The Bible

 

Ezekiel 40

Study

   

1 I det fem og tyvende år efter at vi var ført i landflygtighed, ved nytårstide, på den tiende dag i Måneden i det fjortende År efter Byens indtagelse, netop på den dag kom HE ENs Hånd over mig, og han førte mig

2 i Guds Syner til Israels Land og satte mig på et såre højt Bjerg, og på det var der bygget noget som en By mod Syd;

3 og da han havde ført mig derhen, se, da var der en Mand som Kobber at se til med en Hørgarnssnor og en Målestang i Hånden, og han stod ved Porten.

4 Manden sagde til mig: "Menneskesøn, se med dine Øjne, hør med dine Ører og læg vel Mærke til alt, hvad jeg viser dig; thi du er ført hid, for at jeg skal vise dig det. Kundgør Israels Hus alt, hvad du ser!"

5 Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider. Manden holdt i Hånden en Målestang. som var seks Alen lang, en Alen en Håndsbred længere end sædvanlig", og han målte Muren; den var eet Mål bred og eet Mål høj.

6 Så gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; og han målte Portens Tærskel til eet Mål i Bredden,

7 hvert af Portens Siderum ligeledes til eet Mål i Længden og eet i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og Tærskelen ved Portens Forhal på den Side,

8 der vendte indad i Porten, til eet Mål.

9 Og han målte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpiller til to; Portens Forhal lå på indersiden.

10 Portens Siderum, tre på hver Side, lå over for hverandre; de var lige store alle tre; også Murpillerne på begge Sider var lige store.

11 Så målte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens til tretten.

12 Foran Siderummene var der på begge Sider afspærrede Pladser på een Alen, og selve Siderummene på begge Sider var seks Alen.

13 Så målte han Porten fra Indervæggen i et Siderum til Indervæggen i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, Dør over for Dør.

14 Så målte han Forhallen til tyve Alen; og Forgården omgav Portens Forhal".

15 Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var der halvtredsindstyve Alen.

16 Porten havde på begge Sider Gittervinduer, som udvidede sig indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde Forhallen på alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. På Murpillerne til begge Sider var der Palmer.

17 Derpå førte han mig ind i den ydre Forgård. Og se, der var Kamre, og Forgården rundt var der et stenlagt Stykke; der var tredive Kamre på Stenlægningen.

18 Det stenlagte Stykke stødte op til Portenes Sidemure, lige så bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenlægning.

19 Han målte Forgårdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han førte mig mod Nord,

20 og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forgård, og han målte dens Længde og Bredde.

21 Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen havde samme Mål som i den første Port; den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

22 Vinduer, Forhal og Palmer havde samme Mål som i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; ad syv Trin steg man op dertil, og Forhallen lå inderst inde.

23 En Port til den indre Forgård lå over for Nordporten, ligesom Forholdet var ved Østporten; og han målte fra Port til Port hundrede Alen.

24 Så førte han mig mod Syd og se, der var også en Port mod Syd, og han målte dens Murpiller og Forhal; de havde samme Mål som de andre.

25 Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred;

26 syv Trin førte op til den; Forhallen lå inderst inde, og der var Palmer på Murpillerne til begge Sider.

27 Endelig var der en Port til den indre Forgård over for Sydporten: han målte hundrede Alen fra Port til Port.

28 Derpå førte han mig til den indre Forgård gennem Sydporten, og den målte han; den havde samme Størrelse som de andre,

29 og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

30 (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem Alenbrede.

31 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang.

32 Så førte han mig til Østporten og målte denne Port; den havde samme Størrelse som de andre,

33 og Siderum, Murpiller og Forgård havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

34 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

35 Så førte han mig til Nordporten og målte den; den havde samme Størrelse som de andre,

36 ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

37 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

38 Derpå vendte han sig til det Indre, idet han førte mig til Østporten; der skyllede man Brændofferet

39 Og i Portens Forhal stod to Borde på den ene Side og to på den anden til at slagte Brændofferet, Syndofferet og Skyldofferet på.

40 Også ved det ydre Hjørne, mod Nord når man steg op i Portindgangen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hjørne andre to,

41 fire Borde på hver Side ved Portens Hjørner, i alt otte. På dem slagtede man Slagtofferet.

42 Og, til Brændofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvanden Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen høje; på dem lagde man de edskaber, med hvilke man slagtede Brændofferet og Slagtofferet.

43 De havde hele Vejen rundt en and på en Håndsbred, der vendte indad; og oven over Bordene var der Tage til Værn mod egn og Sol. Derpå førte han mig atter

44 til den indre Forgård, og se, der var to Kamre, et ved Nordportens Hjørne med Forsiden mod Syd og et andet ved Sydportens Hjørne med Forsiden mod Nord.

45 Og han sagde til mig: "Kammeret her, hvis Forside vender mod Syd, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage i Templet,

46 og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er Zadoks Sønoer, som alene af Levis Sønner må nærme sig HE EN for at tjene ham."

47 Så målte han Forgården; den var hundrede Alen lang og hundrede Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet.

