The Bible

 

Genesis 21

Study

   

1 HE EN så til Sara, som han havde lovet, og HE EN gjorde ved Sara, som han havde sagt,

2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.

3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;

4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.

5 Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.

6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."

7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"

8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.

9 Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,

10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"

11 Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;

12 men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;

13 men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"

14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,

15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene

16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen !" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.

17 Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens øst der, hvor,han ligger;

18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"

19 Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.

20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.

21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.

22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;

23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"

24 Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"

25 Men Abraham krævede Abimelek til egnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.

26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"

27 Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.

28 Men Abraham satte syv Lam til Side,

29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"

30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."

31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;

32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.

33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HE EN den evige Guds Navn.

34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #2553

Study this Passage

  
/ 10837  
  

2553. 'Because I said, Surely there is no fear of God in this place' means the thought derived from this that men would have no respect for spiritual truth in that state in which they were then. This is clear from the meaning of 'the fear of God' as respect for Divine, or spiritual, truth, and from the meaning of 'a place' as a state, dealt with in 1273-1275, 1377. Involved here is the fact that man is unable to grasp any doctrine which is purely spiritual and celestial, that which is Divine, because it goes infinitely above and beyond his grasp of things, and so also above the range of his belief. All thoughts which man has are confined within natural things experienced by his senses, and anything that is said which does not draw on and does not fit in with those natural things is not comprehended but perishes, like sight gazing into some ocean or universe without any object there on which it may focus. Consequently if matters of doctrine were presented to man in any other manner, they would not be received at all, and so he would have no respect for them. This may become quite clear from each detail in the Word. There purely Divine things are for the same reason presented as natural, indeed sensory ones, such as that Jehovah has ears, eyes, and a face, has affections as man does, anger, and many more things.

[2] This was still more the case with men when the Lord came into the world. At that time they did not even have any knowledge of what the celestial or the spiritual was, nor even of anything internal. Wholly earthly and worldly, and thus external things possessed every thought in their minds, even the minds of the apostles themselves who supposed that the Lord's kingdom would be like a worldly kingdom. For that reason these asked to sit one on His right hand and the other on the left and for a long while imagined they were going to sit on twelve thrones and to judge the twelve tribes of Israel, still unaware of the fact that in the next life they would not have the power to judge even the least detail of any one individual's affairs, 2129 (end). His looking into this state of the human race was the reason why the Lord at first thought about whether the rational ought to be consulted in the doctrine of faith. In this He was moved by a love which was that the salvation of all might be taken care of and that the Word should not perish.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.