Библијата

 

Hoseas 9

Студија

   

1 Israel, glæd dig ikke med Folkets jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, på hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.

2 Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slår fejl for dem.

3 Ej skal de blive i HE ENs Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur.

4 Ej skal de udgyde Vin for HE EN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det uren: thi Hungeren kræver alt Brødet, i HE ENs Hus kommer intet.

5 Hvad gør I på Højtidsdagen, på HE ENs Festdag?

6 Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.

7 Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. "Afsindig er Profeten, forrykt den af Ånden grebne" fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!

8 I sin Guds Hus lurer Efraim på Profeten; der er Snarer på alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb.

9 Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.

10 Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner på Træet så jeg eders Fædre. De kom til Baal-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.

11 Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse forbi!

12 Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve også dem, når jeg viger fra dem!

13 Efraim så jeg som en Mand, der gør Jagt på sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.

14 Giv dem, HE E ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster!

15 I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.

16 Efraim er ramt, dets od er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og får de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.

17 Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Од делата на Сведенборг

 

Apocalypse Explained #623

Проучи го овој пасус

  
/ 1232  
  

623. Verse 11. And he said unto me, Thou must prophesy again over peoples, and nations, and tongues, and many kings.- "And he said unto me, Thou must, prophesy again," signifies the Divine command that the Word may yet be taught; "over peoples, and nations, and tongues, and many kings," signifies with all who are in truths and goods as to life, and at the same time in goods and truths as to doctrine, consequently, that the Word may be taught as to goods of life, and as to truths of doctrine.

  
/ 1232  
  

Translation by Isaiah Tansley. Many thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Библијата

 

Luke 7:16

Студија

       

16 Fear took hold of all, and they glorified God, saying, "A great prophet has arisen among us!" and, "God has visited his people!"