¹ Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:

² Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger.

³ En Unge voksede til, En Ungløve blev den; den lærte at røve ov, Mennesker åd den.

⁴ Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land.

⁵ Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.

⁶ Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve ov, Mennesker åd den.

⁷ Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes ædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl.

⁸ Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.

⁹ De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens øst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.

¹⁰ Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde.

¹¹ En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange anker.

¹² Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op.

¹³ Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.

¹⁴ Ild for ud af dens Gren, fortæred dens anker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.

¹ Da Kong Hiram af Tyrus hørte, at Salomo var salvet til Konge i stedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thi Hiram havde altid været Davids Ven.

² Og Salomo sendte Hiram følgende Bud:

³ "Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HE EN sin Guds Navn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider påførte ham, indtil HE EN lagde hans Fjender under hans Fødder.

⁴ Men nu har HE EN min Gud skaffet mig o til alle Sider; der findes ingen Modstandere, og der er ingen Fare på Færde.

⁵ Se, derfor har jeg i Sinde at bygge HE EN min Guds Navn et Hus efter HE ENs Ord til min Fader David: Din Søn, som jeg sætter på din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn.

⁶ Giv derfor Ordre til, at der fældes Cedre til mig på Libanon. Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil give dineFolk den Løn, du kræver; thi du ved jo, at der ikke findes nogen hos os, der kan fælde Træer som Zidonierne!"

⁷ Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, glædede det ham meget, og han sagde: "Lovet være HE EN i dag, fordi han har givet David en viis Søn til at herske over dette store Folk!"

⁸ Og Hiram sendte Salomo følgende Svar: "Jeg har modtaget det Bud, du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du ønsker med Hensyn til Ceder- og Cyprestræer;

⁹ mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og så skal jeg lade dem samle til Tømmerflåder på Havet og sende dem til det Sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, så at du kan lade dem hente. Men du vil da også opfylde mit Ønske og sende Fødevarer til mit Hof!"

¹⁰ Så sendte Hiram Salomo alt, hvad han ønskede af Ceder- og Cyprestræer;

¹¹ og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold for hans Hof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. Så meget sendte Salomo Hiram År efter År.

¹² Og HE EN gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der var Fred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden.

¹³ Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand.

¹⁴ Dem sendte han så til Libanon, et Hold på 10 000 om Måneden, således at de var en Måned på Libanon og to Måneder hjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hoveriarbejderne.

¹⁵ Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene

¹⁶ foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, som havde Opsyn med Folkene, der arbejdede.

¹⁷ På Kongens Bud brød de store Stenblokke, kostbare Sten til Templets Grundvold, Kvadersten;

¹⁸ og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede dem til, og de gjorde Træstammerne og Stenene i Stand til Templets Opførelse.