48 Derpå førte han mig til Templets Forhal og målte Forhallens Piller" ; de var fem Alen brede på begge Sider; Porten var fjorten Alen bred og dens Sidevægge tre Alen på begge Sider,

49 og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin steg man op til den; og der stod Søjler op ad Pillerne, een på hver Side.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #9393

Study this Passage

  
/ 10837  
  

9393. 'And Moses took half of the blood' means Divine Truth which has become a matter of life and of worship. This is clear from the meaning of 'the blood' as Divine Truth emanating from the Lord, dealt with in 4735, 6978, 7317, 7326, 7850, 9127. The reason why it is Divine Truth which has become a matter of life and of worship is that it was the blood which Moses sprinkled over the people, verse 8, and this blood means Divine Truth which a person has accepted, thus that which has become a matter of life and of worship; for that Truth is said to have been accepted by a person which becomes a matter of life and so of worship. And it becomes a matter of life and worship when the person has an affection for it or loves it, or what amounts to the same thing, when he wills it, and - in willing it, and so in loving and having an affection for it - does it. Till then it is indeed present with him in his memory, and is at times called forth from there and comes before his inward sight or understanding, from where it passes back into his memory. However, as long as God's truth goes no deeper than this, though it resides with the person it has not been implanted in his life and will; for a person's life consists in his will. Therefore when truth is called forth from the memory into the understanding, then passes from the understanding into the will, and goes out from the will into action, that truth becomes part of the person's life and is called good. All this shows what is meant by Divine Truth which has become a matter of life. The situation is the same with truth which becomes part of worship. Worship springing from truth which does no more than cling in the memory and make its appearance from there in the understanding is not worship. But worship springing from truth that goes out from the will, and so from affection and love, is worship. In the Word this worship is called worship of the heart, but the other, worship of the lips alone.

[2] It has indeed been shown already in the places referred to above that 'blood' means Divine Truth emanating from the Lord. Nevertheless since the majority belonging to the Church at the present day take the blood in the Holy Supper to mean nothing other than the Lord's blood that was shed on the Cross, and in a more general sense His whole Passion of the Cross, let something further be stated briefly to show that blood is not what is meant there but Divine Truth emanating from the Lord. The reason why this is unknown within the Church is that nothing whatever is known at the present day about correspondences, nor consequently about the internal sense of the Word, the sense understood by angels when someone in the world reads the Word.

[3] It becomes clear from many places in the Word that 'blood' does not mean blood but God's truth, and plainly so from the following in Ezekiel,

Say to every bird of the air and to every wild animal of the field, Assemble and come, gather yourselves from all around to My sacrifice which I am sacrificing for you, so that you may eat flesh and drink blood. You will eat the flesh of the mighty, and drink the blood of the princes of the earth. You will eat fat till you are glutted, and drink blood till you are drunk, from My sacrifice which I will sacrifice for you. You will be glutted at My table with horse and chariot, and with every man of war. Thus will I set My glory among the nations. Ezekiel 39:17-21.

It is plainly evident that 'blood' is not used here to mean blood, for it says that they were going to drink the blood of the princes of the earth, and the blood from the sacrifice, till they were drunk, when yet drinking blood, especially the blood of princes, is something abominable and was forbidden to the children of Israel on pain of death, Leviticus 3:17; 7:26; Leviticus 17:1-end; Deuteronomy 12:16-25; 15:23. It also says that they were going to be glutted with horse, chariot, and every man of war. Anyone therefore who does not know that 'blood' means Divine Truth, 'princes' leading truths, 'sacrifice' the things that belong to worship, 'horse' the understanding of truth, 'chariot' doctrinal teachings, and 'man of war' truth engaged in conflict against falsity is bound to be bemused by each of the words used in this passage.

[4] His response would be the same to the Lord's words in John,

Jesus said, Truly, truly, I say to you, Unless you eat the flesh of the Son of Man and drink His blood, you will have no life in you. Whoever eats My flesh and drinks My blood has eternal life, and I will raise Him up at the last day. My flesh is truly food, and My blood is truly drink. He who eats My flesh and drinks My blood abides in Me, and I in him. John 6:53-56.

But see what has been shown already regarding these words, in 4735, 6978, 7317, 7326, 7850, 9127. The fact that flesh corresponds to good, as does bread, and that blood corresponds to truth, as does wine, has been told me very many times from heaven. I have likewise been told that angels understand the Word solely according to correspondences, and that as a result of this mankind is joined by means of the Word to heaven, and through heaven to the Lord.

[5] And in like manner I have been told that the Holy Supper was established by the Lord to be the means by which all things of heaven, that is, all things which are the Lord's, might be joined to members of the Church. For in the Holy Supper the flesh or bread is the Divine Good of the Lord's Divine Love towards the whole human race, and a person's love in return to the Lord, while the blood or wine is the Divine Truth emanating from the Divine Good of the Lord's Divine Love, and in turn the person's acceptance of it. In heaven, furthermore, eating and drinking those gifts implies making them one's own and joining them together. But see what has been shown already regarding these matters in 2165, 2177, 3464, 4211, 4217, 4581, 4735, 5915, 6789, 7850, 9323.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.