The Bible

 

Genesis 3

Study

   

1 Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HE EN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"

2 Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer;

3 kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I !"

4 Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde ;

5 men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!"

6 Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.

7 Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.

8 Da Dagen blev sval, hørte de Gud HE EN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.

9 Da kaldte Gud HE EN på Adam og råbte: "Hvor er du?"

10 Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!"

11 Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?"

12 Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg."

13 Da sagde Gud HE EN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."

14 Da sagde Gud HE EN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!

15 Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!"

16 Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!"

17 Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;

18 Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;

19 i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!"

20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.

21 Derpå gjorde Gud HE EN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed.

22 Men Gud HE EN sagde: "Se, Mennesket er blevet som EN af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!"

23 Så forviste Gud HE EN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af;

24 og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #270

Study this Passage

  
/ 10837  
  

270. 'Eating from the ground in great pain' means a wretched state of life. This is evident from what comes before and after this, as well as from the fact that 'eating' in the internal sense means living. It is evident also from the fact that this kind of life is the outcome of evil spirits starting to fight, and of angels present with the man who labour and do so increasingly as evil spirits begin to get the upper hand. The evil spirits in this case govern his external man, the angels his internal, of which so little is left that the angels can find scarcely anything therewith which to defend him. This is what gives rise to wretchedness and anguish. The reason 'dead' men rarely experience such wretchedness and anguish is that they are no longer human, though they imagine that they are more human than anybody else. For they no more know than an animal does what the spiritual or the celestial is, or what eternal life is. Like animals they look down towards earthly objects or out towards worldly ones. They favour only their proprium, and give in to their own inclinations and senses, with complete acquiescence of the rational. And being 'dead' men they would not endure any conflict or temptation. Were temptation to come their way, it would be too severe for their lives to bear, and so they would bring an even greater curse upon themselves and would hurl themselves into a state of condemnation even more profoundly hellish. Consequently they are spared this until they have passed into the next life when they are no longer able to 'die' as a result of any temptation and wretchedness. At that time they suffer very grievously, which is likewise meant by the statement about 'the ground being cursed and man's eating of it in great pain'.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.