The Bible

 

Ezekiel 40

Study

   

1 I det fem og tyvende år efter at vi var ført i landflygtighed, ved nytårstide, på den tiende dag i Måneden i det fjortende År efter Byens indtagelse, netop på den dag kom HE ENs Hånd over mig, og han førte mig

2 i Guds Syner til Israels Land og satte mig på et såre højt Bjerg, og på det var der bygget noget som en By mod Syd;

3 og da han havde ført mig derhen, se, da var der en Mand som Kobber at se til med en Hørgarnssnor og en Målestang i Hånden, og han stod ved Porten.

4 Manden sagde til mig: "Menneskesøn, se med dine Øjne, hør med dine Ører og læg vel Mærke til alt, hvad jeg viser dig; thi du er ført hid, for at jeg skal vise dig det. Kundgør Israels Hus alt, hvad du ser!"

5 Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider. Manden holdt i Hånden en Målestang. som var seks Alen lang, en Alen en Håndsbred længere end sædvanlig", og han målte Muren; den var eet Mål bred og eet Mål høj.

6 Så gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; og han målte Portens Tærskel til eet Mål i Bredden,

7 hvert af Portens Siderum ligeledes til eet Mål i Længden og eet i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og Tærskelen ved Portens Forhal på den Side,

8 der vendte indad i Porten, til eet Mål.

9 Og han målte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpiller til to; Portens Forhal lå på indersiden.

10 Portens Siderum, tre på hver Side, lå over for hverandre; de var lige store alle tre; også Murpillerne på begge Sider var lige store.

11 Så målte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens til tretten.

12 Foran Siderummene var der på begge Sider afspærrede Pladser på een Alen, og selve Siderummene på begge Sider var seks Alen.

13 Så målte han Porten fra Indervæggen i et Siderum til Indervæggen i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, Dør over for Dør.

14 Så målte han Forhallen til tyve Alen; og Forgården omgav Portens Forhal".

15 Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var der halvtredsindstyve Alen.

16 Porten havde på begge Sider Gittervinduer, som udvidede sig indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde Forhallen på alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. På Murpillerne til begge Sider var der Palmer.

17 Derpå førte han mig ind i den ydre Forgård. Og se, der var Kamre, og Forgården rundt var der et stenlagt Stykke; der var tredive Kamre på Stenlægningen.

18 Det stenlagte Stykke stødte op til Portenes Sidemure, lige så bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenlægning.

19 Han målte Forgårdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han førte mig mod Nord,

20 og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forgård, og han målte dens Længde og Bredde.

21 Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen havde samme Mål som i den første Port; den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

22 Vinduer, Forhal og Palmer havde samme Mål som i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; ad syv Trin steg man op dertil, og Forhallen lå inderst inde.

23 En Port til den indre Forgård lå over for Nordporten, ligesom Forholdet var ved Østporten; og han målte fra Port til Port hundrede Alen.

24 Så førte han mig mod Syd og se, der var også en Port mod Syd, og han målte dens Murpiller og Forhal; de havde samme Mål som de andre.

25 Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred;

26 syv Trin førte op til den; Forhallen lå inderst inde, og der var Palmer på Murpillerne til begge Sider.

27 Endelig var der en Port til den indre Forgård over for Sydporten: han målte hundrede Alen fra Port til Port.

28 Derpå førte han mig til den indre Forgård gennem Sydporten, og den målte han; den havde samme Størrelse som de andre,

29 og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

30 (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem Alenbrede.

31 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang.

32 Så førte han mig til Østporten og målte denne Port; den havde samme Størrelse som de andre,

33 og Siderum, Murpiller og Forgård havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

34 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

35 Så førte han mig til Nordporten og målte den; den havde samme Størrelse som de andre,

36 ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

37 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

38 Derpå vendte han sig til det Indre, idet han førte mig til Østporten; der skyllede man Brændofferet

39 Og i Portens Forhal stod to Borde på den ene Side og to på den anden til at slagte Brændofferet, Syndofferet og Skyldofferet på.

40 Også ved det ydre Hjørne, mod Nord når man steg op i Portindgangen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hjørne andre to,

41 fire Borde på hver Side ved Portens Hjørner, i alt otte. På dem slagtede man Slagtofferet.

42 Og, til Brændofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvanden Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen høje; på dem lagde man de edskaber, med hvilke man slagtede Brændofferet og Slagtofferet.

43 De havde hele Vejen rundt en and på en Håndsbred, der vendte indad; og oven over Bordene var der Tage til Værn mod egn og Sol. Derpå førte han mig atter

44 til den indre Forgård, og se, der var to Kamre, et ved Nordportens Hjørne med Forsiden mod Syd og et andet ved Sydportens Hjørne med Forsiden mod Nord.

45 Og han sagde til mig: "Kammeret her, hvis Forside vender mod Syd, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage i Templet,

46 og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er Zadoks Sønoer, som alene af Levis Sønner må nærme sig HE EN for at tjene ham."

