The Bible

 

Genesis 18

Study

   

1 Siden åbenbarede HE EN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i Teltdøren på den hedeste Tid af Dagen.

2 Da han så op, fik han Øjetre Mænd, der stod foran ham. Så snart han fik Øje på dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren, bøjede sig til Jorden

3 og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så gå ikke din Træl forbi!

4 Lad der blive hentet lidt Vand, så I kan tvætte eders Fødder og hvile ud under Træet.

5 Så vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!" De svarede: "Gør, som du siger!"

6 Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Tag hurtigt tre Mål fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!"

7 Så ilede han ud til Kvæget, tog en fin og lækker Kalv og gav den til Svenden, og han tilberedte den i Hast.

8 Derpå tog han Surmælk og Sødmælk og den tilberedte Kalv, satte det for dem og gik dem til Hånde under Træet, og de spiste.

9 Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svarede: "Inde i Teltet!"

10 sagde han: "Næste År ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og så har din Hustru Sara en Søn!" Men Sara lyttede i Teltdøren bag ved dem;

11 og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i Årene, og det ikke mere gik Sara på Kvinders Vis,

12 lo hun ved sig selv og tænkte: "Skulde jeg virkelig føle Attrå. nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?"

13 Da sagde HE EN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tænker: Skulde jeg virkelig føde en Søn. nu jeg er gammel?

14 Skulde noget være umuligt for Herren? Næste År ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og så har Sara en Søn!"

15 Men Sara nægtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede. Men han sagde: "Jo, du lo!"

16 Så brød Mændene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at følge dem på Vej.

17 Men HE EN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i Sinde at gøre.

18 da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?

19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine Børn og sine Efterkommere at vogte på HE ENs Vej ved at øve etfærdighed og et, for at HE EN kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham."

20 Da sagde HE EN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er såre svar.

21 Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet så galt. som det lyder til efter Skriget over dem, der har nået mig - derom vil jeg have Vished!"

22 Da vendte Mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HE EN blev stående foran Abraham.

23 Og Abraham trådte nærmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?

24 Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde.

25 Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme Skæbne som de gudløse - det være langt.fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve et?"

26 Da sagde HE EN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!"

27 Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!

28 Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den."

29 Men han blev ved at tale til ham: "Måske findes der fyrretyve i den!" Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det være."

30 Men han sagde: "Min Herre må ikke blive vred, men lad mig tale: Måske findes der tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den."

31 Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr: Måske findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den."

32 Men han sagde: "Min Herre må ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; måske findes der ti i den!" Han svarede: "For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den."

33 Da nu HE EN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #2276

Study this Passage

  
/ 10837  
  

2276. Peradventure thirty shall be found. That this signifies somewhat of combat, is evident from the signification of the number thirty. That “thirty” signifies somewhat of combat, thus but a little of combat, comes from the fact that this number is compounded by the multiplication of five (by which is signified some little), and six (by which is signified labor or combat, as was shown in Part First,n. 649, 720, 737, 900, 1709).

[2] Hence also this number, wherever read in the Word, signifies something that is relatively little; as in Zechariah:

I said unto them, If it be good in your eyes, give me my hire; and if not, forbear; and they weighed my hire, thirty pieces of silver. And Jehovah said unto me, Cast it unto the potter, the goodly price 1 whereat I was valued by them; and I took the thirty silver pieces, and cast it to the potter in the house of Jehovah (Zech. 11:12-13);

denoting that they valued so little the Lord’s merit, and redemption and salvation by Him. The “potter” denotes reformation and regeneration.

[3] Hence the same thirty silver pieces are spoken of in Matthew:

They took the thirty pieces of silver, the price of Him whom they had bought from the sons of Israel, and gave them for the potter’s field, as the Lord commanded me (Matthew 27:9-10);

from which it is plainly evident that “thirty” here denotes the price of what is but little valued. The valuation of a servant who was held as being of little account, was thirty shekels; as is evident in Moses:

If the ox gore a manservant, or a maidservant, he shall give unto their master thirty shekels of silver; and the ox shall be stoned (Exodus 21:32).

Of how little account a servant was held, is evident in the same chapter (verses 20-21). In the internal sense a “servant” denotes labor.

[4] That the Levites were taken for the work of the ministerial office—which is described by the expression “one coming to exercise warfare, and to do the work in the tent”—from a “son of thirty years to one of fifty” (Numbers 4:3, 23, 30, 35, 39, 43), was because “thirty” signified those who were being initiated, and who therefore could as yet exercise but little warfare as understood in the spiritual sense.

[5] So in other passages where “thirty” is named in the Word; as that they should offer “upon a son of an ox a meat-offering of three tenths” (Numbers 15:9); which was because the sacrifice of an ox represented natural good (as shown above, n. 2180); and natural good is but little in comparison with spiritual good, which was represented by the sacrifice of a ram; and still less in comparison with celestial good, which was represented by the sacrifice of a lamb; in connection with which there was another rate of tenths for the meat-offering, as is evident in the same chapter, verses 4 to 6; also Numbers 28:12, 13, 20, 21, 28, 29; 29:3, 4, 9, 10, 14, 15; which rates of tenths, or which proportions, would never have been commanded, unless they had involved heavenly arcana.

In Mark also “thirty” denotes a little:

The seed which fell into good ground yielded fruit growing up and increasing, and brought forth, one thirty, and another sixty, and another a hundred (Mark 4:8),

where “thirty” denotes a small growth, and that which has labored but little. These numbers would not have been marked out for use, unless they had contained within them the things which they signify.

Footnotes:

1. Literally, “the magnificence of the price.” [Reviser.]

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.