The Bible

 

Genesis 32

Study

   

1 men Jakob fortsatte sin ejse. Og Guds Engle mødte ham;

2 og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte han Stedet Mahanajim.

3 Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs LandEdoms Højslette,

4 og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;

5 jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"

6 Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"

7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,

8 idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort."

9 Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HE E, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!

10 Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;

11 frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!

12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"

13 Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau,

14 200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,

15 34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;

16 han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!"

17 Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,

18 skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"

19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:

20 "Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!"

21 Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.

22 Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested;

23 han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.

24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;

25 og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham.

26 Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"

27 Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"

28 Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"

29 Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.

30 Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."

31 Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften.

32 Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #4145

Study this Passage

  
/ 10837  
  

4145. Because longing thou hast longed toward thy father’s house. That this signifies a longing for conjunction with Divine good that flows in directly, is evident from the signification here of “father’s house” (that is, the house of Isaac and Abraham), as being the good that inflows directly. (That “house” denotes good, see above, n. 2233, 2234, 3652, 3720; that “father” also denotes good, n. 3703; that “Isaac” is the good of the rational, see n. 3012, 3194, 3210.) and besides, Abraham together with Isaac represents the Divine good that inflows directly, and Laban collateral good, or that which does not inflow directly (see n. 3665, 3778). Collateral good, or that which does not inflow directly, is that good which has been called mediate good, for this good derives many things from worldly things which appear as goods, but are not goods; while the good that flows in directly is that which comes immediately from the Lord, or from the Lord mediately through heaven, and is Divine good separated from such worldly good as just referred to.

[2] Every man who is being regenerated is first in mediate good, in order that it may serve for introducing genuine goods and truths; but after it has served this use, this good is separated, and the man is brought to good which flows in more directly. Thus the man who is being regenerated is perfected by degrees. For example: he who is being regenerated believes at first that the good which he thinks and does is from himself, and that he also merits something; for he does not yet know, and if he knows he does not comprehend, that good can flow in from some other source, nor that it can be otherwise than that he should be recompensed, because he does it from himself. Unless at first he believed this, he would never do any good. But by this means he is initiated not only into the affection of doing what is good, but also into knowledges concerning good and also concerning merit; and when in this manner he has been led into the affection of doing what is good, he then begins to think differently and to believe differently, namely, that good flows in from the Lord, and that by the good which he does from his own he merits nothing; and at last when he is in the affection of willing and doing what is good, he altogether rejects self-merit, and even has an aversion for it, and is affected with good from good. When he is in this state, good flows in directly.

[3] Take also as an example conjugial love: the good which precedes and initiates is beauty, or agreement of manners, or an outward adaptation of the one to the other, or equality of condition, or a desired condition. These goods are the first mediate goods of conjugial love. Afterwards comes conjunction of minds, wherein the one wills as the other, and perceives delight in doing that which pleases the other. This is the second state; and then the former things, though still present, are no longer regarded. Finally there follows a unition in respect to celestial good and spiritual truth, in that the one believes as the other, and the one is affected by the same good as the other. When this state comes, both are together in the heavenly marriage, which is that of good and truth, and thus are in conjugial love—for conjugial love is nothing else—and the Lord then flows into the affections of both as into one affection. This is the good that flows in directly; but the former goods, which flowed in indirectly, served as means of introduction to this.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.