The Bible

 

Daniel 9

Study

   

1 I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk Byrd og var blevet Konge over kaldæernes ige,

2 i hans første egeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter HE ENs Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År.

3 Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.

4 Og jeg bad til HE EN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!

5 Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter

6 og hørte ikke på dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.

7 Du står med etten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.

8 Herre, vi står med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.

9 Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod

10 og adlød ikke HE EN vor Guds øst, så vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.

11 Nej, hele Israel overtrådte din Lov og faldt fra, ulydige mod din øst; så udøste den svorne Forbandelse, som står skrevet i Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;

12 og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, så han bragte en Ulykke over os så stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.

13 Som skrevet står i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HE EN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.

14 Derfor var HE EN årvågen over Ulykken og bragte den over os; thi HE EN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans øst.

15 Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Hånd førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse!

16 Herre, lad dog efter alle dine etfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.

17 lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!

18 Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgået os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore etfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Åsyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.

19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!"

20 Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HE EN min Guds Åsyn fremførte min Forbøn for min Guds hellige Bjerg,

21 medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid;

22 og da han var kommet, talede han således til mig: "Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.

23 Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig Ordet og agt på Åbenbaringen!

24 Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Målfuldt, Misgerningen sonet, evig etfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.

25 Og du skal vide og forstå: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.

26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.

27 Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

True Christianity #761

Study this Passage

  
/ 853  
  

761. As for the Christian church's final hour being the same kind of night in which the former churches came to an end, this is made clear by what the Lord foretold about the Christian church in the Gospels and in Daniel.

In the Gospels it is clear from this statement:

They will see the abomination of desolation. Then there will be a great affliction such as has never existed since the world began until now and will never exist again. In fact, unless those days were cut short no flesh would be saved. At the end, the sun will be darkened, the moon will not give its light, and the stars will fall from heaven. (Matthew 24:15, 21-22, 29)

This time is also called night elsewhere in the Gospels; for example, in Luke: "During that night, two will be upon one bed. One will be taken; the other will be left" (Luke 17:34). Also in John, "I have to do the work of the one who sent me. Night is coming, when no one can work" (John 9:4).

[2] Since all light departs in the middle of the night, and the Lord is the true light (John 1:4; ; , ), he said to his disciples as he rose up into heaven, "I am with you even until the close of the age" (Matthew 28:20). After that he leaves them and goes to the new church.

Daniel, too, shows that the Christian church's final hour is the same kind of night in which the former churches came to an end:

In the end desolation [will fly in] on a bird of abominations; even to the close and the cutting down, it will drip steadily upon the devastation. (Daniel 9:27)

The fact that this was a prediction of the end of the Christian church is made clear by the Lord's words in Matthew 24:15. It is also clear from Daniel's words about the fourth kingdom or the fourth church as depicted in Nebuchadnezzar's statue:

As you saw iron mixed with muddy clay, they will mingle with the seed of humankind, but the two will not stick together, just as iron and clay do not stick together. (Daniel 2:43)

The seed of humankind means truth from the Word.

[3] The same thing is also clear from the fourth church that was represented as the fourth beast to rise up from the sea:

I saw visions in the night; behold, a fourth beast, dreadful and terrible, will devour the entire earth, trample it, and break it to pieces. (Daniel 7:7, 23)

These expressions mean that all the truth in the church is going to come to an end. Then there will be night, because truth is what provides daylight to the church.

Many similar prophecies regarding the Christian church occur in the Book of Revelation, especially in chapter 16, where we read about the bowls of God's anger that are poured out on the earth; these symbolize false teachings that will then flood the church and destroy it.

There are many similar passages in the prophets. For example, "Isn't the day of Jehovah a day of darkness and not light, a day of thick darkness and no brightness?" (Amos 5:18, 20; Zephaniah 1:15). "In that day, Jehovah will look down on the land, and behold, darkness; and the light will grow dark over its ruins" (Isaiah 5:30; 8:22). The day of Jehovah means the day of the Coming of the Lord.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.