The Bible

 

Genesis 35

Study

   

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

5 Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

8 døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

19 døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

23 Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

24 akels Sønner: Josef og Benjamin;

25 akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

28 Isaks Leveår var 180;

29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #4316

Study this Passage

  
/ 10837  
  

4316. That in the internal historical sense by “even unto this day” is signified that they are such forever, is evident from the signification of “even unto this day,” which where mentioned in the Word means forever (see n. 2838). That this posterity was such from the earliest times, may be seen from the sons of Jacob themselves-from Reuben, in that he “lay with Bilhah his father’s concubine” (Genesis 35:22); from Simeon and Levi, who killed Hamor and Shechem, and all the men of their city; and that the rest of his sons came upon the pierced and plundered the city (Genesis 34:1-31). Therefore Jacob, then Israel, before he died, spoke of them thus: of Reuben, “Thou shalt not excel, because thou wentest up on thy father’s bed; then didst thou make thyself unworthy; he went up on my couch” (Genesis 49:3-4); and of Simeon and Levi, “Into their secret let not my soul come, with their assembly let not my glory be united; for in their anger they slew a man, and in their set purpose they houghed an ox. Cursed be their anger, for it was vehement, and their fury, for it was grievous; I will divide them among Jacob, and scatter them among Israel” (Genesis 49:5-7).

[2] The quality of Judah may also be seen from the fact that he took a Canaanitess for his wife (Genesis 38:1-2), which nevertheless was contrary to what had been commanded, as may be seen from Abraham’s words to his servant, whom he sent to betroth Rebekah to his son Isaac (Genesis 24:3, 6); and from many other passages in the Word. A third part of that nation was from this stock, that is, from his son Shelah who was born of the Canaanitish mother (Genesis 38:11; 46:12; see Numbers 26:20; 1 Chron. 4:21-22). The same may be further seen from the wicked deed of these and the other sons of Jacob against Joseph (Genesis 37:18-36). The quality of their posterity in Egypt is manifest from what is related of them when they were in the wilderness, where they were so often rebellious; and afterwards in the land of Canaan, where they so frequently became idolaters. Lastly, their quality in the Lord’s time has been shown just above (see n. 4314); and what they are at this day is known, namely, opposed to the Lord, to the things of the church, to charity toward the neighbor, and to one another. From all this it may be seen that this nation has ever been of this nature. Let no one therefore any longer entertain the opinion that there was any church among them, or more than a representative of a church, and still less that they were chosen in preference to others.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.