The Bible

 

Daniel 9

Study

   

1 I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk Byrd og var blevet Konge over kaldæernes ige,

2 i hans første egeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter HE ENs Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År.

3 Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.

4 Og jeg bad til HE EN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!

5 Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter

6 og hørte ikke på dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.

7 Du står med etten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.

8 Herre, vi står med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.

9 Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod

10 og adlød ikke HE EN vor Guds øst, så vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.

11 Nej, hele Israel overtrådte din Lov og faldt fra, ulydige mod din øst; så udøste den svorne Forbandelse, som står skrevet i Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;

12 og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, så han bragte en Ulykke over os så stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.

13 Som skrevet står i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HE EN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.

14 Derfor var HE EN årvågen over Ulykken og bragte den over os; thi HE EN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans øst.

15 Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Hånd førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse!

16 Herre, lad dog efter alle dine etfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.

17 lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!

18 Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgået os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore etfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Åsyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.

19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!"

20 Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HE EN min Guds Åsyn fremførte min Forbøn for min Guds hellige Bjerg,

21 medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid;

22 og da han var kommet, talede han således til mig: "Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.

23 Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig Ordet og agt på Åbenbaringen!

24 Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Målfuldt, Misgerningen sonet, evig etfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.

25 Og du skal vide og forstå: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.

26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.

27 Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

True Christianity #179

Study this Passage

  
/ 853  
  

179. 7. The result is the abomination of desolation and the affliction such as has never existed before and will never exist again, which the Lord foretold in Daniel, the Gospels, and the Book of Revelation. In Daniel we read the following words:

In the end desolation [will fly in] on a bird of abominations; even to the close and the cutting down, it will drip steadily upon the devastation. (Daniel 9:27)

In the Gospel of Matthew the Lord says these words:

Then many false prophets will rise up and lead many astray. Therefore when you see that the abomination of desolation foretold by the prophet Daniel is standing in the holy place, let those who read note it well. (Matthew 24:11, 15)

Later in the same chapter we read,

Then there will be a great affliction such as has never existed since the world began until now and will never exist again. (Matthew 24:21)

This affliction and abomination are dealt with in seven chapters in the Book of Revelation. They are meant by the black horse and the pale horse that came out of the book whose seal the Lamb had opened (Revelation 6:5-8). They are meant by the beast that came up from the abyss and made war on the two witnesses and killed them (Revelation 11:7-10). They are meant by the dragon that stood by the woman who was about to give birth, that intended to devour her child, and that pursued her into the desert and cast water like a river out of its mouth to swallow her up (Revelation 12). Also by the beasts of the dragon, one from the sea and the other from the land (Revelation 13); and by the three spirits like frogs that came out of the mouth of the dragon, the mouth of the beast, and the mouth of the false prophet (Revelation 16:13).

In addition, the affliction and abomination are meant by these events: the seven angels poured out the bowls of God's anger that contained the seven last plagues, pouring them onto the earth, into the sea, into springs and rivers, onto the sun, onto the throne of the beast, into the river Euphrates, and finally into the air, and then a tremendous earthquake occurred unlike any that had happened since the creation of humankind (Revelation 16). An earthquake means the act of turning the church upside-down, which was caused by falsities and by falsified truths - this meaning parallels the meaning of the great affliction such as has never existed since the world began (Matthew 24:21).

The following words have a similar meaning:

The angel sent a sickle to harvest the vineyard of the earth and throw it into the great winepress of God's anger. The winepress was trampled and blood went out; sixteen hundred stadia away it was as high as a horses bridle. (Revelation 14:19-20)

Blood means falsified truth. There are many other examples in those seven chapters.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.