¹ Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han forbrød sig med Ba'alog døde.

² Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: "Til dem skal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!

³ Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som øg fra øghul skal de blive.

⁴ Og jeg er HE EN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;

⁵ jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.

⁶ Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.

⁷ Så blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,

⁸ jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flå dem sønder.

⁹ Når Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?

¹⁰ Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"

¹¹ Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

¹² Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.

¹³ Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, så Fødselen får Ende.

¹⁴ Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han.

¹⁵ En Østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

¹⁶ Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

¹ Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams Søn, Uzzijas Sønnesøn, var Konge i Juda, at Kong ezin af Syrien og emaljas Søn, kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var stærke nok til.

² Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Træer skælver for Vinden.

³ Så sagde HE EN til Esajas: "Med din Søn Sjearjasjub" skal du gå Akaz i Møde ved Enden af Øvredammens Vandledning ved Vejen til Blegepladsen

⁴ og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i o! Frygt ikke og lad ikke dit Hjerte ængste sig for disse to rygende Brandstumper, for ezins og Syriens og emaljas Søns fnysende Vrede!

⁵ Fordi Syrien, Efraim og emaljas Søn har lagt onde åd op imod dig og siger:

⁶ Lad os drage op mod Juda og indjage det Skræk, lad os tilrive os det og gøre Tabeals Søn til Konge der!

⁷ derfor, så siger den Herre HE EN: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske!

⁸ Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er ezin, og om fem og tresindstyve År er Efraim knust og ikke længer et Folk.

⁹ Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er emaljas Søn. Er I ikke troende, bliver I ikke boende."

¹⁰ Fremdeles sagde HE EN til Akaz:

¹¹ "Kræv dig et Tegn af HE EN din Gud nede i Dødsriget eller oppe i Himmelen!"

¹² Men Akaz svarede: "Jeg kræver intet, jeg frister ikke HE EN."

¹³ Da sagde Esajas: "Hør nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at trætte Mennesker, siden I også trætter min Gud?

¹⁴ Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel".

¹⁵ Surmælk og Vildhonning skal være hans Føde, ved den Tid han ved at vrage det onde og vælge det gode;

¹⁶ thi før Drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal Landet, for hvis to Konger du gruer, være folketomt.

¹⁷ Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage, hvis Lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: Assyrerkongen!"

¹⁸ På hin Dag skal HE EN fløjte ad Fluerne ved Udløbet af Ægyptens Strømme og ad Bierne i Assyrien;

¹⁹ og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkløfter og Klipperevner, over hvert Tjørnekrat og hvert Vandingssted.

²⁰ På hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet agekniv, Assyrerkongen, både Hovedhåret og Kroppens Hår; ja, selv Skægget skraber den af.

²¹ På hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Får;

²² og på Grund af den megen Mælk, de giver, skal han spise Sur Mælk; thi Surmælk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i Landet, spise.

²³ På hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind Vinstokke, tusind Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel;

²⁴ med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive til Torn og Tidsel;

²⁵ og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og trædes ned af Får.