The Bible

 

Genesis 23

Study

   

1 Sara levede 127 År, så mange var Saras Leveår.

2 Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. Så gik Abraham hen og holdt Klage over Sara og begræd hende.

3 Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således til Hetiterne:

4 "Jeg er Gæst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, så jeg kan jorde min døde og bringe hende bort fra mit Ansigt!"

5 Da svarede Hetiterne Abraham:

6 "Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din døde."

7 Men Abraham stod op og bøjede sig for Hetiterne, Folkene der på Stedet,

8 og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde og bringer hende bort fra mit Ansigt, så føj mig i at lægge et godt Ord ind for mig hos Efron, Zohars Søn,

9 så han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark; for fuld Betaling skal han i eders Nærværelse give mig den til Gravsted!"

10 Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port:

11 "Gid min Herre vilde høre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derpå giver jeg dig; i mit Folks Nærværelse giver jeg dig den; jord du kun din døde!"

12 Da bøjede Abraham sig for Folkene der på Stedet

13 og sagde til Efron i deres Påhør: "Om du blot - gid du dog vilde høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der."

14 Da sagde Efron til Abraham:

15 "Gid min Herre vilde høre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Sølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din døde!"

16 Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nævnet i Hetiternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt.

17 Således gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin Udstrækning tillige med Klippehulen og alle Træerne på Marken

18 over i Abrahams Eje i Hetiternes Næværelse, så mange som gik ind gennem hans Bys Port.

19 Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen på Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land.

20 Og Marken med Klippehulen derpå gik fra Hetiterne over til Abraham som Gravsted.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #3017

Study this Passage

  
/ 10837  
  

3017. And Jehovah blessed Abraham in all things. That this signifies when all things were disposed by the Lord into Divine order, or what is the same, when the Lord had disposed all things into Divine order, is evident from the fact that “Jehovah” is the Lord as to the Divine Itself (see n. 1343, 1736, 1815, 2004, 2005, 2018, 2025, 2921); and that in this case Abraham represents the Lord as to the Divine Human (n. 2833, 2836); and therefore when it is said that “Jehovah blessed Abraham in all things,” in the internal sense is meant that the Lord from the Divine Itself in His Human disposed all things into Divine order; for to “bless,” when said of the Lord’s Human, signifies these things. For to “be blessed,” when predicated of man, means to be enriched with spiritual and celestial good (see n. 981, 1096, 1420, 1422); and he is enriched with it when the things in him are disposed by the Lord into spiritual and celestial order, thus into the image and likeness of Divine order (n. 1475); the regeneration of man being nothing else. But what is meant when it is said that all things were disposed by the Lord into Divine order in His Human, is evident from what follows in this chapter, namely, that His Divine rational, represented by Isaac, which was conceived from the Divine Good represented by Abraham, and was born of the Divine Truth represented by Sarah, was now disposed into such Divine order that Divine truths from the Human itself could be conjoined with it. These are the arcana contained in this chapter in the internal sense, concerning which the angels have clear light from the Lord. For in the light of heaven these things are open as in clear day; whereas in the light of the world in which man is, scarcely anything is so, except something in an obscure manner with one who is regenerate, for he also is in some light of heaven.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.