The Bible

 

Jeremias 48

Study

   

1 Om Moab. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.

2 Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderåb i Hesjbon; de oplægger onde åd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!" Også du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.

3 Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!

4 Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.

5 Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skråning; ak, på Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig.

6 Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.

7 Ja, fordi du stolede på dine Borge og Skatte, skal også du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Præster og Fyrster til Hobe.

8 Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HE EN har sagt.

9 Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, så ingen bor der.

10 Forbandet være den, der er lad til at gøre HE ENs Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.

11 Moab var tryg fra sin Ungdom, lå roligt på sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.

12 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.

13 Da skal MoabSkam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede på.

14 Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?"

15 Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HE E.

16 Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt.

17 Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!

18 Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger.

19 Stå hen på Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?"

20 Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget,

21 at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefaat,

22 Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,

23 Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,

24 Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.

25 Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HE EN.

26 Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HE EN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, også det skal blive til Latter.

27 Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det måske grebet blandt Tyve, siden du bliver så ivrig, hver Gang du taler derom?

28 Kom fra Byerne og fæst Bo på Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger ede hist ved Afgrundens and.

29 Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.

30 Jeg kender, lyder det fra HE EN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.

31 Derfor må jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres må jeg sukke.

32 Jazers Gråd græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, nåede til Jazer; på din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned.

33 Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.

34 Hesjbon og Elale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.

35 Jeg udrydder af Moab den, der stiger op på Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra HE EN.

36 Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, går derfor til Spilde.

37 Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der ifter, over alle Lænder Sæk.

38 Alt er Klage på alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HE EN.

39 Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det yg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og ædsel for alle sine Naboer.

40 Thi så siger HE EN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab.

41 Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

42 Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HE EN.

43 Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HE EN;

44 den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses År, lyder det fra HE EN.

45 I Ly af Hesjbon står Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds isse.

46 Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligeså.

47 Menjeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra HE EN. Så vidt Moabs Dom.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #4137

Study this Passage

  
/ 10837  
  

4137. 'For I might have sent you away with gladness and with songs' means the state in which - thinking from the proprium - it had believed itself to be as regards truths. This is clear from the meaning of 'I might have sent you away' as that it would have separated itself in freedom. But the fact that it had not separated itself when in that state is clear from what has been stated already in 4113. From this it is evident that these words were uttered by Laban in the state in which - thinking from the proprium - he had believed himself to be. For when a person's belief is based on his own thought it is not the truth, whereas when it is not based on his own thought but is received from the Lord it is based on the truth. The state referred to at this point is a state as regards truths, and this is meant by 'sending away with gladness and with songs', for gladness and songs have reference to truths.

[2] In the Word the expressions 'gladness' and 'joy' are used in various places, sometimes the two appearing together. But 'gladness' is used when truth or the affection for truth is the subject, and 'joy' when good or the affection for good is, as in Isaiah,

Behold, joy and gladness consist in slaying oxen and killing sheep, eating flesh and drinking wine. Isaiah 22:13.

Here 'joy' has reference to good and 'gladness' to truth. In the same prophet,

There will be an outcry in the streets over [the lack of] wine, all gladness will be made desolate, and the joy of the earth 1 will be banished. Isaiah 24:11.

In the same prophet,

The ransomed of Jehovah will return, and come to Zion with song, and everlasting joy upon their heads; they will obtain joy and gladness, and sorrow and sighing will flee away. Isaiah 35:10; 51:11.

In the same prophet,

Jehovah will comfort Zion. Joy and gladness will be found in her, confession and the voice of song. Isaiah 51:3.

In Jeremiah,

I will make to cease from the cities of Judah and from the streets of Jerusalem the voice of joy and the voice of gladness, the voice of the bridegroom and the voice of the bride, for the land will become a waste. Jeremiah 7:34; 25:10.

In the same prophet,

The voice of joy and the voice of gladness, and the voice of the bridegroom and the voice of the bride, the voice of those that say, Give thanks 2 to Jehovah Zebaoth. Jeremiah 33:11.

In the same prophet,

Joy and exultation have been plucked from Carmel, and from the land of Moab. Jeremiah 48:33

In Joel,

Is not the food cut off before our eyes, gladness and exultation from the house of our God? Joel 1:16.

In Zechariah, The fast will be to the house of Judah one of joy and gladness and good feasts. Zechariah 8:19.

[3] Anyone who does not know that the heavenly marriage, that is, the marriage of good and truth, is present in every detail of the Word might suppose that these two - joy and gladness - are exactly the same as each other and that both are used merely for the sake of greater emphasis, so that one of them is superfluous. But this is not the case, for not even the smallest part of an expression is used which lacks the spiritual sense. In the places that have been quoted, and in others too, 'joy' has reference to good and 'gladness' to truth, see also 3118. The fact that 'songs' also has reference to truths is clear from many places in the Word where songs are mentioned, for example Isaiah 5:1; 24:9; 26:1; 30:29; 42:10; Ezekiel 26:13; Amos 5:23; and elsewhere.

[4] It should be recognized that everything in the Lord's kingdom has reference either to good or to truth, that is, to the things that are aspects of love or to those that are aspects of faith wedded to charity. Those which have reference to good or aspects of love are called celestial, while those which have reference to truth or aspects of faith wedded to charity are called spiritual. Since in every single detail of the Word the Lord's kingdom is the subject and in the highest sense the Lord Himself; and since the Lord's kingdom consists in a marriage of goodness and truth, or the heavenly marriage, and the Lord Himself is the one in whom the Divine marriage exists and from whom the heavenly marriage derives, that marriage is present in every single part of the Word. It stands out in particular in the Prophets where repetitions of one and the same thing occur with merely a change of words. In no case however are those repetitions pointless, for one expression means that which is celestial, that is, which has to do with love or good, and the other that which is spiritual, that is, which has to do with faith wedded to charity, or with truth. These considerations show how the heavenly marriage, that is, the Lord's kingdom, is present in every detail of the Word, and how in the highest sense the Divine marriage itself or the Lord is present there.

Footnotes:

1. The Latin means all joy, but the Hebrew means the joy of the earth, which Swedenborg has in other places where he quotes this verse.

2. literally, Confess

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.