¹ Derpå førte han mig hen til Østporten.

² Og se Israels Guds Herlighed kom østerfra, og det lød som mange Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed.

³ Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at ødelægge Byen, og Vognen så ud som den, jeg havde set ved Floden Kebar. Da faldt jeg på mit Ansigt.

⁴ Og HE ENs Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis Forside vendte mod Øst.

⁵ Men Ånden løftede mig op og bragte mig ind i den indre Forgård, og se, HE ENs Herlighed fyldte Templet.

⁶ Og jeg hørte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod ved Siden af mig,

⁷ og han sagde: Menneskesøn! Her er min Trones og mine Fodsålers Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig Tid. Israels Hus skal ikke mere vanhellige mit hellige Navn, hverken de eller deres konger, med deres Bolen eller deres kongers Lig,

⁸ de, som satte deres Tærskel lige ved min og deres Dørstolper lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og vanhelligede mit hellige Navn ved de Vederstyggeligheder, de øvede, så jeg måtte tilintetgøre dem i min Vrede.

⁹ Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, så jeg kan bo iblandt dem til evig Tid.

¹⁰ Men du, Menneskesøn, giv Israels Hus en Beskrivelse af Templet, dets Udseende og Form, at de må skamme sig over deres Misgerninger.

¹¹ Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, så kundgør dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et helt Billede deraf; ligeledes alle Vedtægter og Love derom; og skriv det op for deres Øjne, at de må mærke sig Billedet i sin Helhed og alle Vedtægterne og holde dem.

¹² Dette er Loven om Templet: På Bjergets Tinde skal alt dets Område til alle Sider være højhelligt; se, det er Loven om Templet.

¹³ Følgende er Alterets Mål i Alen, en Alen en Håndsbred længere end sædvanlig: Foden var en Alen høj og en Alen bred, Kantlisten anden rundt et Spand høj. Om Alterets Højde gælder følgende:

¹⁴ Fra Foden underneden op til det nederste Fremspring to Alen med en Alens Bredde; og fra det lille Fremspring til det store fire Alen med en Alens Bredde.

¹⁵ Ildstedet var fire Alen højt, og fra Ildstedet ragede fire Horn i Vejret.

¹⁶ Ildstedet var tolv Alen langt og tolv Alen bredt, så det dannede en ligesidet Firkant.

¹⁷ Det store Fremspring var fjorten Alen langt og fjorten Alen bredt på alle fire Sider; det lille Fremspring seksten Alen langt og seksten Alen bredt på alle fire Sider; Kantlisten rundt om en halv Alen bred og Foden en Alen bred rundt om. Trappen var på Østsiden.

¹⁸ Og han sagde til mig: Menneskesøn! Så siger den Herre HE EN: Følgende er Vedtægteme om Alteret, på den Dag det bygges til at ofre Brændofre og sprænge Blod på:

¹⁹ Så lyder det fra den Herre HE EN: Levitpræsterne, som nedstammer fra Zadok og må nærme sig mig for at gøre Tjeneste for mig, skal du give en ung Tyr til Syndoffer;

²⁰ og du skal tage noget af dens Blod og stryge det på Alterets fire Horn, på Fremspringets fire Hjørner og på Kantlisten rundt om og således rense det for Synd og fuldbyrde Soningen for det.

²¹ Og du skal tage Syndoffertyren og brænde den ved Tempelvagten uden for Helligdommen.

²² Næste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren.

²³ Og når du er til Ende med at rense det for Synd, skal du bringe en lydefri ung Tyr og en lydefri Væder af Småkvæget;

²⁴ du skal bringe dem for HE ENs Åsyn, og Præsterne skal strø Salt på dem og ofre dem som Brændoffer for HE EN.

²⁵ Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man skal ofre en ung Tyr og en Væder af Småkvæget, lydefri Dyr;

²⁶ i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og rense det og indvie det.

²⁷ Således skal man bære sig ad i disse Dage. Og på den ottende Dag og siden hen skal Præsterne ofre eders Brændofre og Takofre på Alteret; og jeg vil have Behag i eder, lyder det fra den Herre HE EN.

¹ Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad år blive føjet til år, lad Højtid følge på Højtid,

² da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,

³ jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolværker rejser jeg mod dig.

⁴ Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; din øst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fra Støvet.

⁵ Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:

⁶ hjemsøges skal du af Hærskarers HE E under Torden og Brag og vældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.

⁷ Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning og trænger det;

⁸ som når den sultne drømmer, at han spiser, men vågner og føler sig tom, som når den tørstige drømmer, at han drikker, men vågner mat og vansmægtende, således skal det gå Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.

⁹ Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og rav uden Drik!

¹⁰ Thi HE EN har udgydt over jer en Dvalens Ånd, tilbundet eders Øjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).

¹¹ Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"

¹² og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke læse."

¹³ Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,

¹⁴ se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgår, de kloges Klogskab glipper.

¹⁵ Ve dem, der dølger deres åd i det dybe for HE EN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?"

¹⁶ I Dårer, regnes Ler og Pottemager lige, så Værk kan sige om Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstværk om Kunstner: "Han fattes Forstand!"

¹⁷ Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

¹⁸ På hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.

¹⁹ De ydmyge glædes end mere i HE EN, de fattige jubler i Israels Hellige.

²⁰ Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vågen til ondt,

²¹ som med Ord får et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.

²² Derfor, så siger HE EN, Jakobs Huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Åsyn ikke;

²³ thi når han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;

²⁴ de, hvis Ånd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lære.