The Bible

 

Genesis 26

Study

   

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Og HE EN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for ebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru ebekka.

9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HE EN velsignede ham,

13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den ehobot, idet han sagde: "Nu har HE EN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24 Samme Nat åbenbarede HE EN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HE ENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HE EN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HE ENs velsignede!"

30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 Det var Isak og ebekka en Hjertesorg.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #3373

Study this Passage

  
/ 10837  
  

3373. And unto thy seed. That this signifies truth, is evident from the signification of “seed,” as being truth (see n. 29, 255, 1025, 1447, 1610, 1940, 2848, 3310); thus it signifies the truth which is from the Lord’s Divine, which is “thy seed.” They who apprehend the Word only according to the sense of the letter cannot know but that “seed” denotes posterity, consequently here the posterity of Isaac from Esau and Jacob, and chiefly from Jacob, because the Word was in that nation and it contains so many historical facts concerning them. But in the internal sense by “seed” there is not meant any posterity from Isaac, but all those who are sons of the Lord, thus the sons of His kingdom, or what is the same, who are in good and truth from the Lord; and because these are “seed,” it follows that the very good and truth from the Lord are “seed,” for hence come the sons; wherefore also the very truths from the Lord are called the “sons of the kingdom,” in Matthew:

He that soweth the good seed is the Son of man; the field is the world; the good seed are the sons of the kingdom (Matthew 13:37-38);

hence also by “sons” in general are signified truths (n. 489, 491, 533, 1147, 2623).

[2] Everyone who thinks somewhat more deeply or interiorly may know that in the Divine Word by the “seed of Abraham, of Isaac, and of Jacob,” so often mentioned, and concerning which it is so frequently said that it should be blessed, and this above all nations and people in the world, cannot be signified their posterity; for above all nations they were least of all in the good of love to the Lord and of charity toward the neighbor, and were not even in any truth of faith; for they were utterly ignorant of what the Lord is, what His kingdom, thus what heaven is, and what the life after death, both because they did not want to know, and because if they had learned about these things, they would at heart have totally denied them, and would thus have profaned interior goods and truths, just as they so frequently profaned exterior ones by becoming open idolaters; which is the reason why in the sense of the letter of the Word of the Old Testament any interior things so rarely stand forth to view. Being of this nature, the Lord has said concerning them, quoting Isaiah:

He hath blinded their eyes, and hardened their heart, lest they should see with their eyes and understand with their heart, and should be converted, and I should heal them (John 12:40);

and again when they said:

We are Abraham’s seed; Abraham is our father; Jesus said unto them, If ye were Abraham’s sons, ye would do the works of Abraham; ye are of your father the devil, and the desires of your father ye will to do (John 8:33, 39, 44);

by “Abraham” here is meant the Lord, as everywhere in the Word; and that the Jews were not his seed, or sons, but the seed of the devil, is plainly stated. All this shows very plainly that by the “seed of Abraham, of Isaac, and of Jacob” as mentioned in the historical and prophetical Word, are by no means meant their posterity-for the Word throughout is Divine-but all those who are the Lord’s “seed,” that is, who are in the good and truth of faith in Him. (That from the Lord alone comes heavenly seed, that is, all good and truth, may be seen above n. 1438, 1614, 2016, 2803, 2882-2883, 2891, 2892, 2904, 3195)

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.