¹ HE ENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende Måned til mig således:

² Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.

³ Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre HE EN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri;

⁴ læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

⁵ tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!

⁶ Derfor, så siger den Herre HE EN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis ust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;

⁷ thi Blodet er endnu midti Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på Jorden for at dække det med Muld.

⁸ For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på den nøgne klippe uden at dække det.

⁹ Derfor, så siger den Herre HE EN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor;

¹⁰ hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes

¹¹ og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; usten skal svinde!

¹² Møje har den kostet, men den megen ust gik ikke af. I Ilden med usten!

¹³ Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme på dig.

¹⁴ Jeg, HE EN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HE EN.

¹⁵ HE ENs Ord kom til mig således:

¹⁶ Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer;

¹⁷ suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!

¹⁸ Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.

¹⁹ Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?"

²⁰ svarede jeg: "HE ENs Ord kom til mig således:

²¹ Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!

²² Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;

²³ eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.

²⁴ Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HE EN,"

²⁵ Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,

²⁶ på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;

²⁷ på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HE EN.

¹ Du Mennneskesøn tag dig en teglsten, læg den for dig og indrids i den et Billede af en By, Jerusalem;

² og kast en Vold op omkring den, byg Belejringstårne, opkast Stormvold, lad Hære lejre sig imod den og rejs Stormbukke mod den fra alle Sider;

³ tag dig så en Jernpande og sæt den som en Jernvæg op mellem dig og Byen og ret dit Ansigt imod den. Således skal den være omringet, og du skal trænge den. Det skal være Israels Hus et Tegn.

⁴ Og læg du dig på din venstre Side og tag, Israels Huss Misgerning på dig; alle de Dage du ligger således, skal du bære deres Misgerning.

⁵ Deres Misgernings År gør jeg til lige så mange Dage for dig, 190 Dage; så længe skal du bære Israels Huss Misgerning.

⁶ Og når de er til Ende, læg dig så på din højre Side og bær Judas Huss Misgerning 40 Dage; for hvert År giver jeg dig en Dag.

⁷ Og du skal rette dit Ansigt og din blottede Arm mod det omringede Jerusalem og profetere imod det.

⁸ Og se, jeg lægger Bånd på dig, så du ikke kan vende dig fra den ene Side til den anden, før din Belejrings Dage er til Ende.

⁹ Og tag du dig Hvede, Byg, Bønner, Linser, Hirse og Spelt, kom det i et og samme Kar og lav dig Brød deraf; alle de Dage du ligger på Siden, 190 Dage, skal det være din Mad;

¹⁰ og Maden, du får, skal være efter Vægt, tyve Sekel daglig; du skal spise den een Gang daglig.

¹¹ Og Vand skal du drikke efter Mål, en Sjettedel Hin; du skal drikke een Gang daglig.

¹² Og som Bygkager skal du spise det og bage det ved Menneskeskarn i deres Påsyn.

¹³ Og du skal sige: "Så sige HE EN: Således skal Israeliterne have urent Brød til Føde blandt de Folk, jeg bortstøder dem til!"

¹⁴ Men jeg sagde: "Ak, Herre, HE E, jeg har endnu aldrig været uren; noget selvdødt eller sønderrevet har jeg fra Barnsben aldrig spist, og urent Kød kom aldrig i min Mund!"

¹⁵ Da svarede han: "Vel, jeg tillader dig at tage Oksegødning i Stedet for Menneskeskarn og bage dit Brød derved."

¹⁶ Videre sagde han til mig: Menneskesøn! Se, jeg bryder Brødets Støttestav i Jerusalem; Brød skal de spise efter Vægt og i Angst, og Vand skal de drikke efter Mål og i ædsel,

¹⁷ for at de må mangle Brød og Vand og alle som een være slagne af ædsel og hensmægte i deres Misgerning.