The Bible

 

Ezekiel 46

Study

   

1 siger den Herre HE EN: Den indre forgårds østport skal være lukket de seks hverdage, men på Sabbatsdagen skal den åbnes, ligeledes på Nymånedagen:

2 og Fyrsten skal udefra gå ind gennem Portens Forhal og stille sig ved Portens Dørstolpe. Præsterne skal ofre hans Brændoffer og Takofre, og han skal tilbede på Portens Tærskel og så gå ud igen; og Porten skal stå åben til Affen.

3 Men Folket i Landet skal på Sabbaterne og Nymånedagene tilbede for HE ENs Åsyn ved denne Ports Indgang.

4 Det Brændoffer, Fyrsten bringer HE EN på Sabbatsdagen, skal udgøre seks lydefri Lam og en lydefri Væder,

5 dertil et Afgrødeoffer på en Efa med Væderen og et Afgrødeoffer efter Behag med Lammene, desuden en Hin Olie med hver Efa.

6 På Nymånedagen skal det udgøre en ung, lydefri Tyr, seks Lam og en Væder, lydefri Dyr;

7 med Tyren skal han ofre et Afgrødeoffer på en Efa, med Væderen ligeledes en Efa og med Lammene efter Behag desuden en Hin Olie med hver Efa.

8 Når Fyrsten går ind, skal han komme gennem Portens Forhal, og samme Vej skal han gå ud;

9 men når Folket i Landet konmmer for HE ENs Åsyn på Festerne, skal den, der kommer ind gennem Nordporten for at tilbede, gå ud gennem Sydporten, og den, der kommer ind gennem Sydporten, gå ud genmmem Nordporten; han må ikke vende tilbage gennem den Port, han kom ind ad, men skal gå ud på den modsatte Side.

10 Fyrsten skal være iblandt dem; når de går ind, skal han også gå ind, og når de går ud, skal han også gå ud.

11 På Festerne og Højtiderne skal Afgrødeofferet være en Efa med hver Tyr og ligeledes en Efa med hvem Væder, men med Lammene efter Behag; desuden en Hin Olie med hver Efa.

12 Når Fyrsten ofrer et frivilligt Offer, et Brændoffer eller Takofre som frivilligt ofer til HE EN, skal man åbne Østporten for ham, og han skal ofre sit Brændoffer eller sine Takofre, som han gør på Sabbatsdagen; og når han er gået ud, skal man lukke Porten efter ham.

13 Et årgammelt, lydefrif Lam skal han daglig ofre som Brændoffer for HE EN; hver Morgen skal han ofre det;

14 og dertil skal han hver Morgen sonm Afgrødeoffer ofre en Sjettedel Efa og til af fugte Melet desuden en Tredjedel Hin Olie; det er et Afgmødeoffer for HE EN, en evigt gældende Ordning.

15 Således skal de hver Morgen ofre Lammet, Afgrødeofferet og Olien som dagligt Brændoffer.

16 siger den Herre HE EN: Når Fyrsten giver en af sine Sønner en Gave af sin Arvelod, skal den tilhøre hans Sønner; den skal være deres arvelige grundejendom;

17 men giver han en af sine Tjenere en Gave af sin Arvelod, skal den kun tilhøre ham til Frigivningsåret; så skal den vende tilbage til Fyrsten. Kun hans Sønner skal varigt eje en sådan Arvelod.

18 Og Fyrsten må ikke tage noget af Folkets Arvelod, idet han med Vold trænger dem ud af deres Grundejendom; af sin egen Grundejendom skal han give sine Sønner Arvelod, at ingen i mit Folk skal jages bort fra sin Grundejendom.

19 Derpå førte han mig ind gennem Indgangen ved Siden af Porten til de hellige Kamre, som var indrettet til Præsterne og vendte mod Nord, og se, der var et um i den inderste krog mod Vest.

