Die Bibel

 

Genesis 26

Lernen

   

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Og HE EN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for ebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru ebekka.

9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HE EN velsignede ham,

13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den ehobot, idet han sagde: "Nu har HE EN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24 Samme Nat åbenbarede HE EN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HE ENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HE EN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HE ENs velsignede!"

30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 Det var Isak og ebekka en Hjertesorg.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #3386

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

3386. And he said, She is my sister. That this signifies rational truth, is evident from the signification of “sister,” as being rational truth (n. 1495, 2508, 2524, 2556). By rational truth is meant that which appears as true according to the apprehension, or before the rational, as just said. The arcanum that Isaac said that Rebekah was his sister; as Abraham had before said that Sarah was his sister, first in Egypt (Genesis 12:11-13, 19), and afterwards in Gerar (Genesis 20:2, 5, 12), involves what is much the same, as may be seen from the explication of the former passages; and as the same thing occurred three times, and is three times related in the Word, it is evident that there is in it an arcanum of the greatest moment, which can never be known to anyone except from the internal sense; but what the arcanum is, appears from what follows.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #2508

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

2508. She is my sister. That this signifies rational truth, is evident from the signification of a “sister,” as being rational intellectual truth (see n. 1495). That rational truth is a “sister,” can be seen only from the heavenly marriage; for the things which descend from this have kinships among themselves like the relationships and connections on earth (concerning which see n. 685, 917); and this with indefinite variety. The heavenly marriage itself exists solely between the Divine good and the Divine truth. From this there are conceived in man the intellectual, the rational, and the faculty of knowing; for without conception from the heavenly marriage man cannot possibly be imbued with understanding, with reason, or with knowledge, and consequently cannot be man. In proportion therefore as he receives from the heavenly marriage, in the same proportion is he man. The heavenly marriage is in the Lord Himself, thus the Lord is this marriage itself, for He is the Divine good itself and at the same time the Divine truth. Angels and men are in the heavenly marriage insofar as they are in love to the Lord and in charity toward the neighbor, and insofar as they are thence in faith; that is, insofar as they are in the Lord’s good, and thence in truth; and they are then called “daughters and sons,” and in their relation to one another “sisters and brothers;” but this with differences. The reason why rational truth is called a “sister” is that it is conceived from the influx of the Divine good into the affection of rational truths; the good which is thence in the rational is called a “brother,” and the truth which is thence, a “sister.” But this will be better seen from what is said by Abraham in verse 12 of this chapter: “and moreover truly she is my sister; she is the daughter of my father, but not the daughter of my mother; and she became my wife.”

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.