¹ Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.

² Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!

³ Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal.

⁴ Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"

⁵ Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til ebekka, Jakobs og Esaus Moder.

⁶ Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,

⁷ og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.

⁸ Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag,

⁹ og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Søn Ismael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer.

¹⁰ Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.

¹¹ På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.

¹² Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;

¹³ og HE EN stod foran ham og sagde: "Jeg er HE EN, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og dit Afkom;

¹⁴ dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes;

¹⁵ se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"

¹⁶ Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, HE EN er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!"

¹⁷ Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"

¹⁸ Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som Hovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den.

¹⁹ Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.

²⁰ Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig og vogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød at spise og Klæder at iføre mig,

²¹ og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skal HE EN være min Gud,

²² og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være Guds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"

⁷ og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

¹ Dengang HE EN ville lade Elias fare op til Himmelen i et Stormvejr, gik Elias fra Gilgal.

² Og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, thi HE EN vil have mig til Betel!" Men Elisa svarede: "Så sandt HE EN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De gik da ned til Betel.

³ Så kom Profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HE EN i dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"

⁴ Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, Elisa, thi HE EN vil have mig til Jeriko!" Men han svarede: "Så sandt HE EN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De kom da til Jeriko.

⁵ Men Profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HE EN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"

⁶ Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, thi HE EN vil have mig til Jordan!" Men han svarede: "Så sandt HE EN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" Så fulgtes de ad.

⁷ Men halvtredsindstyve af Profetsønnerne gik hen og stillede sig et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan.

⁸ Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør Bund.

⁹ Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!" Elisa svarede: "Måtte to Dele af din Ånd komme over mig!"

¹⁰ Da sagde han: "Det er et stort Forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til Del, ellers ikke!"

¹¹ Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i Stormvejret.

¹² Og Elisa så det og råbte: "Min Fader, min Fader, du Israels Vogne og yttere!" Og han så ham ikke mere. Så greb han sine Klæder og sønderrev dem.

¹³ Derpå tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans Bred,

¹⁴ og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med den og sagde: "Hvor er nu HE EN, Elias's Gud?" Og da han havde slået Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.

¹⁵ Da Profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: "Elias's Ånd hviler på Elisa!" Og de gik ham i Møde og kastede sig til Jorden for ham.

¹⁶ Derpå sagde de til ham: "Se, her hos dine Trælle er der halvtredsindstyve raske Mænd, lad dem gå ud og lede efter din Herre; måske HE ENs Ånd har taget ham og kastet ham hen på et af Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svarede: "I skal ikke sende dem af Sted!"

¹⁷ Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: "Så send dem da af Sted!" Så sendte de halvtredsindstyve Mænd ud, og de ledte efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.

¹⁸ Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: "sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde gå?"

¹⁹ Mændene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som min Herre ser, men Vandet er dårligt og volder utidige Fødsler i Egnen."

²⁰ Da sagde han: "Hent mig en ny Skål og kom Salt deri!" Og de hentede den til ham.

²¹ Så gik han ned til Kildevældet og kastede Salt deri, idet han sagde: "Så siger HE EN: Jeg gør dette Vand sundt, så at der ikke mer skal komme Død eller utidige Fødsler deraf!"

²² Så blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det den Dag i dag.

²³ Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på Vej derop, kom nogle Smådrenge ud af Byen og spottede ham og råbte: "Kom herop, Skaldepande, kom herop, Skaldepande!"

²⁴ Han vendte sig om, og da han fik Øje på dem, forbandede han dem i HE ENs Navn. Så kom to Bjørne ud af Krattet og sønderrev to og fyrretyve af Drengene.

²⁵ Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria.