The Bible

 

Daniel 3

Study

   

1 Kong Nebukadnezar lod lave en billedstøtte af guld, tresindstyve tyve Alen høj og seks Alen bred, og han opstillede den på Dalsletten Dura i Landsdelen Babel.

2 Så sendte Kong Nebukadnezar Bud for at sammenkalde Satraper, Landshøvdinger, Statholdere, Overdommere, Skatmestre, lovkyndige, Dommere og alle andre Embedsmænd i Landsdelen, at de skulde komme til Stede når Billedstøtten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille, blev indviet.

3 Da samledes Satraperne, Landshøvdingerne, Statholderne, Overdommerne, Skatmestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle andre Embedsmænd i Landsdelen til indvielsen af Billedstøtten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille, og de stillede sig foran den.

4 Så råbte en Herold med høj øst: "Det tilkendegives eder, I Folk, Stammer og Tungemål:

5 Når I hører Horn, Fløjter, Citre, Harper, Hakkebrætter, Sækkepiber og alle Hånde andre Instrumenter klinge, skal I falde ned og tilbede Guldbilledstøtten, som Kong Nebukadnezar har ladet opstille.

6 Og den, som ikke falder ned og tilbeder, skal øjeblikkelig kastes i den gloende Ovn."

7 Så snart alt Folket nu hørte Horn, Fløjter, Citre, Harper, Hakkebræfter og alle Hånde andre Instrumenter klinge, faldt de derfor ned alle Folk, Stammer og Tungemål og tilbad Guldbilledstøtten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille.

8 Men ved samme Lejlighed trådte nogle kaldæiske Mænd frem og førte Klage mod Jøderne.

9 De tog til Orde og sagde til Kong Nebukadnezar: "Kongen leve evindelig!

10 Du, o Konge, har påbudt, at enhver, når han hører Horn, Fløjter, Citre, Harper, Hakkebrætter, Sækkepiber og alle Hånde andre Instrumenter klinge, skal falde ned og tilbede Guldbilledstøtten,

11 og at den, som ikke gør det, skal kastes i den gloende Ovn.

12 Men nu er her nogle jødiske Mænd, som du har overdraget at styre Landsdelen Babel, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; disse Mænd ænser ikke dit Påbud, o Konge; de dyrker ikke din Gud og tilbeder ikke Guldbilledstøtten, som du har ladet opstille."

13 Da lod Nebukadnezar i Vrede og Harme Sjadrak, Mesjak og Abed Nego hente; og da Mændene var ført frem for Kongen,

14 sagde Nebukadnezar til dem: "Er det oplagt åd, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, at I ikke dyrker min Gud eller tilbeder Guldbilledstøtten, som jeg har ladet opstille?

15 Nu vel, hvis I er rede til, når I hører Horn, Fløjter, Citre, Harper, Hakkebrætter, Sækkepiber og alle Hånde andre instrumenter klinge, at falde ned og tilbede Billedstøtten, som jeg har ladet lave, så er alt godt; men gør I det ikke, skal I på Stedet kastes i den gloende Ovn. Og hvilken Gud er der, som da kan fri eder af mine Hænder?"

16 Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego svarede Kong Nebukadnezar: "Det har vi ikke nødig at svare dig på!

17 Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende Ovn, og han vil fri os af din Hånd, o Konge;

18 men hvis ikke, så må du vide, o Konge, at din Gud dyrker vi dog ikke, og Guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!"

19 Da opfyldtes Nebukadnezar af Harme, og hans Ansigtsudtryk ændredes over for Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; han tog til Orde og sagde, at Ovnen skulde gøres syv Gange hedere end ellers,

20 og bød nogle håndfaste Mænd i sin Hær binde Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego og kaste dem i den gloende Ovn.

21 Så blev Mændene bundet i de deres Kapper, Underklæder, Huer og andre Klædningsstykker og kastet i den gloende Ovn.

22 Og eftersom Kongens Bud var skarpt og Ovnen ophedet til Overmål, brændte Luen de Mænd ihjel, som bragte Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego op på Ovnen,

23 medens de tre Mænd, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, bundne faldt ned i den gloende Ovn.

24 Da sloges Kong Nebukadnezar af ædsel og stod hastigt op; og han tog til Orde og spurgte sine ådsherrer: "Var det ikke tre Mænd, vi kastede bundne i Ilden?" De svarede Kongen: "Jo, det var, Konge!"

25 Han sagde da videre: "Men jeg ser fire Mænd frit om i Ilden, og de har ingen Skade taget; og den fjerde ser ud som en Gudesøn."

