The Bible

 

Daniel 7

Study

   

1 I Kong Belsazzar af Babels første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved på hans Leje; og siden nedskrev han Drømmen og gengav Hovedindholdet.

2 Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og se, Himmelens fire Vinde oprørte det store Hav,

3 og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet.

4 Det første så ud som en Løve og havde Ørnevinger; og jeg skuede, indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og stilledes på to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.

5 Og se, et andet Dyr, det næste i ækken, så ud som en Bjørn; det rejstes op på den ene Side og havde tre ibben i Gabet mellem Tænderne, og der blev sagt til det: "Kom, æd meget Kød!"

6 Så skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det så ud som en Panter og havde fire Fuglevinger på yggen og fire Hoveder, og Magt blev det givet.

7 Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde Dyr, frygteligt, skrækkeligt og umådelig stærkt; det havde store Jerntænder, åd og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med Fødderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og havde ti Horn.

8 Jeg lagde nøje Mærke til Hornene, og se, et andet Horn, som var lille, skød frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde Øjne som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.

9 Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af Dage tog Sæde; hans Klædningvarhvid som Sne, hans Hovedhår rent som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.

10 En Strøm af Ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til ede. Derpå sattes etten, og Bøgerne lukkedes op.

11 Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte. Jeg skuede, indtil Dyret blev dræbt og dets Krop tilintetgjort, og det blev kastet i Ilden og brændt.

12 Også de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid fastsattes til Tid og Stund.

13 Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom en, der så ud som en Menneskesøn. Han kom hen til den gamle at Dage og førtes frem for ham;

14 og Magt og Ære og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og Tungemål skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig går den til Grunde, hans ige kan ikke forgå.

15 Jeg, Daniel, blev såre urolig til Sinds ved alt dette, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.

16 Så trådte jeg hen til en af de omstående og bad ham om sikker Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:

17 "Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremstå af Jorden;

18 men siden skal den Højestes hellige modtage iget og have det i Eje i Evigheders Evighed."

19 Så bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overmåde frygteligt, med Jerntænder og Kobberkløer, og som åd ogknuste og med sine Fødder nedtrampede, hvad der levnedes,

20 og om de ti Horn på dets Hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ord, og som var større at se til end de andre.

21 Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn førte Krig mod de hellige og overvandt dem,

22 indtil den gamle af dage kom og etten blev givet den Højestes hellige og Tiden kom, da de hellige tog iget i Eje.

23 Hans Svar lød: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde ige skal fremstå på Jorden, som skaj være forskelligt fra alle de andre iger; det skal opsluge hele Jorden og søndertræde og knuse den.

24 Og de ti Horn betyder, at der af dette ige skal fremstå ti Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre Konger

25 og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre Tider og Lov, og de skal gives i hans Hånd en Tid og to Tider og en halv Tid.

26 Men så sættes etten, og hans Herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt.

27 Men iget og Herredømmet og Storheden, som tilhørte alle igerne under Himmelen, skal gives den Højestes helliges Folk; dets ige er et evigt ige, og alle Magter skal tjene og lyde det."

28 Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev såre forfærdet over mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i mit Hjerte.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

True Christian Religion #43

Study this Passage

  
/ 853  
  

43. (v) THE ESSENCE OF LOVE IS LOVING OTHERS THAN ONESELF, WISHING TO BE ONE WITH THEM AND DEVOTING ONESELF TO THEIR HAPPINESS.

There are two things which make up the essence of God - love and wisdom; but there are three which make up the essence of His love - loving others than oneself, wishing to be one with them, and devoting oneself to their happiness. The same three make up the essence of His wisdom, because, as I have shown above, love and wisdom are one in God. It is love which wills these things, wisdom that puts them into effect.

[2] The first essential, loving others than oneself, is to be recognised in God's love towards the whole human race. On this account God loves everything He has created, because they are the means to an end, and if you love the end, you must love the means. Everyone and everything in the universe are other than God, because they are finite and God is infinite. God's love goes out and extends not only to good people and things, but also to evil people and things; consequently, not only to people and things in heaven, but also to people and things in hell, not only to Michael and Gabriel, but also to the Devil and Satan. For God is everywhere and from eternity to eternity the same. He says too that He makes His sun rise upon the good and the evil, and sends rain upon the righteous and the unrighteous (Matthew 5:45). But it is the fault of evil people and things that they are evil, because they do not receive God's love as it is, and as it most inwardly is, but as they are. It is the same as a thorn or a nettle receiving the heat of the sun or the rain.

[3] The second essential of God's love, wishing to be one with others, is to be recognised also in His linking Himself to the heaven of angels, the church on earth, to everyone in it, and to every good and truth which compose and make up men and the church. Love regarded in itself is nothing but a striving to be linked. Therefore to realise this essential of love God created man in His image and likeness, so that he could be linked with this. It is clear from the Lord's words that the Divine Love has linking as its constant aim, when He says that He wishes to be one with them, He in them and they in Him, and that the love of God might be in them (John 17:21-23, 26).

[4] The third essential of God's love, to devote Himself to the happiness of others, is to be recognised in everlasting life, which is blessedness, bliss and happiness without end, which He gives to those who receive His love into themselves. For God, just as He is Love itself, is also blessedness itself. For every love breathes out an aura of joy from itself, and the Divine Love breathes out the very height of blessedness, bliss and happiness for ever; so God makes the angels and men after death happy from Himself, which He does by being linked with them.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.