The Bible

 

Genesis 21

Study

   

1 HE EN så til Sara, som han havde lovet, og HE EN gjorde ved Sara, som han havde sagt,

2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.

3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;

4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.

5 Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.

6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."

7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"

8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.

9 Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,

10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"

11 Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;

12 men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;

13 men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"

14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,

15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene

16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen !" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.

17 Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens øst der, hvor,han ligger;

18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"

19 Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.

20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.

21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.

22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;

23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"

24 Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"

25 Men Abraham krævede Abimelek til egnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.

26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"

27 Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.

28 Men Abraham satte syv Lam til Side,

29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"

30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."

31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;

32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.

33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HE EN den evige Guds Navn.

34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #2707

Study this Passage

  
/ 10837  
  

2707. 'And he grew' means increases. This is clear without explanation.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

The Bible

 

Isaiah 32

Study

   

1 Behold, a king shall reign in righteousness, and princes shall rule in justice.

2 A man shall be as a hiding place from the wind, and a covert from the storm, as streams of water in a dry place, as the shade of a large rock in a weary land.

3 The eyes of those who see will not be dim, and the ears of those who hear will listen.

4 The heart of the rash will understand knowledge, and the tongue of the stammerers will be ready to speak plainly.

5 The fool will no longer be called noble, nor the scoundrel be highly respected.

6 For the fool will speak folly, and his heart will work iniquity, to practice profanity, and to utter error against Yahweh, To make empty the soul of the hungry, and to cause the drink of the thirsty to fail.

7 The ways of the scoundrel are evil. He devises wicked devices to destroy the humble with lying words, even when the needy speaks right.

8 But the noble devises noble things; and he will continue in noble things.

9 Rise up, you women who are at ease! Hear my voice! You careless daughters, give ear to my speech!

10 For days beyond a year you will be troubled, you careless women; for the vintage shall fail. The harvest won't come.

11 Tremble, you women who are at ease! Be troubled, you careless ones! Strip yourselves, make yourselves naked, and put sackcloth on your waist.

12 Beat your breasts for the pleasant fields, for the fruitful vine.

13 Thorns and briars will come up on my people's land; yes, on all the houses of joy in the joyous city.

14 For the palace will be forsaken. The populous city will be deserted. The hill and the watchtower will be for dens forever, a delight for wild donkeys, a pasture of flocks;

15 Until the Spirit is poured on us from on high, and the wilderness becomes a fruitful field, and the fruitful field is considered a forest.

16 Then justice will dwell in the wilderness; and righteousness will remain in the fruitful field.

17 The work of righteousness will be peace; and the effect of righteousness, quietness and confidence forever.

18 My people will live in a peaceful habitation, in safe dwellings, and in quiet resting places.

19 Though hail flattens the forest, and the city is leveled completely.

20 Blessed are you who sow beside all waters, who send out the feet of the ox and the donkey.