26 Derpå trådte Nebukadnezar hen til den gloende Ovns Dør og råbte: "Sjadrak, Mesjak og Abed Nego, I, den højeste Guds Tjenere, kom ud!" Da gik Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ud af Ilden.

27 Og Satraperne, Landshøvdingerne, Statholderne og Kongens ådsherrer samlede sig og så, af Ilden ikke havde haft nogen Magt over hine Mænds Legemer, at deres Hovedhår ikke var svedet, at deres Kapper var uskadte, og at der ikke var Brandlugt ved dem.

28 sagde Nebukadnezar: "Lovet være Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, der sendte sin Engel og rede sine Tjenere, som i Tillid til ham overtrådte Kongens Bud og hengav deres Legemer for at undgå at dyrke eller tilbede nogen anden Gud end deres egen!

29 Hermed påbyder jeg, at den, der i noget Folk, nogen Stamme og noget Tungemål siger noget ondt om Sjadraks, Mesjaks og Abed Negos Gud, skal hugges sønder og sammen, og hans Hus skal gøres til en Skarndynge; thi der gives ingen anden Gud, som således kan frelse."

30 Og Kongen gengav Sjadrak,Mesjak og Abed-Nego deres Stillinger i Landsdelen Babel.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

The Last Judgement #54

Study this Passage

  
/ 74  
  

54. What is meant by Babylon and what it is like. Babylon means all who wish to have power over others by means of religious belief. This is gaining control over people's souls, and so over their spiritual life itself, using as means the Divine elements in their religion. All those who aim at power using religion as a means are called collectively Babylon. The reason why the name of Babylon is applied to them is that in ancient times such control began, but was destroyed as soon as it started. Its beginning is described by the city and tower which had its top in heaven; its destruction by the confusion of speech; hence its name was Babel (Genesis 11:1-9). The meaning of these details in the internal or spiritual sense of the Word may be seen explained in ARCANA COELESTIA 1283-1328.

[2] Another such attempt at control was begun and set up in Babel, as is clear from the passage of Daniel which tells of Nebuchadnezzar setting up an image which all were to worship (Daniel 3). It is also meant by Belshazzar drinking with his nobles from the gold and silver vessels which Nebuchadnezzar had carried off from the temple at Jerusalem; and at the same time worshipping gods of gold, silver, copper and iron. Therefore it was written on the wall, He has numbered, weighed and divided. And the king was killed that same night (Daniel 5). The vessels of gold and silver from the temple at Jerusalem mean the kinds of good and truth possessed by the church; drinking from them, and at the same time worshipping gods of gold, silver, copper and iron means profaning them. The writing on the wall and the king's death mean visitation and destruction with which those were threatened who used Divine forms of good and truth as means.

[3] There are numerous descriptions in the Prophets of what the people called Babylon are like, as in Isaiah:

You are to bring out this parable about the king of Babylon. Jehovah has broken the rod of the irreligious, the sceptre of the rulers. You, Lucifer, have fallen from heaven, you are cut down right to the ground. You said in your mind, I will climb the heavens, above the stars of God I shall set my throne on high, and I shall sit on the mountain of meeting, on the north side; I shall become like the Most High. Yet will you be brought down to hell, beside the pit. I will cut off the name of Babylon and what is left of her, and make her a possession inherited by the vulture. 1 Isaiah 14:4-5, 12-15, 22-23.

Elsewhere in the same book:

The lion said, Fallen, fallen is Babylon and cast down are all the graven images of her gods. Isaiah 21:9.

See further in Isaiah chapter Isaiah 47, chapter Isaiah 48:14-20; and in Jeremiah chapter 50:1-3. This makes it plain what Babylon is.

[4] It needs to be known that a church becomes Babylon when charity and faith cease to exist and self-love begins to reign in their stead. This love rushes as fast as it is given its head, not only to exercise control over all on earth it can make its subjects, but even over heaven. Nor does it rest there; it climbs as far as the throne of God and takes His Divine power for itself. The passages quoted from the Word prove that this also happened before the Lord's coming. But that Babylon was destroyed by the Lord when He was in the world, both by their becoming utter idolaters and by the last judgment upon them at that time in the spiritual world. This is meant by the passages in the Prophets about Lucifer, who is there Babylon, being cast down to hell, and the fall of Babylon; and also by the writing on the wall and by the death of Belshazzar; and by the stone hewn from the rock which destroyed the statue in Nebuchadnezzar's dream [Daniel 2:33-34].

Footnotes:

1. [The exact identification of this bird is disputed.]

  
/ 74  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.