47 Så målte han Forgården; den var hundrede Alen lang og hundrede Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet.

48 Derpå førte han mig til Templets Forhal og målte Forhallens Piller" ; de var fem Alen brede på begge Sider; Porten var fjorten Alen bred og dens Sidevægge tre Alen på begge Sider,

49 og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin steg man op til den; og der stod Søjler op ad Pillerne, een på hver Side.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #9457

Study this Passage

  
/ 10837  
  

9457. 'And Jehovah spoke to Moses, saying' means instructions regarding the holy things of heaven which had to be represented. This is clear from the verses that follow, for the things which Jehovah told Moses mean the holy things of heaven that were to be represented. Among the Israelite people a Church was being established in which outward forms would exist displaying in a representative fashion the celestial realities belonging to the good of love, and the spiritual realities belonging to the good and truth of faith, as such realities exist in heaven and ought to do so in the Church. From all this it is clear that 'Jehovah spoke' means instructions regarding the holy things of heaven which had to be represented. Since the matters described in the verses that follow are representative of the celestial and spiritual realities from the Lord in the heavens, something needs to be said about what a representative Church is and why it exists.

[2] There are three heavens - the inmost or third, the middle or second, and the lowest or first. In the inmost heaven the good of love to the Lord reigns, in the middle heaven the good of charity towards the neighbour reigns, and in the lowest the things which are thought, spoken, and come into being in the middle and inmost heavens are represented. The representatives there are countless, such as paradise parks, gardens, forests, fields, plains, as well as cities, palaces, and houses; also flocks and herds, as well as very many kinds of animals and birds; and countless other phenomena. These appear before the eyes of angelic spirits in that heaven more plainly than any such things do on earth in the light at midday; and what is astonishing, those spirits also discern what realities are meant by the things which appear.

[3] Such phenomena also appeared to prophets when their inner sight, which is the sight of the spirit, had been opened, for instance the horses that appeared to Zechariah, 6:1-8; the living creatures which were cherubs, and afterwards the new temple and everything in it that appeared to Ezekiel, Chapters 1, 9, 10, 40-48; the lampstand, thrones, living creatures (which again were cherubs), horses, new Jerusalem, and very many other phenomena, which appeared to John and are described in the Book of Revelation; and similarly the fiery horses and chariots that appeared to Elisha's servant, 2 Kings 6:17. Things such as these are constantly making their appearance in heaven before the eyes of spirits and angels. They are natural forms in which the inward things of heaven terminate and are given shape. The things which present themselves visually before the spirits and angels' actual eyes in this way are representations.

[4] A representative Church exists therefore when the holy, inner realities of love and faith which are derived from the Lord and look towards the Lord present themselves by means of visual forms in the world, such as those which are the subject in this and following chapters - the ark, the mercy-seat, the cherubs, the tables there, the lampstand, and everything else that was part of the tabernacle. For that tabernacle was constructed in such a way that it might represent the three heavens and everything there, the ark which contained the Testimony representing the inmost heaven and the Lord Himself there. This is why, when Moses was shown on the mountain the form it should take, Jehovah said at the same time, To the end that they may make for Him a sanctuary and He may dwell in their midst, verse 8. Everyone endowed with any ability to think on a deeper level can see that Jehovah could not have dwelt in a tent but that He dwells in heaven, and that this tent is called the sanctuary only because it presents an image of heaven, and the celestial and spiritual realities there. Let everyone ask himself, What would it have been for Jehovah, Creator of heaven and earth, to dwell in a small dwelling-place that was made of wood, overlaid with gold, and surrounded by curtains, if heaven and the things of heaven had not been represented there in outward forms?

[5] For the realities which are represented in outward forms do indeed reveal themselves in a similar way in the lowest or first heaven before the spirits there. But those in the higher heavens perceive the inner things that are being represented, which, as has been stated, are the celestial realities belonging to love to the Lord and the spiritual realities belonging to faith in the Lord. It was things of this nature that filled heaven when Moses and the people, moved by outward holiness, venerated that tent as the dwelling-place of Jehovah Himself. From this it is evident what a representative was, and also that by means of it heaven, and so the Lord, was present with mankind.

[6] A representative Church therefore was established among the Israelite people, when the ancient Church came to an end, in order that by means of such representatives heaven, and so the Lord, might be joined to the human race. (If the Lord did not join Himself to people through heaven they would cease to exist; for it is as a result of this joining of Himself to them that people possess the life they have.) Those representatives however were no more than outward means serving to conjoin, yet to which the Lord joined heaven in a wondrous manner, 4311. But when the joining together through those means also was about to perish the Lord came into the world and laid bare the actual realities which were being merely represented up to then, that is, the inner realities which belong to love to and faith in Him. These realities themselves now effect that joining together. But the only means by which such a joining together is effected at the present day is still the Word, since this has been written in such a way that every single part of it has a correspondence and as a consequence represents and serves to mean the Divine realities present in the heavens.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.