The Bible

 

Genesis 35

Study

   

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

5 Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

8 døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

19 døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

23 Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

24 akels Sønner: Josef og Benjamin;

25 akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

28 Isaks Leveår var 180;

29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #4593

Study this Passage

  
/ 10837  
  

4593. And Rachel died, and was buried in the way to Ephrath. That this signifies the end of the former affection of interior truth, is evident from the signification of “dying,” as being to cease to be such (see n. 494), thus the end; from the representation of Rachel, as being the affection of interior truth (n. 3758, 3782, 3793, 3819); from the signification of “to be buried,” as being the rejection of a former state, and the resuscitation of a new one (n. 2916, 2917, 3256); and from the signification of “Ephrath,” as being the spiritual of the celestial in a former state (n. 4585). From all this it is evident that by Rachel’s dying and being buried in the way to Ephrath is signified the end of the former state of the affection of interior truth and the resuscitation of a new state which is “Bethlehem,” the explication of which follows.

[2] In the genuine sense by Rachel’s dying and being buried in the way to Ephrath is signified that which is hereditary, in that by means of temptations it was expelled forever, and which was the human affection of interior truth, which the Divine affection expelled. It was for this reason that this son was called by his mother “Benoni,” or “son of sorrow,” but by his father “Benjamin,” or “son of the right hand.” In the human affection from the mother there is a heredity in which is evil, but in the Divine affection there is nothing but good; for in the human affection there is the glory of self and of the world as an end for the sake of self; but in the Divine affection there is an end for the sake of self that it may be from self to save the human race, according to the Lord’s words in John:

I pray for those whom Thou hast given Me, for all Mine are Thine, and Thine are Mine, but I am glorified in them; that they all may be one, as Thou Father art in Me, and I in Thee, that they also may be one in Us. The glory which Thou gavest Me I have given them, that they may be one as We are one; I in them, and Thou in Me (John 17:9-10, 21-23).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.