the treasures of the kings of Judah into the hand of their enemies, and they will plunder them and seize them. Jeremiah 20:4-5.

Here 'all its wealth, all its lab our, all its precious things, all the treasures of the kings of Judah' means in the internal sense cognitions of faith.

[8] In the same prophet,

With the families of the north I will bring the king of Babel against this land and against its inhabitants, and against all those nations round about, and I will utterly destroy them and make them into a ruin, a hissing, and everlasting wastes. And this whole land will be a waste. Jeremiah 25:9, 11.

Here 'Babel' is used to describe the vastation of the interior things of faith, that is, of internal worship. Indeed, as shown already, anyone whose worship is worship of self possesses no truth of faith. He destroys and lays waste, and leads off into captivity, everything that is true. This is why Babel is also called 'a destroying mountain' in Jeremiah 51:25.

For more concerning Babel, see what has been stated already in 1182.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.