The Bible

 

Ezekiel 32

Study

   

1 I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom HE ENs Ord til mig således:

2 Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du Vandet, oproded dets Strømme.

3 siger den Herre HE EN: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.

4 Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig.

5 Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel,

6 vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod.

7 Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer.

8 Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre HE EN.

9 Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;

10 jeg lader mange Folkeslag stivne af ædsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder.

11 Thi så siger den Herre HE EN: Babels Konges Sværd skal komme over dig.

12 Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde.

13 Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;

14 så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre HE EN -

15 når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HE EN.

16 Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre HE EN.

17 I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom HE ENs Ord til mig således:

18 Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet!

19 Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!

20 Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham.

21 Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!"

22 Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd;

23 han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som spredte ædsel i de levendes Land.

24 Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i Underverdenen, de, som spredte ædsel i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

25 Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi ædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.

26 Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte ædsel i de levendes Land;

27 de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres ustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi ædsel for Heltene rådede i de levendes Land.

28 Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne.

29 Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet.

30 Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den ædsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

31 Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra HE EN.

32 Thi han spredte ædsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Sacred Scripture #14

Study this Passage

  
/ 118  
  

14. When the Lord speaks to his disciples about the close of the age, which is the last time of the church, at the end of his predictions about the sequence of changes of state he says,

Immediately after the affliction of those days the sun will be darkened, the moon will not give its light, the stars will fall from heaven, and the powers of the heavens will be shaken. Then the sign of the Son of Humanity will appear in heaven, and then all the tribes of the earth will wail; and they will see the Son of Humanity coming in the clouds of heaven with power and great glory. And he will send out his angels with a trumpet and a loud voice, and they will gather his chosen people from the four winds, from one end of the heavens to the other. (Matthew 24:29-31)

[2] Spiritually understood, this does not mean that the sun and moon will be darkened, that the stars will fall from heaven, and that a sign of the Lord will appear in heaven and he will be seen in the clouds accompanied by angels with trumpets. Rather, the particular words are here used to mean spiritual events that have to do with the church, spiritual events about its state at its end. The underlying reason is that in the spiritual meaning the sun that will be darkened is the Lord as an object of love; the moon that will not give its light is the Lord as an object of faith; the stars that will fall from heaven are the knowledge of what is good and what is true that will come to an end; the sign of the Son of Humanity in heaven is the manifestation of divine truth; the tribes of the earth that will wail are a complete lack of true belief and of good actions that come from love; the coming of the Son of Humanity in the clouds of heaven with power and glory is the Lord’s presence in the Word, and a revelation - the clouds being the literal meaning of the Word and the glory being the spiritual meaning of the Word. The angels with a trumpet and a loud voice mean heaven as our source of divine truth; and the gathering of the chosen people from the four winds, from one end of the heavens to the other, means a new kind of church, specifically its love and faith.

[3] It is obvious from the prophets that this does not mean the darkening of the sun and the moon and the falling of the stars to earth, because things like this are said there about the state of the church when the Lord will come into the world. It says in Isaiah, for example:

Behold, the fierce day of Jehovah is coming, a day of blazing wrath. The stars of the heavens and their constellations will not shine their light. The sun will be darkened in its rising, and the moon will not make its light shine. I will execute judgment upon the world for its malice. (Isaiah 13:9-11; 24:21, 23)

In Joel,

The day of Jehovah is coming, a day of darkness and gloom; the sun and the moon will be darkened and the stars will withhold their light. (Joel 2:1-2, 10; 3:15)

In Ezekiel,

I will cover the heavens and darken the stars. I will cover the sun with a cloud, and the moon will not give its light. I will darken all the bright lights and bring darkness upon the land. (Ezekiel 32:7-8)

The day of Jehovah means the Coming of the Lord, which happened when there was no longer anything good or true left in the church, and there was no knowledge of the Lord.

  
/ 118  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.