¹ Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten bringer de Olie.

² HE EN går i ette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham efter hans Veje og efter hans Id.

³ I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom,

⁴ ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; i Betel traf han ham og talte med ham der,

⁵ HE EN, Hærskarers Gud, HE EN er hans Navn:

⁶ "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og et og bi bestandig på din Gud!"

⁷ I Kana'ans Hånd er falske Lodder, han elsker Svig.

⁸ Efraim siger: "Jeg vandt dog igdom og Gods!" Al hans Vinding soner ej Brøden, han øved.

⁹ Men jeg, som er HE EN din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage.

¹⁰ Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser.

¹¹ Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger langs med Markfurer er deres Altre.

¹² Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg.

¹³ Ved en Profet førte HE EN Israel op fra Ægypten, og det vogtedes ved en Profet.

¹⁴ Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændsel dænges han til, hans Herre gør Gengæld.

¹ Israel, vend om til HE EN din Gud, thi du faldt ved din Brøde.

² Tag Angersord med og vend jer atter til HE EN; sig til ham: "Tilgiv al vor Brøde, vær nådig! Vi betaler med Læbernes F1ugt.

³ Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej lide på Stridshest, vi kalder ej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløs Medynk."

⁴ Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem.

⁵ Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, od skal han slå som en Poppel

⁶ og bugne af Skud, som et Olietræ stå i Pragt, som Libanon dufte.

⁷ Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med y som Libanons Vin.

⁸ Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned til ham. Jeg er som en grøn Cypres, du får din Frugt fra mig.

⁹ Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er HE ENs Veje; retfærdige vandrer på dem, men Syndere snubler på dem.