The Bible

 

Genesis 35

Study

   

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

5 Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

8 døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

19 døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

23 Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

24 akels Sønner: Josef og Benjamin;

25 akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

28 Isaks Leveår var 180;

29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #4594

Study this Passage

  
/ 10837  
  

4594. 'That is, Bethlehem' means a new spiritual of the celestial raised up in place of it. This is clear from the meaning of 'Bethlehem' as the spiritual of the celestial within the new state, for 'Ephrath' is the spiritual of the celestial within the initial state, 4585, while her burial there means the raising up of a new state, 4593. The fact that Bethlehem was the place where Rachel gave birth to her second son, Benjamin, and died in giving birth to him, also the place where David was born and where he was anointed king, and finally the place where the Lord was born, involves an arcanum which has not yet been revealed. Nor could it have been revealed to anyone who did not know what was meant by 'Ephrath' and by 'Bethlehem', and what was represented by 'Benjamin' and also by 'David'. Least of all could it have been revealed to anyone who did not know what the spiritual of the celestial was; for this is what was meant spiritually by those places and what was represented by those personages.

[2] The reason the Lord was born there and nowhere else was that He alone has been born a spiritual-celestial man. Everyone else has been born a natural man with the ability or capacity to become, through regeneration by the Lord, either celestial or spiritual. The Lord was born a spiritual-celestial man to the end that He might make His Human Divine, doing so according to order from the lowest degree to the highest, and so would bring order to everything in the heavens and everything in the hells. For the spiritual of the celestial is an intermediate part between the natural or external man and the rational or internal man, see above in 4585, 4592, so that below it there was the natural or external, and above it the rational or internal.

[3] Until he can grasp these things no one will ever come to understand in the light of any revelation at all why the Lord was born in Bethlehem. From most ancient times 'Ephrath' meant the spiritual of the celestial, as therefore did 'Bethlehem' subsequently. This now explains why the following words occur in David,

He swore to Jehovah, he made a vow to the Mighty One of Jacob, If I enter the tent of my house, if I go up onto the couch of my bed, if I give sleep to my eyes, slumber to my eyelids, until I find a place for Jehovah, dwelling-places for the Mighty One of Jacob. Behold, we heard of Him in Ephrath, we found Him in the fields of the forest; we will enter His dwelling-places, and bow down at His footstool. Psalms 132:2-7.

It is quite evident that these words are used to refer to the Lord. In the original language the pronoun 'Him' in 'we have heard of Him' and in 'we have found Him' is expressed by a letter added to the end of the verb - by the letter H, taken from the name Jehovah.

[4] And in Micah,

You, Bethlehem Ephrath, it is little that you are among the thousands of Judah; from you will come forth for Me one who will be ruler in Israel; and His origins are from of old, from the days of eternity Micah 5:2; Matthew 2:6.

From these prophecies it was well known to the Jewish people that the Messiah or Christ was to be born in Bethlehem, as is clear in Matthew,

Assembling all the chief priests and scribes of the people Herod inquired of them where the Christ (the Messiah) was to be born. They told him, In Bethlehem of Judea. Matthew 2:4-5.

And in John,

The Jews said, Does not the Scripture say that the Christ (the Messiah) is going to come from the seed of David, and from Bethlehem, the city where David was? John 7:42.

His birth did in fact take place there, see Matthew 2:1; Luke 2:4-7. For this reason also, and because He was descended from David, the Lord is called 'a shoot from the stem of Jesse', and 'the root of Jesse', Isaiah 11:1, 10. For Jesse, David's father, was a Bethlehemite, and David was born there and also anointed king there, 1 Samuel 16:1-14; 17:12, for which reason Bethlehem was called the city of David, Luke 2:4, 11; John 7:42. David in particular represents the Lord's kingship or Divine Truth, 1888.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.