¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til Israels Slægt;

³ sig: Så siger den Herre HE EN: Den store Ørn med vældigt Vingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top;

⁴ Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerland og satte den i en Handelsby.

⁵ Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemark ved rigeligt Vand...",

⁶ for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis anker skulde vende sig til den, og hvis ødder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene og bredte sine Kviste.

⁷ Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken bøjede sine ødder imod den og strakte sine anker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i.

⁸ På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok.

⁹ Sig derfor: Så siger den Herre HE EN: Mon det lykkes den? Mon den første Ørn ikke rykker dens ødder op og afriver dens Frugt, så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den løs fra oden.

¹⁰ Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, så snart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?

¹¹ Og HE ENs Ord kom til mig således:

¹² Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel.

¹³ Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med,

¹⁴ for at iget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den måtte stå fast.

¹⁵ Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?

¹⁶ Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, og hvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø.

¹⁷ Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller en talrig Skare, når der opkastes Stormvold og bygges Belejringstårne til Undergang for mange Mennesker.

¹⁸ Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!

¹⁹ Sig derfor: Så siger den Herre HE EN: Så sandt jeg lever: Min Ed, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved!

²⁰ Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i ette med ham for den Troløshed, han viste mig.

²¹ Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til est, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HE EN, har talet.

²² Så siger den Herre HE EN: Så tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den på et højt, knejsende Bjerg.

²³ På Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.

²⁴ Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HE EN, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre. Jeg, HE EN, har talt og grebet ind.

¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.

³ Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.

⁴ Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.

⁵ Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;

⁶ tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!

⁷ Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.

⁸ Næste Morgen kom HE ENs Ord til mig således:

⁹ Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"

¹⁰ Sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.

¹¹ Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.

¹² Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.

¹³ Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.

¹⁴ Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.

¹⁵ Da skal de kende, at jeg er HE EN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.

¹⁶ Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HE EN.

¹⁷ HE ENs Ord kom til mig således:

¹⁸ Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;

¹⁹ og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HE EN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med ædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd;,

²⁰ og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HE EN.

²¹ HE ENs Ord kom til mig således:

²² Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"

²³ Sig derfor til dem: Så siger den Herre HE EN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"

²⁴ Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,

²⁵ men jeg, HE EN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HE EN.

²⁶ HE ENs Ord kom til mig således:

²⁷ Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"

²⁸ Sig derfor til dem: Så siger den Herre HE EN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HE EN.