20 Han sagde til mig: "Her er det um, hvor Præsterne skal koge Syndofferet og Skyldoferet og bage Afgrødeofferet for ikke at tvinges til at bringe det ud i den ydre Forgård og således hellige Folket."

21 Så bragte han mig ud i den ydre Forgård og førte mig rundt til Forgårdens fire Hjørner, og se, i hvert Hjørne var der et Gårdsrum;

22 i Forgårdens fire Hjørner var der små Gårdsrum, fyrretyve Alen lange og tredive Alen brede, alle fire lige store;

23 der var Mure rundt om dem alle fire, og der var indrettet Køkkener rundt om langs Murene.

24 Og han sagde til mig: "Her er Køkkenerne, hvor de, der gør Tjemmesle i Templet, skal koge Folkets Slagtofre."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Conjugial Love #26

Study this Passage

  
/ 535  
  

26. Again I swear in truth that these events and words occurred as I have related them, the first ones in the world of spirits, which is midway between heaven and hell, and the subsequent ones in a society of heaven, the society from which came the angel with the trumpet, who acted as guide.

Who in the Christian world would know anything about heaven and the joys and happiness there - knowledge of which is also knowledge of salvation - unless it pleased the Lord to open to someone the sight of his spirit and to show him and teach him?

Corroboration that things like these occur in the spiritual world appears plainly from the things seen and heard by the apostle John, as described in the book of Revelation. For example, he describes having seen the following:

The Son of Man in the midst of the seven lampstands. 1

A tabernacle, temple, ark, and altar in heaven. 2

A book sealed with seven seals. The book opened, and horses going out of it. 3

Four living creatures around a throne. 4

Twelve thousand taken from each tribe. 5

Locusts arising out of the abyss. 6

A dragon and its fight with Michael. 7

A woman giving birth to a male child and fleeing into the wilderness because of the dragon. 8

Two beasts, one rising up out of the sea, the other out of the earth. 9

A woman sitting on a scarlet beast. 10

The dragon cast into a lake of fire and brimstone. 11

A white horse, and a great supper. 12

A new heaven and a new earth, and the holy Jerusalem coming down, described as to its gates, wall, and foundations. 13

Also a river of water of life, and trees of life yielding fruits every month. 14

Besides many other things, all of which were seen by John, and seen when he was in the spirit 15 in the spiritual world and in heaven. In addition, those things which were seen by the apostles after the Lord's resurrection. 16 And which were later seen by Peter (Acts of the Apostles 11). 17 Also which were then seen and heard by Paul. 18

Moreover, there were the things seen by the prophets. For example, Ezekiel saw the following:

Four living creatures, which were cherubs. (Ezekiel 1 and 10)

A new temple and a new earth, and an angel measuring them. (Ezekiel 40-48)

Being carried off to Jerusalem, he saw the abominations there. (Ezekiel 8) And he was also carried off into Chaldea, to those in captivity. (Ezekiel 11) 19

Something similar happened with Zechariah:

He saw a man riding among myrtle trees. (Zechariah 1:8 ff.)

He saw four horns, and then a man with a measuring line in his hand. (Zechariah 1:18 ff., 2:1 ff.)

He saw a lampstand and two olive trees. (Zechariah 4:1 ff.)

He saw a flying scroll, and an ephah. (Zechariah 5:1, 6)

He saw four chariots coming from between two mountains, with horses. (Zechariah 6:1 ff.)

Likewise with Daniel:

He saw four beasts come up from the sea. (Daniel 7:1 ff.)

Also the combats of a ram and a goat. (Daniel 8:1 ff.)

He saw the angel Gabriel, who spoke at length with him. (Daniel 9) 20

Moreover, Elisha's young man saw fiery chariots and horses around Elisha, and he saw them when his eyes were opened. 21

From these and many other passages in the Word, it is evident that the things which exist in the spiritual world have appeared to many, before and after the Lord's Advent. Why should it be surprising for them to appear also now, when the Church is beginning and the New Jerusalem is coming down from the Lord out of heaven

Footnotes:

  
/ 535  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.